Skip to main content

Antallet af indlæggelser på Region Hovedstadens børneafdelinger stiger voldsomt

Efter at Region Hovedstaden etablerede sit nye akutsystem ved årsskiftet er antallet af akutte indlæggelser på hospitalernes børneafdelinger røget i vejret. På Rigshospitalet er det fordoblet.

Kilde: Region Hovedstaden
Kilde: Region Hovedstaden

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

5. maj 2014
4 min.

Der indlægges børn på Region Hovedstadens børneafdelinger som aldrig før, efter at regionen erstattede den gamle lægevagt med et nyt akutsystem baseret på visitation via 1813-telefonen.

Samtidig blev der oprettet særlige børnespor bemandet med pædiatere på de hospitaler, der tager imod børn henvist fra 1813-telefonen.

Som grafen viser, har der siden årsskiftet været en voldsom stigning i antallet af indlæggelser på børneafdelingerne i regionen. Stigningen er mest markant på Rigshospitalet, hvor der i februar i år var over 800 indlæggelser, mens tallet for februar sidste år var på under det halve.

”Selvom hovedparten af de ekstra indlæggelser er kortvarige, er der tale om en øget aktivitet om natten” Region Hovedstaden

Stigningen er også markant på Hvidovre med næsten 1600 indlæggelser i marts i år mod ca. 1100 i samme måned sidste år. Det er en stigning på 45 pct.

Også Herlev ligger højere i år end både sidste år og forrige år, mens Nordsjællands Hospital ligger generelt højere end de to foregående år bortset fra en enkelt måned – januar 2013, hvor antallet af indlæggelser lå meget højt.

Flere steder er antallet af indlæggelser af børn dog faldet mellem februar og marts, men ikke på der, hvor der er flest – på Hvidovre Hospital, hvor tallet er steget hver måned i år.

Læs også: 1813: Småsyge børn indlægges i hobetal om natten

Ved ikke hvorfor

På Hvidovre Hospitals børneafdeling vækker den store stigning bekymring.

”Det er bekymrende. Personalet er absolut presset af det, og det gælder både plejepersonale og læger. Afdelingen er meget presset, og det er ikke sådan, at det klinger af her”, siger ledende overlæge på afdelingen Klaus Børch.

Hvad kan det skyldes?

”Vi har kigget på det og set, hvornår på døgnet og hvilke ugedage kommer det. Og det på hverdage i dagtiden og i weekenden om aftenen. Stigningen er nogenlunde den samme i vagtperioden som i dagtiden. Så stigningen skyldes et øget antal indlæggelser fra de praktiserende læger plus et øget antal indlæggelser i vagtperioden, som jo kommer fra 1813.

Så man kan ikke sige, at det er 1813-systemets skyld?

”Det troede jeg i begyndelsen. Men vi fik kigget på det og så, at stigningen kommer både i dagtiden og i vagttiden, så det kan ikke kun være 1813”.

Men den store stigning indtræffer jo præcis, da 1813-systemet indføres?

”Det har jeg ikke nogen god forklaring på. Vi har ikke haft epidemier, og vi har heller ikke nogen god forklaring på, at børn skulle være blevet mere syge. Hvis jeg skal give et bud, er det en ændring af indlæggelsesmønstret, som er kommet, efter at 1813 blev etableret. Men hvorfor ved jeg ikke”.

Kan det skyldes noget, der sker på børnesporene?

”Vi fik tilført læger, da vi etablerede børnesporene. Vi kan se, at der især kommer flere indlæggelser i de perioder, hvor børnesporene ikke er åbne”.

Så børnesporene hjælper altså?

”Ja”.

Gør I noget for at dæmme op for de mange indlæggelser?

”Vi er i gang med at ændre bemandingen i modtagelsen og vores tilgang til at se på patienterne. Vi har de såkaldt grønne børn, dvs. den laveste triagegruppe – dem, der vurderes til at kunne vente længst. Til dem har vi oprettet et særligt spor og har sat 1-2 læger af til kun at se på de børn”.

Ikke andre faggrupper?

”Det har vi drøftet. Vi har en ordning, så sygeplejersker kan starte behandling af nogle børn, men vi har ikke fundet nogen god løsning omkring behandlersygeplejersker. Så det har vi ikke umiddelbart planer om nu”.

”Mindre stigning, mere kørsel”

Region Hovedstaden selv nedtoner problematikken og kalder det øgede antal indlæggelser af børn efter 1. januar i år for ”en mindre stigning”.

Men udviklingen følges, og der er overvejelser om at få flere læger til at køre på sygebesøg om natten for at dæmme op for stigningen. For det er om natten, stigningen er størst.

”Selvom hovedparten af de ekstra indlæggelser er kortvarige, er der tale om en øget aktivitet om natten”, siger regionen i et skriftligt svar på Ugeskrift for Lægers henvendelse om en kommentar.

Regionen afventer en udredning, ”der skal kaste lys over, hvordan børn bliver visiteret og stille forslag til eventuelle forbedringer på området. Regionen følger udviklingen og er fortsat ved at vurdere mulighederne for at køre på flere hjemmebesøg om natten, så færre forældre behøver tage turen til hospitalet med familiens mindste”, står der.

Men åbenbart kommer udviklingen ikke bag på regionen, for forventningerne var endnu højere, inden 1813-systemet gik i luften ved årsskiftet.

Regionen skriver, at den ”faktisk modtager færre syge og tilskadekomne børn, end man forventede, da man sidste år planlagde det nye akutsystem. Samtidig har hospitalerne fået mere personale og dermed flere timer til at vurdere og behandle børnene”.

Ser man på hele akuttallet – incl. indlæggelserne af børn – så var andelen af akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker i marts måned 2014 på 16 pct.”, fremgår det.

”Tidligere undersøgelser har vist, at omkring 18 pct. af skadestuebesøgene i Region Hovedstaden normalt fører til indlæggelse. Der er således ikke sket en øgning i antallet af akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker, efter 1813 gik i luften”, noterer Region Hovedstaden sig.