Antibiotika i kort snor

Det var et af den medicinske histories gyldne øjeblikke, da Alexander Fleming i 1928 netop hjemvendt fra ferie lagde mærke til, at en af hans bakteriekulturer så usædvanlig ud. Den var inficeret med en svamp, som atypisk havde dræbt kolonierne af stafylokokker omkring sig. Det satte en tankerække i gang hos den skotske læge, hvilket millioner af mennesker siden har været taknemmelige for.

Den var nemlig starten af på udviklingen af penicillin og siden andre former for antibiotika. I dag er det vanskeligt at forestille sig en dagligdag, hvor man som læge ikke kan gribe til disse lægemidler. Patienter har en forventning om, at deres lungebetændelse hurtigt kureres, og at deres infektioner i sår hurtigt forsvinder. Sådan går det også for det meste. Men ikke altid.

For det er desværre også sådan, at umådeholdent forbrug af antibiotika og resistensudvikling kan trække kraften ud af en af de stærkeste globale livreddere. Verdenssundhedsorganisation WHO er alarmeret over udviklingen, hvor stadig mere udbredt resistens koster tusinder af liv. Også i Danmark er patienter døde af infektioner, som er resistente over for antibiotika.

Danmark er et af de lande i verden, som er bedst til at regulere forbruget af antibiotika. Det gælder også i sammenligning med de øvrige EU-lande. Men på den anden side må vi også se i øjnene, at der er et stigende forbrug af antibiotika blandt danske patienter. Det er en reel udfordring, især hvis udviklingen fortsætter.

Samtidig må vi også konstatere, at landbruget står for langt den største del af antibiotikaforbruget herhjemme. Det har været markant stigende siden år 2000. Forbruget pr. svin ligger i dag 39 pct. højere end i 2001, men er dog faldet en smule i 2010. Det er positivt, og forhåbentlig fortsætter den udvikling. For menneskers og landbrugsdyrs helbred hænger sammen her. Resistente bakterier kan overføres til mennesker, f.eks. når vi spiser kød, men også blot ved kontakt med dyr.

Som læger har vi et ansvar for at se kritisk på, hvordan vi også på lang sigt kan holde forbruget af antibiotika på et fornuftigt niveau. Der er flere måder til at sikre, at kun de patienter, som har brug for de stærke antibiotika - og som naturligvis skal have dem - får dem. Hurtigere og mere præcis diagnostik er vigtig. Det samme er, at der udvikles nationale kliniske og opdaterede retningslinjer for, hvornår og ikke mindst hvor længe patienter almindeligvis skal tage disse lægemidler. Bedre hygiejne er helt afgørende for, at de resistente bakterier ikke spreder sig.

Lægeforeningen samarbejder tæt med Den Danske Dyrlægeforening og med en vifte af lægelige eksperter med det formål at få en fælles strategi for rationel anvendelse af antibiotika - både humant og veterinært - og at få problemet helt frem i den politiske bevidsthed. Derfor er det meget positivt, at emnet er sat på dagsordenen, når Danmark overtager EU-formandskabet fra næste år. Problemet er i bogstaveligste forstand grænseoverskridende, og det skal under kontrol. Ellers risikerer vi en dag at stå lige så magtesløse over for en lungebetændelse, som læger gjorde, før Alexander Fleming gjorde sin fantastiske opdagelse.