Antal lægestillinger og vakancer på landets sygehuse april 2001

Status

Den 24. april 2001 var der totalt 10.611 normerede og 9.921 besatte lægestillinger på sygehusene. Det samlede antal ledige lægestillinger var således 690 svarende til 6,5% af normeringen, hvilket er et fald på 32 vakancer sammenlignet med resultatet af opgørelsen foretaget april 2000.

Vakancefordeling

Vakance af den anførte størrelsesorden udgør næppe et generelt problem, hvorimod ophobede vakancer vil kunne være til drifts- og uddannelsesmæssig gene. På nogle afdelinger er vakancerne inden for en stillingskategori tilsyneladende afhjulpet ved ansættelse af flere læger i en anden stillingskategori. Dette indebærer, at der for den enkelte afdeling kan være registret såvel flere ansatte læger end normeret (i en eller flere kategorier) såvel som vakante stillinger (i andre kategorier). På nogle afdelinger er der samlet ansat flere læger end normeret. Dette forklares muligvis af, at det ikke kun er normeringerne, men bl.a. også afdelingens samlede lønsum, der kan være bestemmende for, hvor mange læger der ansættes.

Sundhedsstyrelsen har i lighed med tidligere analyseret vakancefordelingen på en række vigtige områder (Tabel 1 og Tabel 2 ):

Regioner

I de 3 uddannelsesregioner Nord (Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands Amter), Syd (Fyns, Sønderjyllands, Vejle og Ribe Amter) og Øst (øst for Storebælt) var vakancerne henholdsvis 11,1%, 5,3% og 4,2%, svarende til 351, 120 og 219 lægestillinger.

Amter

Vakancefordelingen mellem amterne varierede fra 15,0% (9 vakancer) (Bornholms Amt) til 0,7% flere ansatte end normeret (Fyns Amt). I hver af de fire amter, som ved tællingen april 2000 havde den højeste vakance (Bornholm, Sønderjylland, Nordjyllands, og Ringkøbing Amter), registreredes et fald fraset i Nordjyllands Amt.

Store vs. små sygehuskommuner

Ud fra de seneste års udvikling var der gradvist opnået en udjævning af en tidligere større relativ vakance i de små sygehuskommuner sammenlignet med i de store sygehuskommuner. Denne udvikling vendte for ca. 2 år siden og der er nu i de store sygehuskommuner en vakance på 5,5% mod 8,3% i de små sygehuskommuner. Det sidste års opnormering har dog været ca. 40% højere i de små end i de store sygehuskommuner, medens antallet af besatte stillinger er øget med samme relative andel i store og små sygehuskommuner.

Afdelinger

Fordelingen af vakante stillinger på afdelingerne fremgår af Fig. 1 . På 109 afdelinger var der ansat 221 læger mere end normeret og på 361 afdelinger var der ansat 911 læger færre end normeret. Knap halvdelen af det samlede antal afdelinger med vakancer havde hver én ledig stilling. På 121 afdelinger var der 3 eller flere vakante stillinger.

Specialer

Vakancerne udgjorde inden for de største grundspecialer (Tabel 2): Psykiatri: 139 (13,5%), intern medicin: 87 (6,1%), kirurgi: 65 (7,9%), gynækologi/obstetrik: 36 (5,7%), anæstesiologi 52 (5,3%) og ortopædkirurgi: 28 (3,0%). De seks største specialer havde således lidt over halvdelen af vakancerne. Det skal hertil bemærkes, at specialeopgørelsen er behæftet med den begrænsning, at hver enkelt afdeling kun registreres ud fra afdelingens primære speciale iht. Sygehusklassifikationen. Visse afdelinger har flere specialer repræsenteret.

Stillingskategorier

I gruppen af læger med tidsbegrænsede ansættelser (reservelæger og 1. reservelæger) var der en samlet vakance på 96 læger. Indeholdt i denne beregning indgår 967 vakante stillinger, men samtidig 871 flere ansatte end normeret. I gruppen af faste speciallæger (overlæger, afdelingslæger og sygehuslæger) var der ansat 594 læger færre end normeret, sv.t. 10,1% af denne gruppes samlede normering. Indeholdt i denne beregning indgår 1.079 vakancer, men samtidig 485 flere ansatte end normeret. I kategorierne overlæger uden vagtforpligtelse, overlæger med vagtforpligtelse og afdelingslæger udgjorde vakancerne henholdsvis 103 (4,1%), 352 (20,4%) og 143 (9,6%). I de 3 uddannelsesregioner Øst, Syd og Nord udgjorde vakancerne for overlægerne 130 (6,9%), 116 (11,8%) og 209 (15,0%) og for afdelingslægerne 97 (9,9%), 20 (10,2%) og 26 (8,2%).

