Skip to main content

Antibiotika og Montezumas Hævn

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

15. jun. 2012
3 min.

Skal den praktiserende læge skrive recept på antibiotika til raske mennesker - for det tilfælde, at de på ferieturen skulle rende ind i en gang turist-diarré?

Ifølge en undersøgelse fra analyseselskabet Sermo udskriver 77 pct. af adspurgte læger og vaccinationsklinikker antibiotika, som danskere kan tage med på ferierejsen.

Og det er en dårlig idé, mener to medlemmer af Det nationale Antibiotikaråd, som begge deltager i arbejdet med at skrive en vejledning, som skal begrænse anvendelsen af især bredspektrede antibiotika.

Effekten er usikker

Generelt skal lægen være meget tilbageholdende med at udskrive antibiotika, mener de to: Professor i klinisk mikrobiologi Niels Frimodt-Møller og professor i almen medicin ved Københavns Universitet, Lars Bjerrum.

Ifølge Niels Frimodt-Møller udskriver praktiserende læger relativt ofte fluorokinolonet Ciprofloxacin, et bredspektret antibiotikum, som er forholdsvist effektivt mod netop diaré.

Men hvis der absolut skal gives antibiotika med på rejsen - og det kan der i enkeltstående tilfælde være gode grunde til, understreger han - bør det i givet fald være af den smalspektrede slags.

"I øvrigt er ciprofloxacin-resistens relativt hyppigt i Asien, så der kan man langt fra være sikker på effekten - eller i værste fald komme helt galt af sted", tilføjer han.

Hverken Niels Frimodt-Møller eller Lars Bjerrum mener, at man umiddelbart skal give efter for ønsker om antibiotika "bare for en sikkerheds skyld".

Sjældne undtagelser

"Generelt bør man ikke udstyre patienter med antibiotika, når de skal ud at rejse", siger professor i almen medicin Lars Bjerrum og tilføjer, at der findes undtagelser:

"Man vil altid skulle lave en individuel vurdering, herunder vurdere, om patienten kan håndtere antibiotika på en ordentlig måde og har brug for det på en destination med primitive forhold og stor risiko for at blive smittet, og hvor det ikke er nemt at få fat på en læge", siger Lars Bjerrum og understreger, at han ikke taler om en græsk ø, men snarere "om f.eks. Nepal eller Machu Picchu".

- Men selv om du siger, at en antibiotika-recept før rejsen bør være en absolut undtagelse, er 77 pct. af lægerne åbenbart til at overtale?

"At man giver patienter antibiotika med, er ikke ensbetydende med, at de tager det. I mange tilfælde har de det med som en 'forsikring' i tilfælde af alvorlig sygdom. Men lægen bør undgå at anvende de kritisk vigtige, som medvirker til at skabe øgede resistensproblemer.

I stedet kan man f.eks. anvende Selexid, som ofte bruges ved urinvejsinfektioner, og som bl.a. Coli og Salmonella heldigvis stadig er rimeligt følsom for", siger Lars Bjerrum.

"Men der er ingen sikkerhed for, at det, man får med i tasken, har nogen effekt der, hvor rejsen går hen. Man kan aldrig forudse, hvad der vil fremkalde en eventuel diaré. Det kan være f.eks. Salmonella eller Campylobacter, men vil som regel være Coli, og for Coli er resistensforholdene efterhånden blevet sådan, at det er svært at forudse, hvilke antibiotika, man skal give".

Niels Frimodt-Møller vil som hovedregel ikke anbefale at behandle diaré på anden måde end ved at drikke rigeligt osv. Han foreslår, at lægen kan indskærpe de klassiske regler til forebyggelse af "Montezumas hævn" og hvad rejsediaré ellers kaldes:

"Spis og drik efter den klassiske devise: "Boil it, peel it, cook it or forget it" - og sørg i øvrigt for god håndhygiejne".

En anden mulighed for at forebygge er de såkaldte probiotika i form af f.eks. yoghurt-tabletter, som tilmed fås i håndkøb.

»De har faktisk vist sig at være effektive, og de har faktisk en vis forebyggende effekt", siger Niels Frimodt-Møller.