Angstpatienter: på vej ud af skyggen

Hjertebanken, svimmelhed og åndenød. Den midaldrende kvinde sidder over for sin læge og beskriver sine symptomer. Måske er det hjertet? Eller en stofskiftesygdom? Kvinden bliver undersøgt for det hele. Får henvisning på henvisning til specialister. Men fysisk fejler hun ikke noget. Kvinden er en af de omkring 250.000 danskere, der har en angstlidelse.

Og situationen er ikke usædvanlig. Symptomerne på angstlidelser kan være svære at skelne fra andre symptomer, og blandt andet derfor bliver mennesker med angst undersøgt og behandlet for fysiske lidelser, de ikke har. Dertil kommer, at mange aldrig opsøger lægen, men får det stadig dårligere og får depression og misbrug. Det koster store resurser og fører til frustration og menneskelig lidelse.

Seks mia. kr. om året skønner Danske Regioner, at regningen lyder på.

Flere er i behandling

»Angsttilstande kan være lige så invaliderende som kroniske ryglidelser, men de får ikke samme opmærksomhed på grund af fordomme og uvidenhed«, konstaterer ledende overlæge professor dr.med. Raben Rosenberg, Center for Psykiatrisk Forskning ved Århus Universitetshospital. Han har forsket i angst i mange år og er medforfatter til det referenceprogram for angstlidelser hos voksne, Sundhedsstyrelsen udsendte i 2007. »De færreste personer med angsttilstande får stillet en korrekt diagnose. Et endnu mindre antal får en evidensbaseret behandling i form af kognitiv adfærdsterapi eller relevante antidepressiva«, hed det bl.a. dengang.

Siden er det gået fremad, om ikke ligefrem med stormskridt. Antallet af patienter, der har angst og bliver behandlet i psykiatrien, er steget år for år. Otte pct. flere ser i dag en psykiater end i 2007, viser helt nye tal fra Landspatientregisteret. Regionerne har udviklet nye behandlingstilbud, og flere praktiserende læger, psykiatere og psykologer tager kurser og efteruddannelse i behandling af angst.

Lige nu er mange patienter dog »strandet« i systemet, enten fordi deres egen læge ikke stiller den rette diagnose, eller fordi de må vente forgæves på at komme i behandling hos en psykolog eller psykiater. I skrivende stund er aftalen mellem psykologerne og regionerne om angstpatienter endnu ikke på plads. Og hos psykiaterne er der ventelister.

Raben Rosenberg erkender, at fremskridtene er små. Alligevel er han optimist på patienternes vegne. Først og fremmest fordi Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledning »Angsttilstande - diagnostik og behandling«, der blev sendt ud til de praktiserende læger i efteråret, kan kvalificere behandlingen hos egen læge.

Og eftersom de praktiserende læger skal behandle langt de fleste af patienterne, er meget vundet, hvis lægerne er godt klædt på til opgaven.

»Mange af patienterne kan hjælpes med rådgivning, hjælp til selvhjælp og kognitiv terapi i almen praksis«, siger Raben Rosenberg, og minder om, at antidepressiva også kan være det rigtige valg til nogle angstformer og til patienter, der ikke er i stand til at profitere af psykoterapi.

Udskriver medicin i stedet for terapi

I Angstforeningen hilser daglig leder Marie Särs Andersen også den kliniske vejledning velkommen. Indtrykket fra foreningens telefonrådgivning er nemlig, at mange læger stadig ikke ved nok om angstpatienterne og de behandlingstilbud, der findes.

»Vi hører om læger, der bare skriver medicin ud pr. automatik, og som tilsyneladende ikke kender til andre behandlingstilbud i deres eget område«, fortæller hun.

Angstforeningen, der er en landsorganisation for mennesker med angst, udgiver bl.a. informationsmateriale og organiserer selvhjælpsgrupper.

Siden foreningen blev stiftet for ti år siden, er der sket fremskridt i behandlingen fortæller Marie Särs Andersen.

»I de store byer er der kommet flere tilbud, mens der andre steder ikke er sket så meget. Det er meget tilfældigt, om man får den rette behandling alt efter, hvor man bor, og hvilken læge man har», forklarer hun.

I terapi hos egen læge

Billedet af, at nogle praktiserende læger er lidt for hurtige med receptblokken, kan praktiserende læge Kaj Sparle Christensen godt genkende. I nogle tilfælde er det relevant med medicinsk behandling, men andre gange er recepten skrevet i afmagt, fordi ventetiderne på anden behandling er så lange, mener han. Det gælder især mennesker med posttraumatisk stressreaktion, som tæller en voksende gruppe af flygtninge og tidligere soldater.

Kaj Sparle Christensen er ansat som seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus og er sammen med Raben Rosenberg medforfatter til den kliniske vejledning.

Også han mener, at behandlingen af angst så småt er ved at blive bedre.

Flere og flere læger tager en efteruddannelse i kognitiv terapi, og 29 pct. af lægerne kan i dag tilbyde kognitiv adfærdsterapi i egen praksis. Det ser han som et vigtigt fremskridt af flere grunde.

