Antallet af praksishandler stort på trods af lægemanglen i 2005

Antallet af praksishandler har været stort i 2005. Det har dog ikke afholdt goodwillprocenten fra samlet set at falde lidt igen i år. Flere amter har samtidig oplevet fremgang. Kvinderne er den største købergruppe og især af delepraksis og kompagniskabspraksis.

Hvorfor betales der goodwill?

De praktiserende læger har kollegialt, i form af vedtægtsbestemmelser, fastsat et loft over goodwill. Det betyder, at praktiserende læger maksimalt kan handle deres klinik til en pris beregnet som gennemsnittet af de tre sidste års omsætning tillagt 36%. Beløbet betales, fordi man overtager en klinik, der giver adgang til en potentiel og forudsigelig indtjening. Normalt vil det tage en årrække at oparbejde samme indtægtsgrundlag ved at starte en lægepraksis op fra grunden uden tilmeldte patienter.

For tiden er der - pga. et faldende antal yngre læger - et pres på den maksimale goodwill, således at goodwillprocenten varierer nedad i langt de fleste amter. Den enkelte praksis' pris bliver nøje vurderet, hvilket den forholdsvis store spredning i priserne på praksis indikerer. Især ældre læger betaler prisen for, at systemet er med til at regulere på rekrutterings- og fastholdelsen i almen praksis. Det liberale element er ikke til at tage fejl af på dette punkt.

PLO's bestyrelse har besluttet, at der en gang om året - gennem en artikel i Ugeskriftet - kan offentliggøres tal på landsniveau og amtsniveau. Herudover vil der ikke blive lavet opgørelser. I denne artikel offentliggøres derfor resultatet af opgørelsen af goodwill ved salg af praksis for 2005.

Den samlede rentebetaling er halveret i de sidste fem år

Ud over det faktiske goodwillbeløb, der skal betales, har renteniveauet betydning for især købers overvejelser. Jo lavere rente desto billigere bliver det at låne penge, og den samlede tilbagebetaling mindskes. De fleste vil skulle låne penge i banken for at kunne købe en praksis. Det indebærer, at man i en periode har udgifter til afdrag og renter. Samtidig kan goodwillbeløbet afskrives, hvilket reducerer udgifterne til renter og afdrag. Afskrivningsprincippet viser, at der er tale om en investering. Renteniveauet har i en årrække været faldende men har i det sidste år været svagt stigende. Konkret har rentefaldet betydet, at har man behov for at låne 1,8 mio. kr., vil renteudgiften over de typisk syv år, det tager at betale lånet tilbage, være blevet reduceret med ca. 200.000 kr. inden for de sidste seks år (Tabel 1).

Antallet af handler det største i mange år

I 2005 er der gennemført 152 handler. Det fremgår af Tabel 2, at der handles mellem 125 og 150 praksis hvert år, og i hele perioden 1997-2004 er der registreret 1.268 handler. I den videre analyse er ikke medtaget handler med anpartsselskaber, da disse handler prissættes på en helt særlig måde. Det samme gælder handler, hvor der er tale om nul goodwill pga. de særlige regler for familiehandler. Disse handler udgør mellem en og fem hvert år. Andre egentlige handler til nul er medtaget i landsgennemsnittet men ikke i de amtslige opgørelser. Antallet af handler er efter disse korrektioner fortsat større end i mange år, nemlig 144, svarende til 23 flere end sidste år.

Det fremgår af Figur 1 og også af Tabel 2, at der i 2005 er handlet 29 delepraksis. Det svarer til, at ca. 20% af de handler, der har fundet sted, sker i forbindelse med etablering af eller salg af delepraksis.

Antallet af handler med solopraksis er på 25-30% af det samlede antal handler. Antallet er svagt stigende i de seneste par år.

Goodwillprocenten falder - men faldet synes afdæmpet

Det fremgår af Tabel 3, at den gennemsnitlige goodwillprocent i 2005 er på 73 mod 82 i 2004, 89 i 2003, 101 i år 2002 og 113 i år 2001.

Der kan konstateres et fortsat fald, men faldet synes afdæmpet noget - særligt taget i betragtning, at der er tale om det højeste antal nulhandler og det laveste antal maks.-handler nogen sinde.

Antallet af lukninger er steget

Det fremgår, at der i alt i perioden 2001-2005 er handlet 44 praksis til nul i goodwill (familiehandler undtaget). I 2005 er registreret det største antal nulhandler i opgørelsesperioden, nemlig i alt 15. Nulhandler kan opstå i forskellige situa-tioner, men af de 15 handler er syv ensbetydende med egentlig lukning af prak-sis. I de otte øvrige tilfælde er der tale om sammenlægning med en anden lægepraksis. I 2004 var der seks egent-lige lukninger og seks sammenlægninger.

