Apotekerforeningen støtter receptpligt på store Panodil-pakninger

Selvmord »Store pakninger med svage smertestillere bør være på recept«.

Så klar er meldingen fra Danmarks Apotekerforeningens formand Niels Kristensen.

Dermed er han på linje med en række førende danske selvmordsforskere og Lægeforeningen, der i Ugeskriftet har agiteret for, at store pakninger med svage smertestillende lægemidler bliver receptpligtige. Ligesom de nuværende regeringsbærende partier - R, S og SF - mente, dengang de var i opposition.

Dansk enegang

Danmark er et af de eneste lande i Europa, hvor det er muligt at gå ind på et apotek fra gaden og forlade stedet med 300 styk Panodil i hånden uden en recept.

England tillader 32 styk, mens tyskerne og svenskerne kun tillader 20 styks i håndkøb fra et apotek.

»Den tilgængelige viden på området taler for receptpligt, fordi det har en effekt på de mange ulykkelige sager, hvor svage smertestillere er indblandet. Vi kan se på erfaringer fra udlandet, at det virker, når man begrænser adgangen til store pakninger. Det, mener vi, er værd at lytte til«, siger Niels Kristensen.

Danmarks Apotekerforeningen har netop lavet en analyse, som Ugeskriftet nu kan omtale, der beregner, hvad en recpetpligt vil medføre i øgede udgifter både for den danske stats og kunderne, hvis der indføres pakningsbegrænsning.

Det bliver dyrere for fru Hansen

Den store taber bliver befolkningen. Ud fra de tre forskellige beregningsscenarier, som Danmarks Apotekerforeningen har opstillet – altså hvor mange procent af salget der overgår til receptsalg i forhold til de små håndkøbspakninger – vil udgifterne stige markant for danskerne, samlet set.

Receptpligt vil ifølge beregningerne koste danskerne samlet set mellem 57 og 372 millioner kroner ekstra årligt, fordi prisen per tablet vil være meget større i små pakninger end de store.

Vil ikke koste samfundet det store

Samfundet derimod vil stort set ikke få øgede udgifter, fastslår Apotekerforeningen: »Set ud fra en økonomisk synsvinkel er konklusionen, at det er sandsynligt, at der kan gennemføres tiltag, uden at det påvirker statskassen mærkbart. Til gengæld ser det ud til, at der er en risiko for, at borgerne kan komme til at betale mere, fordi tabletprisen er højere ved små pakninger«, siger Niels Kristensen fra Danmarks Apotekerforeningen og fortsætter:

»Sandsynligheden taler for, at de offentlige sygesikringsudgifter højst vil øges med op mod 10 mio. kr. årligt. Omvendt kan de offentlige momsindtægter gå hen og blive forøget med et større beløb. Det afhænger dog blandt andet af, hvor mange der vil skifte over til små pakninger, hvor mange der vil få recept med tilskud og i hvilken udstrækning borgernes merudgifter til små pakninger reducerer opsparingen eller andet momsbelagt forbrug.«

Ministeriets beløb er langt højere

Men skønnet 10 millioner kroner er langt fra det beløb, som ministeriet har oplyst Folketingets sundhedspolitikere, der i årevis har diskuteret, om der bør indføres receptpligt.

Den første december 2011 modtog sundhedspolitikere på Christiansborg et såkaldt »ordførernotat« om problemstillingen, som Ugeskriftet er i besiddelse af. Heri er udgifterne ved receptpligt skønnet markant højere:

»Der vil være øgede udgifter for samfundet (medicinbrugerne og det offentlige) forbundet med at gøre svage smertestillende lægemidler i håndkøb receptpligtige. Merudgiften er vanskelig at vurdere. Folketinget skønnede i 2007, at merudgiften vil beløbe sig til 274 mio. kr.«, står der.

Netop samfundets øgede udgifter har været en af argumenterne imod receptpligten.

FAKTA OM ANALYSEN:

Danmarks Apotekerforeningen har udarbejdet en omkostningsanalyse af receptbelægning af store pakninger med svage smertestillende lægemidler på opfordring af Livslinjen.

De økonomiske effekter af en omlægning beregnes for henholdsvis sygesikringsudgifter, forbrugerudgifter samt momsindtægt ved tre scenarier.

De tre scenarier har forskellige antagelser vedrørende hvor stor en andel af salget af de store pakninger, der overgår til henholdsvis receptsalg (hhv 10, 50 og 90 pct i de tre scenarier) og receptfrie små pakninger (hhv 85, 45 og 10 pct) samt hvor stor en andel, der bortfalder som følge af forbrugsnedgang (hhv. 5,5 og 0 pct).

Scenarie 1, hvor 10 pct af salget i store pakninger overgår til små pakninger, øges sygesikringsudgifterne med 13,7 mio. kr. mens lægemiddelbrugernes udgifter øges med 56,9 mio kr Af disse i alt 70,6 mio. kr. vil 11,4 mio. kr. være moms. Hvis de øgede momsindtægter indregnes, vil nettoudgiften for staten være 2,4 mio. kr.

Hvis omlægningen skal have den ønskede effekt, hvor salget af store pakninger reduceres væsentligt, vil det være scenarie 2 eller 3, der er relevante.

Scenarie 2, hvor 50 pct af salget i store pakninger overgår til små pakninger, øges sygesikringsudgifterne med 7,3 mio. kr. mens lægemiddelbrugernes udgifter øges med 197,6 mio. kr. Af disse i alt 204,9 mio. kr. vil 39,5 mio. kr. være moms. Hvis moms indregnes, vil staten have nettoudgifter på 32,2 mio. kr.

Scenarie 3, hvor 90 procent af salget i store pakninger overgår til små pakninger, øges sygesikringsudgifterne med 1,6 mio. kr., mens lægemiddelbrugernes udgifter øges med 371,7 millioner kroner. Af disse i alt 373, 3 mio. kr. vil 74,3 mio. kr. være moms, og hvis de øgede momsindtægter indregnes i statens nettoindtægter, vil staten have en indtægt ved omlægningen på 72,7 mio. kr.

Kilde: Danmarks Apotekerforeningen, Omkostningsanalyse af receptbelægning af store pakninger med svage smertestillende lægemidler, 8. februar 2012