»En meget vigtig forskel på at give terapi og medicin er, at den ene behandlingsform aktiverer patienten, mens den anden passiviserer patienten«, forklarer Kaj Sparle Christensen.

Valget af behandlingsform har også en anden vigtig konsekvens, for man har i en undersøgelse påvist, at når lægen vælger terapi frem for medicin til en patient, er han mindre tilbøjelig til at sygemelde patienten. Også af den grund foretrækker Kaj Sparle Christensen terapien som førstevalg, når det er muligt.

Shared care er det magiske ord

Den praktiserende læge som en nøgleperson og kognitiv adfærdsterapi alene eller i kombination med medicin indgik i anbefalingerne fra referenceprogrammet i 2007, som altså nu er ved at finde vej ud i virkelighedens verden. Andre anbefalinger gik på, at der skulle udvikles selvhjælpsprogrammer, og at der skulle skrues op for informationen. På Klinik for Angstlidelser på Psykiatrisk Hospital i Århus er et projekt med udvikling af et dansk computerbaseret selvhjælpsprogram sat i gang. Oplysning er der også skruet op for. Bl.a. har Psykiatrifonden netop fået forlænget angstkampagnen med fire år.

Men én afgørende ting, som referenceprogrammet også anbefalede, mangler: sammenhæng i behandlingen. Det pointerer både Raben Rosenberg, Kaj Sparle Christensen og Marie Särs Andersen. Shared care er det magiske ord, som skal sikre sammenhængen. Med en shared care-model inspireret af gode erfaringer fra USA og England vil den praktiserende læge indgå i et organiseret samarbejde med psykiatrien og dels få supervision af en psykiater, dels samarbejde med psykiatriske sygeplejersker og specialuddannede psykologer og eventuelt kommunen.

Danske Regioner har tidligere i forbindelse med finanslovsforhandlingerne foreslået regeringen et forsøg med shared care i behandlingen af angst og depression i de fem regioner, dog uden held. Men op til den kommende førtidspensionsreform vil regionerne lægge forslaget på bordet igen for at gøre de små skridt til et stort skridt og give behandlingen det løft, som alle er enige om, at der er brug for.

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv behandling

Kognitiv adfærdsterapi er dokumenteret effektiv ved alle angsttilstande. I samtaler med terapeuten lærer patienten at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd og igennem øvelser at ændre de tankemønstre, som fører til angstreaktioner. Metoden er ikke vanskelig at lære, men den kræver patientens aktive medvirken. Patienter, som ikke er motiveret for at ændre adfærd, kan ikke få glæde af terapien. Kognitiv adfærdsterapi omfatter flere metoder:

• Psykoedukation - patienten får viden om sin lidelse.

• Analyse og omstrukturering - her arbejder læge og patient med at identificere de tankemønstre, der udløser angsten, og aftaler, hvilke tanker patienten i stedet kan tænke i den konkrete situation.

• Eksponering - patienten udsættes systematisk for situationer, der udløser angst, og bliver i situationen til angsten er klinget af.

• Responshindring - patienten opgiver sin sikkerhedsadfærd - f.eks. altid at have mobiltelefon på sig eller altid at følges med andre.

Læs mere:

• Klinisk vejledning for almen praksis: »Angsttilstande - diagnostik og behandling«. Dansk Selskab for Almen Medicin, 2010.

• Angstforeningens hjemmeside: www.angstforeningen.dk

• Hjemmesiden for Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi, SAKT: www.sakt.dk

Det ved vi om angst

• Angst er en naturlig funktion. Vi går mentalt og fysisk i alarmberedskab, når vi møder en trussel. Men begynder vi at reagere uden, at der er nogen virkelig trussel, er der tale om en sygelig tilstand, som kan udvikle sig til en kronisk invaliderende lidelse.

• Man skelner mellem fobiske angsttilstande, panikangst, generaliseret angst, obsessiv-kompulsiv tilstand, akut belastningsreaktion og posttraumatisk stressreaktion.

• Konsekvenserne af ubehandlet angst kan være isolation, misbrug og depression. Angstlidelser kan være så invaliderende, at patienten må søge førtidspension.

• Årsagen er ukendt, men menes at være en medfødt sårbarhed kombineret med påvirkninger under opvæksten.

• Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes.

• 80 pct. af dem, der lider af angst, har gjort det, siden de var børn. Mange kommer først i behandling som voksne.

• Typiske symptomer er anspændthed, hjertebanken, mundtørhed, rysten, muskelspændinger, åndenød og svimmelhed, men patienter med angst søger ofte læge med andre symptomer, som kan være søvnproblemer, depressive tanker og andre uspecifikke symptomer.

• Symptomerne kan forveksles med symptomer på hjertelidelser, stofskiftesygdomme og andre somatiske sygdomme.

• Effektiv behandling er kognitiv adfærdsterapi og/eller anti-depressiva. Lette tilfælde kan klares med rådgivning og selvhjælpsprogrammer.

Kilder:

Psykiatrifonden.dk, Angstforeningen.dk