Skip to main content

Anbefalinger for fysisk aktivitet som led i behandlingen af psykiatriske patienter på sygehus

Else Smith Centerchef Barbara Hjalsted Overlæge Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Oktober 2009

6. nov. 2009
3 min.

Baggrund

Der er god evidens for fysisk aktivitets forebyggende og behandlende effekt på en række somatiske sygdomme og moderat evidens for positiv effekt af fysisk aktivitet som tillæg til behandlingen af visse psykiske sygdomme. Mennesker med psykiske lidelser har en højere dødelighed af kroniske sygdomme end resten af befolkningen. Erfaringerne fra Sundhedsstyrelsens modelprojekt om fysisk aktivitet i psykiatrien (2005-2006) samt den videre udbredelse af projektet på 21 forskellige psykiatriske afsnit (åbne og lukkede) i hele landet (2007-2008) viser, at det for små midler er muligt at integrere fysisk aktivitet i behandlingen af psykiatriske patienter med gode resultater.

Resultater

Patienterne er generelt motiveret for fysisk aktivitet under indlæggelse og ser det som en meningsfuld del af behandlingsforløbet. Det sociale aspekt og følelsen af fysisk og psykisk velvære i forbindelse med aktiviteterne er motiverende for patienterne. Plejepersonalet oplever, at den fysiske aktivitet gavner patienterne, herunder bidrager til at forbedre patienternes psykiske tilstand og til at reducere medicinforbruget. Personalet bliver også selv mere aktivt, når afdelingen prioriterer bevægelse i hverdagen, og man kan opleve en forbedring af relationen mellem patienter og personale som følge af aktiviteterne. Der forestår et udviklingsarbejde med bedst muligt at sikre den fortsatte fysiske aktivitet efter udskrivelse til lokalmiljøet.

Forudsætninger

Erfaringerne fra projekterne viser, at det i særlig grad lykkes at integrere den fysiske aktivitet i de psykiatriske afdelingers hverdag, når følgende forudsætninger er til stede:

O Ledelsesprioritering og opbakning. Det gælder såvel psykiatriledelse som afdelings- og afsnitsledelse.

O Udpegning af nøglepersoner på afsnittene, gerne personer med forhåndsinteresse for fysisk aktivitet, evt. nedsættelse af en tværfaglig aktivitetsgruppe.

O Fælles undervisning og motivering af hele afsnittets personale, inkl. læger og ledelse, gerne også afdelingsledelse.

O Brug af fysisk aktivitetskonsulent til undervisning, sparring og fastholdelse af engagementet, gerne uddannelse af egen medarbejder fra afdelingen som aktivitetskonsulent.

O Gennemgang af afsnittets fysiske rammer og ugeskema med henblik på at fremme muligheden for fysisk aktivitet.

O Indføring af fysisk aktivitet i afdelingen kan anvendes for at tiltrække og fastholde plejepersonale med interesser og kompetencer på området.

O Inddragelse af patienterne i planlægning af den fysiske aktivitet.

O Tilrettelæggelse af fysisk aktivitet målrettet patienternes individuelle ressourcer og behov.

O Plejepersonalet er fysisk aktive sammen med patienterne.

O Integration af fysisk aktivitet i behandlingsplaner, -samtaler og -konferencer samt udskrivningsforløb.

Se evalueringsrapporter og inspirationsmateriale på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

www.sst.dk/psykiatriogfysiskaktivitet.

Anbefalinger

På baggrund af ovenstående anbefaler Sundhedsstyrelsen at:

O Fysisk aktivitet integreres som et systematisk tilbud i behandlingen af psykiatriske patienter, herunder indgår i patienternes behandlingsplaner.

O Indlagte psykiatriske patienter tilbydes fysisk aktivitet af moderat intensitet i mindst 30 min dagligt for voksne og 60 min for børn og unge under 18 år, svarende til de nationale anbefalinger.