»Andre steder havde de fået førtidspension for længe siden«

Hvad er det for nogle ting, lægerne henvender sig med?

»Ca. 50 pct. af de henvendelser, jeg får, drejer sig i hovedsagen om sygedagpenge. Sygemeldingerne sker både af fysiske og af psykiske årsager. Ca. 25 pct. handler om fleksjob, og så er der 8-10 pct., som har spørgsmål om hhv. efterløn og forsikringer, og endelig er der omkring 5 pct. af henvendelserne, som handler om barsel. Der er naturligvis også henvendelser om andre ting som f.eks. plejeorlov, misbrug, familieproblemer, legater, hjælp til behandling osv«.

Sygdom fylder meget. Hvad har læger egentlig brug for atvide, når de selv bliver syge?

»Det handler meget om deres rettigheder i forhold til kommunerne. Mange sager bliver ikke afklaret rettidigt eller korrekt behandlet i kommunerne. Der går jeg ind og bistår.

Det kan også f.eks. være afslag på forlængelse af sygedagpenge eller fleksjob. Afslaget kan være begrundet med, at det er kommunens vurdering, at lægen kan forsørge sig selv som læge eller noget andet på ordinære vilkår. De klagesager går jeg så ind i. Når læger når dertil, at de søger fleksjob, har de virkelig brug for hjælp. Andre steder på arbejdsmarkedet havde de fået førtidspension for længe siden«.

Det lyder som om, at læger er ret dårlige til at give sig selv lov til at være syge?

»Læger har en meget høj grad af identifikation med deres arbejde. Når de så oplever, at de ikke kan arbejde mere, er det forbundet med en meget stor sorg og tab af identitet. De har brugt mange år på deres uddannelse og giver ofte udtryk for, at de ønsker at fortsætte med lægeligt arbejde. Også selvom de måske har meget store begrænsninger i deres arbejdsevne. De søger hjælp meget sent. Især mændene. Hvis der kom noget forebyggelse ind, kunne de måske få en delvis sygemelding i stedet for at gå helt omkuld. Mange er vældigt kriseprægede«.

Hvad bør de gøre?

»Mange kunne med fordel kontakte Det Kollegiale Netværk for Læger, hvor en række lægekollegaer står til rådighed. Man kan finde dem på læger.dk under »arbejdsliv« og »kollegialt netværk«. Man skal være logget på for at kunne se kontaktoplysningerne. I princippet står de til rådighed døgnet rundt.

Der er også en telefon, Netværkslinjen tlf. 35 38 89 51, man kan ringe til for at blive henvist til en rådgiver - men det er nemt at finde en selv. De kan selvfølgelig også henvende sig til mig. Mit telefonnummer er 35 44 82 13«.

I Lægernes Pensionsnyt stod der for nylig, at når læger bliver uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skyldes det langt oftere - især for kvindernes vedkommende - psykiske lidelser end i befolkningen som helhed. Mærker du også til det?

»Ja. Stress og depression er en del af det, der fylder. Hvis man føler sig mærkbart belastet, ville det være en rigtig god ide at anvende det kollegiale netværk. Jeg tror, at mange langvarige sygemeldinger kunne undgås, hvis de fik sparring inden da«.

Er der lige mange PLO`er, FAS`er og Yngre Læger, der henvender sig?

»Det er fordelt med ca. en tredjedel til hver. Men da der er flest medlemmer i Yngre Læger, er de altså underrepræsenterede«.

Hvis det nu ikke kan undgås, hvad sker der så, når man bliver syg?

»Man kan få sygedagpenge i op til 52 uger inden for 18 måneder. Hvis man er ansat, får ens arbejdsgiver sygedagpengene som refusion. Efter de 52 uger findes der særlige muligheder for at få forlængelse. Kommunen vurderer ens arbejdsevne undervejs, og ved langvarig sygemelding vil der oftest ske en eller flere arbejdsprøvninger. De foretages for at afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage på ordinære vilkår, skal revalideres eller måske er berettiget til fleksjob eller førtidspension.

Man kan være berettiget til fleksjob, hvis ens arbejdsevne er nedsat med mindst halvdelen. Hvis den er så nedsat, at man ikke kan blive selvforsørgende igen - ved at arbejde som læge eller som noget andet - kan man få offentlig førtidspension. Det er også kommunen, der foretager den vurdering«.

Hvordan er man så stillet rent økonomisk?

»Lægernes redning er dels sygehjælp fra FAS's fond og Administrationsfonden hos PLO, dels deres pensionskasse. De er langt bedre stillet end mange andre. Man kan få pension fra pensionskassen, hvis ens arbejdsevne er nedsat til en tredjedel eller endnu mindre. Det er vel at mærke arbejdsevnen som læge, der er tale om her og ikke - som hos kommunen - arbejdsevnen i det hele taget. Hvor meget, man kan få udbetalt, og hvor længe afhænger af, hvor lægen er i sin løbebane, hvor længe vedkommende har været medlem osv. Man kan godt få pension fra pensionskassen samtidig med, at man får offentlige sygedagpenge«.


Fakta


Når du sygemelder dig:


• Ansatte læger modtager løn, og arbejdsgiveren får refusion fra kommunen. Ved afskedigelse modtager den sygemeldte selv sygedagpenge fra kommunen.

• Selvstændige læger skal selv søge sygedagpenge i bopælskommunen.

• Sygedagpenge kan modtages samtidig med udbetaling af sygehjælp fra PLO eller FAS.

• I alt kan der udbetales sygedagpenge/refusion i 52 uger inden for 18 måneder. Forlængelse kan ske i særlige tilfælde.


Hvis du er langvarigt syg:


• Der kan søges invalidepension fra Lægernes Pensionskasse. Arbejdsevnen inden for lægefagligt arbejde skal være nedsat til en tredjedel eller mindre.

• Kommunen vurderer løbende din situation og tager stilling til, om du:

1. Bliver rask og kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

2. Har fået begrænsninger i arbejdsevnen, der kan kompenseres ved revalidering.

3. Har fået varige begrænsninger i arbejdsevnen. Hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne i ethvert erhverv er nedsat med mindst halvdelen, og situationen ikke kan forbedres, kan der bevilges fleksjob.>

4. Ikke er i stand til at forsørge dig selv ved at arbejde. Hvis din arbejdsevne vurderes nedsat til det ubetydelige, og situationen ikke kan forbedres, kan der bevilges førtidspension.