Skip to main content

En film om død, fællesskab og stoicisme

Dokumentaren følger fire kvinder, der er uhelbredeligt syge af brystkræft. Den formidler kloge og inspirerende tanker om eksistensens grundvilkår, om det at være ensom/alene i sin kræftsygdom og at tage livet på sig, mens man er ved at dø, skriver anmelder og praktiserende læge Berit Kaae.
Tine Kryger Wullf & Sabrina Kryger. Foto: Natascha Thiara Rydvald
Tine Kryger Wullf & Sabrina Kryger. Foto: Natascha Thiara Rydvald

Berit Enggaard Kaae praktiserende læge

27. nov. 2020
2 min.

At være bog- eller filmanmelder på Ugeskrift for Læger er ulønnet. Man har dog den glæde at få lov at læse interessante bøger og se spændende film, og når man anmelder bøger, får man et anmeldereksemplar af bogen. Da jeg blev bedt om at anmelde DR’s film »Livet mens vi dør« tænkte jeg først (lidt egoistisk), at det var dog ærgerligt, det var en DR-film, for så fik jeg hverken en tur i biografen eller en bog til bogreolen. Indtil jeg kom at tænke på, at DR jo er vores alles fælles ejendom. Hvordan er det nu?: »Licens det er noget vi giver til hinanden«. Og netop det at give til hinanden og have noget fælles er et af temaerne i denne smukke, bevægende, men usentimentale film.

Filmen handler om fire kvinder, der er uhelbredeligt syge af brystkræft. Det fællesskab, de har via deres kronikergruppe, men også det liv, de lever, indtil de skal dø. Kvinderne har mødt hinanden på en lukket Facebook-gruppe for uhelbredeligt syge kvinder med brystkræft. Og vi følger dem i deres fælles fysiske møder og i deres private liv. Det er undervejs kvinders fortællinger, der bærer filmen. Her er ingen belærende eksperter eller fortællerstemmer. Det, de giver til hinanden, er bl.a. forståelse og ærlighed og et forum, hvor man kan tale om de svære ting. Og det, de giver os andre i bedste stoiske ånd, er et sjældent syn ind i, hvordan det er at være levende, mens man dør.

I filmen hører vi kloge og inspirerende tanker om eksistensens grundvilkår, om det at være ensom/alene i sin kræftsygdom og at tage livet på sig, mens man er ved at dø. I en scene taler kvinderne om, f.eks. hvad det egentlig hedder, når man dør. Hedder det at gå bort? Det mener Sabrina, en af de fire, ikke. Hun vil i hvert fald ikke bare luske ud af døren. Filmen viser også det at håndtere andres følelser ved ens dødelige sygdom og frygten for døden.

Denne film kan varmt anbefales. Den er smuk og vedkommende. Lærerig og tankevækkende. Tak for den.

LÆS MERE

Film for læger i en pandemitid

Serieanmeldelse: Charité, 2. sæson

»Et vellykket liv på alle måder, indtil sygdommen rammer«

»Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livet, medmenneskelighed og hjælpegerning«