Enkeltstillingsklassificerede vs. ikke-klassificerede stillinger

I gruppen af enkeltstillingsklassificerede uddannelsesstillinger var der 400 (13,2%) vakante reservelægestillinger og 191 (17,3%) vakante 1. reservelægestillinger. I gruppen af ikke-klassificerede uddannelsesstillinger var der ansat 368 (108,0%) flere reservelæger end normeret og 127 (44,6%) flere ansatte 1. reservelæger end normeret.

Udvikling

I en lang årrække har antallet af normerede lægestillinger på sygehusene været stigende og er således også det sidste år øget med 2,6%. Øgningen i tilgangen af læger til arbejdsmarkedet har stort set hele tiden kunnet følge med, således at der i en lang periode fra 1980 har været tale om en næsten konstant og lav vakance på 200-400 læger. De seneste 3 år har antallet af vakante stillinger dog ligget på 600-700. Denne stigning er resultatet af, at der gennem de seneste 5 år er tilkommet 761 flere besatte stillinger, men samtidig 1.060 flere normerede stillinger.

Som anført dækker man fortsat på et større antal afdelinger vakancer i én stillingskategori med læger fra en anden kategori. Oftest er der tale om ansættelse af yngre læger til dækning for vakante faste speciallægestillinger, men erstatningen gælder også indbyrdes for såvel gruppen af faste speciallæger, som gruppen af yngre læger. Disse forskydninger mellem lægekategorierne er formentlig ikke til større ulempe for den enkelte afdelings drifts- eller uddannelsesfunktion. Under implementeringen af faststillingsreformen har sådanne forskydninger været forventelige, men forskydningerne synes ikke at aftage. Således viser opgørelsen, at ca. 2.000 stillinger, svarende til ca. hver femte normerede stilling, enten ikke er besat - eller er besat med en læge med en anden uddannelsesprofil end den, der efterspørges. De ca. 1.300 »kompensatoriske« ansættelser er ikke ligeligt fordelte, idet de universitetsnære sygehuse ikke alene har et relativt lavere antal vakancer i de enkelte stillingskategorier, men samtidig et relativt større antal besatte kompensatoriske stillinger. På en række universitetsnære afdelinger er det samlede antal besatte stillinger endog større end det normerede. En vis friktionsvakance i forbindelse med stillingsophør og indtil genbesættelse må formentlig påregnes medmindre en situation med større lægearbejdsløshed gør sig gældende.

Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at antallet af vakancer på den enkelte afdeling er afgørende for, om den aktuelle vakancesituation udgør et problem for de berørte afdelingers funktioner. På en almindelig vagtbærende klinisk afdeling vil der typisk v ære ansat mindst 16-18 læger. Én vakance i hvert vagtlag vil formentlig på de fleste afdelinger kunne håndteres i en kortere periode uden væsentlige drifts- eller personalemæssige vanskeligheder. Flere vakancer, dvs. 3 eller flere vil derimod formentlig medføre vanskeligheder, hvilket således gør sig gældende for ca. 15% af landets sygehusafdelinger. Lægevikaransættelser af en varighed under en måned er ikke indeholdt i opgørelsen.

Faststillingsreformens forløb

Det fremgår af Fig. 2 , at antallet af besatte faste speciallægestillinger siden 1989 er steget med 3.090 (142,3%) til i alt 5.262 stillinger. Samtidig er antallet af besatte tidsbegrænsede stillinger faldet med 1.293 (21,7%) til 4.659 stillinger. Ændringen af lægestaben i perioden har således ikke kun berørt konvertering af tidsbegrænsede stillinger til faste speciallægestillinger, men samtidig en stigning i det samlede antal besatte lægestillinger på 1.797 (22,1%), svarende til 1,7% per år. Faststillingsreformens oprindelige mål var, at ca. 2/3 af den samlede lægestab på sygehusene skulle udgøres af faste speciallæger, og at den resterende 1/3 af stillingerne udelukkende skulle besættes af læger under speciallægeuddannelse, svarende til de nuværende ca. 4.500 enkeltstillingsklassificerede og ad hoc-klassificerede stillinger. I modsætning til tendensen gennem de sidste 10 år er der det seneste år registreret et let stigende antal besatte tidsbegrænsede stillinger, hvilket formentlig afspejler, at konverteringen overordnet er gennemført og at uddannelseskapaciteten - og antallet af yngre læger - øges.

Uddannelse af det stigende antal medicinske kandidater de kommende år vil formentlig kræve et øget antal enkeltstillingsklassificerede stillinger. Dette, såvel som manglen på faste speciallæger, gør det særlig uhensigtsmæssigt, at der ud af det samlede antal enkeltstillingsklassificerede uddannelsesstillinger er 400 vakante reservelægestillinger og 191 vakante 1. reservelægestillinger, til trods for, at disse vakancer også findes på afdelinger med nogle af de ca. 1.121 læger ansat i ikke-klassificerede stillinger.

Sundhedsstyrelsen, 1. kt. Amaliegade 13, 1012 København K.