Anmeldelse: Pocast – Hypokonder på P1

Jeg elsker mine morgener på vej til min praksis hen over Djursland med lydbog i ørerne langs det tørlagte Kolindsund. Så da jeg fik opfordringen til at anmelde det nye P1-program »Hypokonder«, sagde jeg ja – de 30 minutter passer fint med min køretur, og et par podcast var vel en fin afveksling. Og så alligevel. Jeg kan godt blive lidt træt ved tanken om sundhedsprogrammer. Burde jeg ikke se og høre lidt flere af dem? Det gør mine patienter jo, og skal jeg ikke vide det samme som dem? Og så lige hypokonder – lidt tendentiøst var min første tanke. Konflikten mellem lægen og patienten, som ikke forstår hinanden. Og ligger det så ikke lidt i kortene, og har vi ikke set eller hørt det før, at det er den svages part – patientens – der bliver perspektivet?

Og det første program handlede da også om hypokondri – eller helbredsbekymring, som det blev rettet til – en stor og svær patientgruppe. Formatet klassisk med en studievært (Maja Hald), en patient, der fortæller om sin lidelse, samt en ekspert. Og så en vinkling med et par yderligere eksperter, der problematiserer brugen af internettet og taler om sundhedens paradoks – at jo mere viden, vi får om sygdomme, des sygere oplever den enkelte sig selv. Nu bliver det spændende, synes jeg. Og det bliver startskuddet til næste program, hvor læge Peter Hjertholm er ny medstudievært. Det bliver programmet så absolut ikke dårligere af. Lægernes fortsatte autoritetstab i slipstrømmen af dr. Google bliver behandlet. En ny potentiel konflikt? Et par anakronistiske stereotyper om lægerollen bliver luftet, men bliver fint balanceret af de deltagende læger. At ca. en tredjedel af patienterne søger information før lægebesøg, bliver set som en ressource med lægen som medspiller i stedet for modspiller. Og Patienthåndbogen kommer på banen. Her får patienterne den bedste og mest lødige information, siger eksperterne samstemmende. Det gør mig rigtig glad. Og jeg føler en vis ydmyghed i forhold til mit nye job som chefredaktør på Patient- og Lægehåndbogen. Der er noget at leve op til og føre videre. Næste program er en mere klassisk sygdomscase: en solstrålehistorie om modermærkekræft med fokus på forebyggelse og nye lovende behandlinger. Kronisk træthedssyndrom er temaet for det fjerde program. Jeg bliver næsten selv helt træt, når jeg hører navnet. Det får en sober behandling, hvor modsætninger bliver berørt, uden at det kommer til at fylde for meget.

Jeg har været i godt selskab i de fire podcast, og som læge er jeg blevet klogere på emner, som jeg vidste en del om i forvejen. Modsætninger er vendt, men er ikke den røde tråd – og tak for det. Det klassiske patient-ekspert-studievært-setup er selvfølgelig oplagt, men fra min stol gør det slet ikke noget, når dette brydes. Og bliv endelig ved med at tage nogle af de svære lidelser under behandling – og min skepsis, da jeg så hypokonderoverskriften, blev heldigvis gjort til skamme. À