Arbejdet går ud over familien

Yngre læger oplever i stigende grad stress og voksende frustrationer i forhold til at få arbejdsliv og familie til at hænge sammen. Sådan lyder vurderingen fra en af landets førende stressforskere, Bo Netterstrøm, der er administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik.

»Der er ingen tvivl om, at antallet af stressede læger er stigende. De er bare ikke synlige, fordi de fleste klare den med et par dage i sengen og sjældent lader sig sygemelde med den årsag, at de er stressede«, siger han.

Ifølge Bo Netterstrøm er presset størst for de par, hvor begge er læger med skiftende vagter.

»Hvis man som yngre læge skal have enderne til at hænge sammen med afhentning af børn i daginstitutioner og skiftende natte- og weekendvagter, kræver det, at der er en person derhjemme, der har almindelige arbejdstider og som ikke samtidig skal gøre karriere. Ellers kan det have enorme omkostninger for familien«, siger han.

Flere henvendelser

At de fleste læger alligevel klarer presset, skyldes ifølge Bo Netterstrøm, at de fleste føler, at de via deres arbejde gør en forskel.

»Det giver stor mening at kunne hjælpe andre. Og lige præcis det gør, at mange klarer det. Læger overkommer det utroligste, så længe de kan se, at de gør en forskel. Men havner de pludselig på en afdeling, hvor de ikke laver andet end at skrive journaler og lave blodprøver, så er det, at det krakelerer«, siger Bo Netterstrøm.

Det mærker man blandt andet hos Yngre Læger, der oplever et stigende antal henvendelser fra medlemmer i forbindelse med sygemeldinger på grund af stress.

»Det er primært kvinderne, der henvender sig. Og de fleste henvender sig typisk for at søge rådgivning om ansættelsesretslige forhold i forbindelse med deres sygemelding«, fortæller juridisk rådgiver Rikke Palm, der har arbejdet med andre akademiske faggrupper og aldrig tidligere har oplevet et så stort arbejdspres, som det læger er udsat for.

De har det rigtig skidt

Det samme gælder psykolog Hanne Nørby, der er tilknyttet Lægeforeningen.

To tredjedele af de klienter, hun får henvist, er kvinder, mens en tredjedel er mænd, og hendes erfaring er, at det først er, når der opstår problemer i familien, at læger for alvor bukker under for stress.

»Selvom mange yngre læger er underlagt et ekstremt pres på arbejdet, formår de fleste at komme igennem hverdagen ved hjælp af en benhård logistik i forhold til arbejde og familie. Men læsset falder sammen i det øjeblik, der opstår problemer i form af skilsmisse eller børnene, der mistrives. Og så rammer det hårdt«, siger Hanne Nørby.

Hun peger på, at læger generelt er dårlige til at passe på sig selv, og at de i forhold til andre faggrupper presser sig selv ekstremt hårdt.

»De, der har familier med små børn, er selvfølgelig særligt pressede. Mange af dem, der kommer hos mig, har gået langt, før de har søgt hjælp. Når de kommer her, er de generelt så dårlige, at de næsten ikke er sammenhængende. De har det rigtig, rigtig skidt«.

Tabu at tale om problemer

På Odense Universitetshospital oplever fællestillidsrepræsentant Abir Al-Kalemji dagligt, hvordan yngre læger presser sig selv og har svært ved at få enderne til at hænge sammen. Men det er sjældent, det bliver sagt direkte. Og slet ikke til ledelsen.

»Yngre læger er generelt ikke meget for at tale åbent om, at de synes, det er svært at klare presset, men faktum er, at mange er sønderknust over forholdene«, siger Abir Al-Kalemji, der er 37 år og i gang med en hoveduddannelsesstilling i arbejdsmedicin.

Hun oplever ikke selv problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, men hører som fællestillidsrepræsentant om flere og flere læger, der siger, at de er stressede.

»Typisk kommer de fra medicinske afdelinger med en del vagtarbejde og har derudover lange arbejdsdage frem til kl. 18.00. De klager over symptomer som ondt i maven og ondt i hovedet og giver udtryk for, at de har dårlig samvittighed over ikke at kunne nå de opgaver, de føler, de burde nå inden for arbejdstiden«, siger Abir Al-Kalemji.

Syg arbejdskultur

Men netop den dårlige samvittighed og de høje forventninger til sig selv, er noget af det, som yngre læger bliver nødt til at gøre op med, hvis skal få arbejdslivet til at fungere med et familieliv.

»Der er et ufatteligt ondskabsfuldt hierarki inden for sundhedsvæsenet. Og ikke mindst inden for faggruppen af læger. Der er tale om en syg arbejdskultur, hvor man gerne hjælper patienterne, men har en rå tone indbyrdes og sjældent viser svaghed over for hinanden«, siger stressterapeut Thomas Milsted, der er generalsekretær i Stressfonden og medlem af Stresstænketanken.