Den geografiske variation stor

Der er fortsat praksis, der handles til fuld pris, men færre end i starten af perioden. De fleste maks.-handler har i lighed med sidste år fundet sted i Frederiksborg Amt, Århus Amt og Fyns Amt. Disse amter har nogle af de fleste handler og også det højeste goodwillniveau. Sværest ser det fortsat ud i Nordjyllands, Storstrøms, Viborg og Ribe Amter (Tabel 4).

I ti amter er der oplevet et fald fra 2004 til 2005. Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Fyns Amt har oplevet en stigning. Men også Viborg Amt og Nordjylland har faktisk oplevet en stigning fra 2004 til 2005, selvom det samlet set udløser et fald i gennemsnittet (Figur 2, 3).

Demografiske ændringer i praksis

Den væsentligste årsag til, at faldet i goodwill slår igennem, er, at afgangen fra almen praksis er større end tilgangen af nye speciallæger i almen medicin. De kommende år vil medføre, at yderligere et antal praktiserende læger - i hvert fald efter alderen at dømme - har mulighed for at gå på pension. I Figur 4 ses alderspyramiden for såvel kvindelige som mandlige praktiserende læger.

Kvinderne er generelt kommet ind i praksis senere, og det ses i Figur 5, at antallet af kvindelige praktiserende læger er under stærk udvikling. På 25 år er antallet af kvindelige læger steget fra at udgøre 10% til nu at udgøre 35%. Det betyder, at tilgangen til praksis i høj grad består af kvindelige læger. Det er imidlertid værd at hæfte sig ved, at de kvindelige læger ikke er jævnt fordelt over landet. I Figur 6 ses fordelingen af kvindelige praktiserende læger på amter. Der er klart færrest kvindelige læger i de rekrutteringssvage dele af landet og flest i Frederiksborg Amt.

Kvindelige praktiserende læger er mest tilbøjelige til at arbejde i kompagniskabspraksis. I Figur 7 er vist, at ca. 70% af kvinderne arbejder i en kompagniskabspraksis mod 55% af de mandlige praktiserende læger. Antallet af kompagniskabspraksis er generelt svagt stigende og udgør nu ca. 800 mod 1.400 solopraksis. Det kan have betydning for rekrutteringen fremover, at praksis er kompagniskabspraksis eller samarbejdspraksis. I løbet af de sidste 25 år er andelen af kompagniskabspraksis imidlertid kun steget fra ca. 28% til nu 36%.

Der er imidlertid stor variation i praksistyper fra område til område. Det er i Storkøbenhavn, at den største koncentration af solopraksis findes. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem rekrutteringsvanskeligheder og andel af solopraksis. Adgang til at etablere delepraksis i en solopraksis er ofte også et ønske fra de kvindelige købere.

PLO-overenskomsten inddrager også rekruttering og fastholdelse

Tallene taler sit tydelige sprog. Det b liver i de kommende år op ad bakke at søge at fastholde både de ældre læger i praksis og tiltrække de nyuddannede almenmedicinere til at overtage praksis. Det er derfor glædeligt, at der i overenskomstaftalen for 2006-2009 mellem SFU og PLO blev opnået enighed om, at en af de første opgaver for de nye regionssamarbejdsudvalg er at udarbejde en rekrutterings- og fastholdelsesplan for almen praksis i hver enkel region. Planen skal foreligge inden udgangen af 2006. Der er udarbejdet et omfattende inspirationskatalog med forslag til, hvad der kan gøres, som planerne kan bygge på. Der er hårdt brug for det i mange områder. Det nye billede er, at det ikke kun er geografiske afstande og tyndt befolkede områder, der vanskeliggør rekruttering og fastholdelse. Også i andre områder, hvor arbejdsbyrden er ensidig eller meget stor, som f.eks. på Københavns Vestegn, har der vist sig vanskeligheder. Med overenskomstfornyelsen fulgte også et sæt særlige incitamenter som f.eks. dispensationsmuligheder fra lukkegrænser for delepraksis, adgang til mindre tilskud til efteruddannelse for uddannelseslæger og mulighed for, at uddannelseslæger i fase III får adgang til at visitere i vagten.

Endelig er der indført nye frister for at meddele ophør i praksis, som skal give samarbejdsudvalgene muligheder for at tage fat i problemet, inden det er for sent. Samarbejdsudvalgene vil hermed have en mulighed for evt. at hjælpe den læge, der ikke kan sælge, men ikke mindst også arbejde på at afhjælpe ulemperne for de øvrige læger i området og for patienterne. Lukkes en praksis med kort varsel, skaber det store ulemper for både patienter og de tilbageværende læger i området.

Det er en af de væsentligste opgaver i de kommende år at sikre, at der er tilstrækkelig søgning til almen praksis, og at lokale problemer håndteres bedst muligt. Opgaven må tages alvorligt også af regionerne. Initiativerne skal være mangfoldige og starte allerede på medicinstudiet.