Angst for sygdomme hos de pårørende

Er helbredet et større samtaleemne hos de ældre end i andre aldersgrupper? Og er ældre mere angste for at blive syge end deres yngre medborgere?

Formand for Ældre Sagen, Per Thestrup, mener som udgangspunkt ikke, at ældre er mere ængstelige og bekymrede end mennesker i alle andre aldre – i hvert fald ikke, når det gælder dem selv. Derimod er de måske mere bekymrede for, om deres pårørende rammes:

»Sygdom er naturligvis et stort samtaleemne hos ældre af den simple grund, at de møder den oftere. Jeg tror ikke, at ældre er mere angste end alle andre, men det fylder meget, og det er hårdt for mange ældre, når sygdom bliver aktuelt blandt deres pårørende«.

Holder det for sig selv

Per Thestrup peger på, at mange ældre oplever, hvordan det »tynder ud i rækkerne« i deres egen generation. Det er med til, at de bliver fokuseret på sygdom hos både dem selv og deres nærmeste.

Men det er ikke altid, de udtrykker den bekymring og et behov for at snakke om det. Mange yngre er mere vant til at tale lige ud af posen end ældre. Lægerne skal derfor være opmærksomme på, hvordan den ældre har det, og at der måske er en stor bekymring, der nager, uden at der kommer ord på. Som Per Thestrup siger: »Det er indfølelsesevne hos lægerne, vi har brug for«.

Ældre Sagen driver en rådgivningstjeneste, og her er det ikke mindst gode råd i forbindelse med det frie sygehusvalg, de ældre vil have. Mange ældre er ifølge Per Thestrup meget afklarede i forhold til den øgede medbestemmelse, når det gælder behandling. Det er en myte, at de ældre foretrækker, at lægen bestemmer og blot siger, hvordan det skal være.

»Vi har ikke tid til at blive syge«

Tidligere afsked med arbejdsmarkedet har ført til en ny stor gruppe yngre ældre i den såkaldte tredje alder, der har sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til nye udfordringer.

De rejser meget, dyrker sport, mø-des på golfbanen og vil både male og læse mange bøger. Kort sagt: de skal nå det, der ikke var tid til i et travlt arbejdsliv.

I denne aldersgruppe kommer det gevaldigt i vejen, når alderdommen trods alt begynder at vise sig med diverse skavanker og sygdomme. Vi vil leve det gode liv, og der er hverken plads eller tid til sygdom. Angsten for ikke at nå det alt sammen i livets sensommer på grund af sygdom kan dermed give øget opmærksomhed og jagt på symptomer. Den øgede fokusering på sygdom betyder også øget forebyggende medicinforbrug. Et eksempel er influenzavaccine, der årligt gives til 600.000 danskere. Af dem er det kun de 400.000, der tilhører den gruppe, Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, det vil sige ældre og andre, der har et svagt helbred. En tredjedel er altså mennesker, der ikke har nogen fysisk begrundelse for at lade sig vaccinere, men som blot vil undgå at blive syge. Senest undgår mange vaccinen, fordi der har været fokus på bivirkninger. Dermed er angst for sygdomme kommet ud i næste led, når den fører til afvisning af den vaccine, der skulle forhindre sygdom.

Bestræbelserne på at undgå sygdomme kan også aflæses af, at virksomheder er begyndt at tilbyde deres ansatte vaccine mod influenza.

Virksomheden vil altså ikke kalkulere med det sygefravær, der ellers er normalt. Sygdom er noget, der skal undgås.