Han har i mange år undervist læger i stress og holdt foredrag på hospitalerne. Han opfordrer yngre læger til at betragte sig som gruppe og i fællesskab tage fat om problemet.

»Man bliver nødt til at begynde at tale mere åbent om, at presset er for stort, i stedet for at se det som noget pinligt hvis man har svært ved at klare det. Det nytter ikke noget at bære rundt på det alene. Læger skal blive langt bedre til at sige fra og erkende, at det i sidste ende er ledelsens problem, hvis de ikke kan få en ekstra vagt dækket«, siger Thomas Milsted.

Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital er enig i, at ledelsen har et ansvar for at sikre, at yngre læger har nogle rimelige arbejdsopgaver. Men han mener, det er naivt at tro, at man kan blive læge på deltid.

»Som ledelse er det vores opgave at sørge for, at lægerne i gennemsnit har en arbejdsuge på 37 timer, men når det er sagt, må man som yngre læge også være indstillet på, at det kræver, at man smøger ærmerne op, hvis man vil noget med sin karriere«, siger han.

Drop perfektionismen

Ifølge Torben Mogensen kræver det, at der er opbakning på hjemmefronten, og at man allierer sig med bedsteforældre, hvis man er gift med en læge.

»Jeg har set masser gode eksempler på at det sagtens kan fungere. Det gjorde det i min generation, og hvis der er nogen, der har et problem i dag, hænger det måske mere sammen med, at de har alt for store forventninger til dem selv. Hvis man føler, at alle blyanter skal ligge lige, skal man nok overveje at være et andet sted. Det kan lyde hårdt. Men man bliver nødt til at droppe perfektionismen. Ellers overlever man ikke som læge«, siger han.

Hos Yngre Læger er formanden, Lisbeth Lintz, bevidst om, at det er et problem for mange yngre læger at få enderne til at hænge sammen mellem arbejdsliv og familieliv.

Hun mener, at løsningen blandt andet er via overenskomsten at sikre en lavere arbejdsbelastning, når man er på vagt, og at der er længere imellem de dage, hvor der skal arbejdes i aften- og nattetimerne.

»Man kan f.eks. arbejde med, at nogle opgaver bliver flyttet fra vagttiden til andre tidspunkter af døgnet eller ved at flytte opgaver, der lige så godt kan udføres af andre personalegrupper til dem«, siger Lisbeth Lintz og fortsætter: »Det, der betyder allermest for børnefamilierne, er mulighed for at kunne hente børnene og være sammen med dem indtil sengetid. Derfor fokuserer vi på, hvordan vi bedst muligt sikrer netop dét«.

Medvirkende stressfaktorer

• En rå tone på arbejdspladsen

• Tilbageholdelse eller mangelfuld information

• Manglende hensyn i forhold til familien

• Dårligt fungerende it-systemer

• Forstyrrelser

• Urimelige dokumentationskrav

• Urimelige deadlines

• At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til

• Tidsregistrering

• Manglende professionel og praktisk støtte.

Kilde: Stressterapeut, Thomas Milsted, generalsekretær i Stressfonden og medlem af Stresstænketanken.

Hvem går ned med stress?

• I 1990'erne ramte stressrelaterede lidelser først og fremmest kvinder og mænd i 40'erne

• I dag er 70 pct. af klienterne yngre kvinder. Ofte højtuddannede.

• I modsætning til tidligere har mange kun været på arbejdsmarkedet i 5-6 år, når de går ned med stress

• Klienterne er meget velbegavede, og at miste kontrollen og evnen til at tænke er utroligt truende dem.

Kilde: Stressterapeut, Thomas Milsted, generalsekretær i Stressfonden og medlem af Stresstænketanken.

Sådan undgår du kollapset

• Vær opmærksom på søvnproblemer, manglende sexlyst, træthed, diffuse kramper, angst og nedtrykthed. Ofte overhører læger deres egne stresssignaler, men kroppen kan ikke holde til det og kollapser på et tidspunkt. Typisk vil det starte med højtryk blodtryk, hjerteproblemer, hukommelsestab og kan i værste tilfælde ende med posttraumatisk stresssymptomer og en kronisk depression

• Vær åben og anerkend over for dig selv, hvis det er ved at blive et problem

• Få professionel hjælp

• Tag en sygemelding alvorligt

• Lav om på din situation

• Bliv bedre til at sige fra

• Vær solidarisk med dine kollegaer og erkend, at dårlig planlægning og usammenhængende vagtplaner er ledelsens problem og ikke jeres ansvar

• Ingen kan køre med 180 km i timen, uden at det får konsekvenser. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Ligesom det ikke lader sig gøre at træne sig op til at drikke saltsyre. Der er intet alternativ andet end at geare ned.

Kilde: Stressterapeut, Thomas Milsted, generalsekretær i Stressfonden og medlem af Stresstænketanken.