Skip to main content

Anklagemyndighed kræver forvaring for drabet på læge i Nordsjælland

Der er nu rejst tiltale mod en 55-årig mand for drabet på læge Charlotte Asperud fra Nordsjællands Hospital sidste år. Sagen rystede hendes kolleger og fik dem til at diskutere, om læger bør kunne være anonyme over for deres patienter.
Foto: AV-Afdelingen, Nordsjællands Hospital
Foto: AV-Afdelingen, Nordsjællands Hospital

Bodil Jessen boj@dadl.dk

9. jul. 2020
4 min.

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi kræver en 55-årig mand idømt forvaring for drabet på læge Charlotte Asperud fra Nordsjællands Hospital natten til den 30. april 2019. Manden er nu tiltalt for drabet, ligesom han er tiltalt for en række andre forhold, heriblandt ildspåsættelse, indbrud og dokumentfalsk.

Ifølge Ekstra Bladet viser en mentalundersøgelse af manden, at der er stor risiko for, at den tiltalte igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, og at forvaring er nødvendig for at forebygge denne fare.

Drabssagen rystede mange læger, særligt da det i september 2019 kom frem, at politiet under en ransagning hos den tiltalte havde fundet en udskrift af en patientjournal, hvor seks lægers navne var understreget. Alle seks – heriblandt Charlotte Asperud – havde behandlet manden i forbindelse med en indlæggelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød i 2014.

LÆS OGSÅ: Deres kollega blev dræbt: »Det kunne være sket for os allesammen«

Den nu tiltalte mand blev behandlet af Charlotte Asperud og de øvrige læger efter en trafikulykke, hvor hans opførsel angiveligt var så påfaldende, at der blev ordineret psykiatrisk tilsyn af ham. Politiet har ifølge flere medier efterforsket sagen ud fra en teori om, at behandlingen og indlæggelsen kan være et muligt motiv for drabet.

Gerningsmanden brød ind i Charlotte Asperuds hus i Tisvildeleje, mens hun sov, og slog den 58-årige læge med 19-20 slag mod hovedet med en stump genstand. Charlotte Asperud døde efterfølgende på Rigshospitalet af sine kvæstelser.

Den nu tiltalte mand blev anholdt den 13. maj. Hans DNA matcher ifølge flere medier DNA fundet på gerningsstedet.

LÆS OGSÅ: Lægeformænd: Lægen skal ikke være anonym for sin patient

Anonyme læger

Drabssagen og den mulige kobling til læge-patient-forholdet satte sidste år gang i en intens debat blandt læger om, hvorvidt de bør have mulighed for at være anonyme over for deres patienter – både på navneskiltet og i journalen. På Nordsjællands Hospital, hvor utrygheden har været særligt stor, har ledelsen givet sundhedspersonale overalt på hospitalet mulighed for at bære navneskilte, hvor deres efternavn ikke fremgår.

Samarbejdsudvalget på Nordsjællands Hospital fremsatte også ønske om, at sundhedspersonalet skulle kunne skrive journalnotater uden at angive deres fulde navn i patientjournalen. Udvalget mente, at personalet skulle have mulighed for at underskrive sig med deres personalenummer, BAM-koden, så deres navn ikke umiddelbart fremgår af journalen, men kan oplyses på foranledning af patienten – en forespørgsel, der i så fald ville blive logget.

LÆS OGSÅ: Hospitalsdirektør om Asperud-sag: »Hensynet til patienterne har en bagside«

Dette er imidlertid ikke tilladt ifølge den nuværende lovgivning, men journalføringsbekendtgørelsen er ved at blive revideret som følge af tillidspakken fra 2018. Arbejdsgruppen om journalføring foreslog i sin afrapportering til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sidste år, at sundhedspersonale bør kunne underskrive med initialer i journalen. Dette kunne for eksempel være en mulighed, hvis beskyttelseshensyn i konkrete tilfælde taler for det. Arbejdet med at revidere journalføringsbekendtgørelsen er fortsat i gang.

Lisbeth Lintz, Overlægeforeningen, og Helga Schultz, Yngre Læger, udtrykte sidste år forståelse for den uro, sagen gav anledning til på Nordsjællands Hospital. Samtidig understregede de dog begge, at de ikke mener, at læger skal kunne optræde anonymt over for deres patienter, idet anonymitet efter deres opfattelse vil kunne gå ud over tillidsforholdet mellem læge og patient.

LÆS OGSÅ: »I psykiatrien var vi måske de første, der blev bange. Nu tror jeg også, de er blevet bange i somatikken«

Flere øvrige tiltaler

Den tiltalte mand har ifølge flere medier været gennem en voldsom social deroute. Fra at have levet et tilsyneladende almindeligt liv med hustru, børn og fast arbejde ændrede hans liv sig over nogle år, og han fik i 2013 en dom på to år og seks måneders fængsel for blandt andet tyveri, bedrageri og spirituskørsel.

Ud over drabet på Charlotte Asperud er han nu tiltalt for flere forhold, der ligger før og efter drabet. Det drejer sig om ildspåsættelse, flere indbrud samt dokumentfalsk, ligesom han er tiltalt for at have sat en GPS-tracker på sin ekskones bil.

Der er navneforbud i sagen, der endnu ikke er berammet ved retten i Helsingør. Den tiltaltes forsvarer Karoline Normann siger til Ugeskrift for Læger, at manden nægter sig skyldig i tiltalen. Hun forventer, at sagen kommer for retten i løbet af et halvt års tid.

Læs mere på temaside om Asperudsagen.