Skip to main content

Antioxidanthypotesen er død. Hvor mange danskere døde med den?

Professor Arne V. Astrup
16. okt. 2006
04 min

I stofskifteprocesserne dannes der konstant frie radikaler, der er nødvendige for et effektivt forsvar mod blandt andet infektioner, men dannelsen af frie radikaler og oxidativt stress indgår også i patogenesen ved hjerte-kar-sygdom og kræft.

Det var derfor besnærende at antage, at et højt indtag af neutraliserende antioxidanter fra kost eller kosttilskud kan beskytte mod de sygdomme, som oxidativt stress kan igangsætte. Teorien har været støttet af dyreforsøg og ikke mindst observerende epidemiologiske studier, hvor personer med et højt indtag af antioxidanter fra kosten eller fra kosttilskud med store doser af antioxidanter har vist sig at have en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdom og en række kræftformer end personer med et lavere indtag af antioxidanter. Helsekostindustrien i USA og senere også herhjemme var ikke sene til at udnytte observationerne, og ying-yang-konceptet med kampen mellem de onde frie radikaler og de gode antioxidanter var nemt at formidle til forbrugerne. Resultatet i USA var et betydeligt forbrug af antioxidative kosttilskud bestående af høje doser af forskellige vitaminer og mineraler.

Den hjemlige helsebranche og begejstrede kolleger fulgte trop, og også herhjemme steg forbruget. Men allerede i 1994 påviste Ernæringsrådet i en rapport [1], at der ikke var belæg for at anbefale antioxidative kosttilskud, og rådet efterlyste klinisk kontrollerede studier til at levere den fornødne dokumentation for effekt og sikkerhed. Siden da er talrige interventionsstudier blevet gennemført, og det har fået Motions- og Ernæringsrådet til at udarbejde en ny, opdateret rapport [2]. Konklusionen i denne er uændret, at der ikke er dokumentation for, at kosttilskuddene kan nedsætte risikoen for at få hjerte-kar-sygdom eller kræft. Måske kan et øget indtag af selen nedsætte risikoen for kræft i mave-tarm-kanalen, men yderligere studier er nødvendige, før en anbefaling kan komme på tale.

Alvorligere er det, at advarsler i 1994 om, at kosttilskuddene øgede dødeligheden [3], er blevet yderligere underbygget af metaanalyser af interventionsstudier, hvori man har fundet, at antioxidative kosttilskud både øger dødeligheden af kræft i mave-tarm-kanalen [4], af hjerte-kar-sygdom og total dødelighed [5]. Der er således solidt belæg for Rådets konklusion, at »indtagelse af kosttilskud med store doser af vitamin E og betakaroten derfor må frarådes«. Det er værd at understrege, at en kost, der er rig på naturlige antioxidanter såsom frugt og grønt, er ledsaget af nedsat risiko for en række sygdomme, hvilket dog ikke kan tilskrives antioxidanter.

Rådets rapport giver anledning til tre vigtige budskaber: 1) Hypotesen om cellebeskadigende virkninger af frie radikaler og forebyggende virkninger af antioxidanter fra frugt og grønt - ying-yang-konceptet - hænger i en tynd tråd. De patofysiologiske mekanismer, der kæder livsstil, kost og de store sygdomme sammen, er desværre ikke enkle. 2) Vi bør ikke basere anbefalinger alene på plausible mekanismer og observerende befolkningsstudier. Det er foruroligende, at den observerende epidemiologi har kunnet påvise en tilsyneladende 30-50% risikoreduktion for hjerte-kar-sygdom og kræft ved indtag af kosttilskud af eksempelvis høje doser betakaroten eller vitamin E. Formentlig er der tale om årsagsforveksling som følge af the healthy cohort effect, altså det fænomen at det ofte er personer med en generel sund livsstil, der køber disse kosttilskud. Deres sunde livsstil gør, at de har en lavere sygdomsrisiko på trods af, at de påfører sig en ekstra risiko ved at spise de sygdomsforvoldende kosttilskud. Samme fænomen fik fejlagtigt læger til at antage, at hormonel substitution af postmenopausale kvinder kunne nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdom. 3) Læger bør ikke ordinere kosttilskud med høje doser antioxidanter, og belært af historien bør man generelt være tilbageholdende med at ordinere kosttilskud, hvor effekt og sikkerhed ikke er velundersøgt i interventionsstudier. Det bliver næppe opklaret, hvor mange raske mennesker der er døde af antioxidative kosttilskud i Danmark.

Korrespondance: Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, DK-1958 Frederiksberg C. E-mail: ast@kvl.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet

Referencer

  1. Sandström B, Astrup A, Dyerberg J et al. Den sundhedsmæssige betydning af antioxidanter i levnedsmidler og som kosttilskud. Ugeskr Læger 1994;156: 7675-80.
  2. Skibsted LH, Dragsted LO, Dyerberg J et al. Antioxidanter og helbred. Ugeskr Læger 2006;168:2787-9.
  3. Astrup A, Sandström B. Antioxidativ primærforebyggelse med betakaroten: beskytter eller fremmer den lungecancer og iskæmisk hjertesygdom hos rygere? Ugeskr Læger 1994;156:3510-1.
  4. Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG et al. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004;364:1219-28.
  5. Miller ER, Pastor-Barriuso R, Dalal D et al. Meta-analysis: high-dosage vitamin E supplementation may increase all-cause mortality. Ann Intern Med 2005; 142:37-46.
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen