Anonymitet tilladt på sygehusene

Det danske sundhedsvæsen accepterer, at udlændinge bruger falsk navn eller nægter at opgive navn, når de henvender sig til sygehus for at føde eller modtage anden sygehusbehandling. Eventuelle helbredsmæssige følger for den fødende/barnet, medpatienterne eller personalet skal tackles af Patientklagenævnet, altså når skaden er sket. Det er den besked, Frederiksberg Hospitals fødeafdeling står tilbage med efter en offentlig debat for nylig om afdelingens problemer med indvandrere, der opholder sig illegalt i landet.

Hospitalet har for nogle år siden politianmeldt kvinder for brug af andres sygesikringsbeviser - ikke for at straffe kvinderne, men for om muligt at undgå gentagelser. Mange fandt dette helt i orden, men lægerne fik også svære knubs i pressen for at være usympatiske, og for at skræmme kvinderne fra at søge lægehjælp.

Klinikchef Henning Djursing kan godt ærgre sig lidt nu, hvor stormen har lagt sig. Dels mener han, at hospitalets hovedbudskab druknede i debatten om kriminalitet, dels havde både ros og ris efter hans mening forkert adresse. Anmeldelserne skete nemlig på opfordring fra embedslægen.

Frederiksberg Hospital har i årevis forgæves forsøgt at få rene linjer i det kliniske arbejde dels for anonyme fødende, dels for kvinder som bruger en andens sygesikringsbevis. Hospitalets mål er ifølge Djursing først og fremmest at skabe sikkerhed for kvinderne, børnene, de øvrige kvinder på fødegangen og personalet - en sikkerhed som naturligvis kompromitteres alvorligt, når personalet tager forholdsregler efter en andens journal eller simpelthen står helt uden helbredsoplysninger ved en akut fødsel. Fødegangen har haft flere kritiske situationer.

Da hospitalet for nogle år siden gik til embedslægen med problemet, opfordrede denne - med Sundhedsstyrelsens vidende - to gange hospitalet til at politianmelde kvinder, der henvendte sig for at få abort med en andens sygesikringsbevis. Men sidste år kom Styrelsen og meddelte, at denne type forseelse ikke er alvorlig nok til en anmeldelse. Desværre for Frederiksberg Hospital havde sundhedsmyndigheden ikke rigtig andre bud på, hvad man ellers kunne gøre for at bedre sikkerheden.

Personalets dilemma

Sundhedsstyrelsen slog fast, at også udlændinge, der opholder sig ulovligt i landet, har ret til hjælp på sygehuse, og at personalet hverken har pligt eller ret til at melde dem til myndighederne. Personalet må acceptere anonymitet eller det potentielt dødbringende misbrug af sygesikringsbeviser.

Men hvem står med ansvaret, hvis noget går galt? Jo, »en sundhedsperson har naturligvis ansvaret for at handle i overensstemmelse med omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af en patient, og dette skal tillige ses i lyset af den situation, sundhedspersonen er placeret i. Dette vil dog altid være en konkret vurdering, som foretages af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn«, skrev Sundhedsstyrelsen til klinikchefen. Styrelsen sluttede af med at erkende, at »der i praksis kan være problemer som følge af de beskrevne ulovligheder. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at de tilgrundliggende problemer bør løses i et andet regi, og at sundhedspersoner skal yde den påkrævede lægehjælp under iagttagelse af deres lovpligtige tavshedspligt.«

Henning Djursing mener ikke, at den udmelding vil skabe tilstrækkelig tryghed på landets hospitaler eller blandt kvinderne selv. Efter hans mening skal der anderledes radikale metoder til.

»Disse kvinder skal have et graviditetsforløb som alle andre, og vi skal have arbejdsbetingelser som normalt. Anonymitet eller andres sygesikringsbevis bør derfor ikke være en mulighed, men jeg tror på den anden side ikke, at flygtninge under jorden kan bringes til at bryde deres anonymitet over for tilfældige sundhedspersoner. Det er nok nødvendigt at nogle bestemte enheder får til opgave at være mellemled, så vi kan få alle de relevante helbredsoplysninger om kvinderne, uden at de - eller deres danske hjælpere i sundhedssektoren - føler nogen risiko. Det her handler jo ikke om kriminalitet, men om forebyggelse«, fastslår Djursing.

Dyrt problem for USA

Hovedstadens Sygehusfællesskab har i et notat fra december behandlet de økonomiske aspekter af sagen. I praksis accepterer H:S at yde vederlagsfri behandling til fødende kvinder, som opholder sig ulovligt i landet.

Ingen kender i dag omfanget af danske læge/sygehusydelser til udlændinge uden opholdstilladelse. I USA gør det tilsvarende problem ondt. Nærmere bestemt for 3,7 milliarder dollars ondt. Især i Californien. Her har det offentlige i form af Medi-Cal-programmet siden 1988 betalt sundhedsudgifter under svangerskab og fødsel for kvinder uden opholdstilladelse. Det førte imidlertid til en omfattende trafik af vordende mødre fra Mexico, som naturligvis hellere vil føde deres barn under ordentlige forhold end på en offentlig klinik i Tijuana. Fra 1994 har Medi-Cal afvist 300 kvinder om måneden, som mistænkt for at være fødselsturister.

I USA bliver man i øvrigt automatisk amerikansk statsborger, hvis man er født på amerikansk jord.

I Østrig afskar regeringen i 1998 illegale immigranter fra at modtage sygesikringsydelser, men afsatte i stedet en pulje til »nødvendig lægehjælp«. Forrige år gjorde regeringen status over det projekt og fandt, at immigranternes sundhedsproblemer var ganske store. Immigranterne holdt sig fra klinikker og hospitaler af frygt for at blive udvist. Gravide ventede for længe med at søge lægehjælp, hospitaler var afvisende over for at tage imod henvisninger fra praktiserende læger, som igen vægrede sig ved at tage imod henvisninger fra jordemødre.

I Tyskland er et meget omdiskuteret system på vej gennem politikernes hænder: Lovlig anonymitet for fødende kvinder. Ud over illegale immigranter er målgruppen for denne ydelse bl.a. en anden gruppe udlændinge: ugifte kvinder, som frygter deres families reaktion. De anonyme fødsler er tænkt som et alternativ til de tyske »babyslisker«, hvor mødrene kan efterlade deres børn. Frankrig har også tilladt anonyme fødsler.