Skip to main content

Ansvarsfordeling mellem pædagogisk-psykologisk rådgivning og almen praksis

Ekstern lektor og adjunkt Kent Kristensen og medlem af Lægeansvarsudvalget Ole Nørskov. E-mail: olenorskov@dadlnet.dk.

4. feb. 2011
3 min.

Lægen er som udgangspunkt selvstændigt ansvarlig for den udførte behandling og har herunder også ansvar for at sikre, at der bliver fulgt op på undersøgelsesresultater og på aftaler om at henvise patienten til videre behandling. I de sager, hvor ansvaret for behandlingen er delt mellem praktiserende læge og kommune, er det derfor vigtigt, at der er en klar ansvarsfordeling for at sikre, at der bliver fulgt op på de planlagte initiativer.

Lægeansvarsudvalget har fået en sag fremlagt til udtalelse. Sagen er blevet fremlagt af de involverede praktiserende læger. Der er således ikke tale om en klagesag.

Sagen omhandler et treårigt barn, der af kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning henvises til klinisk psykolog på grund af kommunikationsvanskeligheder og ikke-alderssvarende social og motorisk udvikling.

Den kommunale kliniske psykolog konkluderer, at der er mistanke om cerebral dysfunktion, og barnet foreslås henvist til udredning i børneneurologisk regi. Dette anføres både i starten af og i den afsluttende konklusion i erklæringen.

Erklæringen modtages i barnets lægehus, men der foretages ikke yderligere, da man ikke hører fra familien.

Familien henvender sig ti måneder senere opbragt over, at der ikke er sket yderligere, idet familien forventede, at lægehuset havde foretaget den anbefalede henvisning. Konflikten med forældrene klares, og der bliver arrangeret en hurtig udredning i de aktuelle afdelinger.

Lægeansvarsudvalget er af den opfattelse, at psykologen burde have truffet aftale med forældrene om, at de skulle tage kontakt til barnets praktiserende læge med henblik på at aftale en henvisning til neurologisk undersøgelse af barnet.

Sagen er et eksempel på, at det er vigtigt, at der er klare aftaler om det videre behandlingsforløb. Der er i sagen flere kommunikationsbrister:

  • Den undersøgende psykolog har ikke informeret forældrene til barnet om, at det er deres forpligtigelse at iværksætte viderehenvisningen.

  • Den involverede sociale instans har ikke oplyst forældrene om, at de skal give lægehuset besked om at iværksætte viderehenvisningen.

  • Den involverede sociale instans har ikke fulgt op på psykologens erklæring og forvisset sig om, at anbefalingen blev udført.

Konklusion

Der er udviklet en fast og årelang praksis om, at kontakten til den praktiserende læge sker ved, at patienten henvender sig ved ønske om start af et behandlingsforløb. Det er i den sammenhæng underordnet, om der er sket en undersøgelse i andet regi, som anbefaler dette. I den aktuelle sag er det, hvis opfordringen stammer fra en kommune, dennes forpligtigelse at sikre sig, at det videre forløb iværksættes via egen læge.

Først når der er sket en kontakt mellem patienten og egen læge, overtager lægen ansvaret.

Der er her tale om en kulturforskel i kommunikationen, idet det inden for det lægelige behandlingssystem er almindelig rutine at informere de involverede parter om, at det er deres ansvar og opgave at kontakte almen praksis, før der sker yderligere.

I forbindelse med, at kommunerne har overtaget genoptræning og mere aktivt er begyndt at betale for behandlinger og undersøgelser i privat regi, vil der komme flere situationer, hvor formidlingen af en kommunes iværksatte undersøgelse påhviler kommunen.

Det er derfor vigtigt at gøre kommunerne opmærksomme på, at underretningspligten påhviler dem.

Fakta

FaktaLægeforeningens Lægeansvarsudvalg bistår læger i klagesager og ved andre juridiske problemer.

Medlemmer

Overlæge Marlene Mohr, formand

Alment praktiserende læge Klaus Friis Andersen

Reservelæge Camilla Fenst

Overlæge Per Helligsø

1. reservelæge Kaare Mai

Overlæge Ole Nørregaard

Alment praktiserende læge Ole Nørskov

Speciallæge Niels Siebuhr

Reservelæge Mogens Ydemann