Det er nærliggende at forestille sig, at nogle patienter hos lægen vil være tilbageholdende med helbredsoplysninger, som de under ingen omstændigheder ønsker viderebragt til en arbejdsgiver, skriver Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Attestudvalg.
En patient, som betror sin læge, at hun ikke trives på sit arbejde, risikerer i dag, at disse oplysninger senere kan læses af hendes arbejdsgiver, som også ville kunne se, hvilken type medicin hun får.
I en konkret sag om sygedagpengerefusion fra Aalborg har Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at en arbejdsgiver har krav på at få aktindsigt i en langtidssygemeldt medarbejders helbredsoplysninger. Også oplysninger om medarbejderens medicinering og oplysninger om, at hun mistrivedes på jobbet blev udleveret til arbejdsgiveren. Medarbejderen blev efterfølgende afskediget fra sit arbejde. Ankestyrelsen slog i afgørelsen fast, at det var i orden at udlevere disse oplysninger til arbejdsgiveren.
Sagen vækker stærk bekymring i Lægeforeningen, og vi har netop henvendt os til justitsministeren, beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren for at gøre opmærksom på, at den nuværende lovgivningen efterlader en gruppe patienter i en uacceptabel situation. Det er afgørende, at læge og patient har et fortroligt rum, hvor patienten er tryg og tør betro sig – også om forhold, der udspringer af arbejdet – uden at skulle frygte, at informationerne kommer en arbejdsgiver for øje.
Vi anerkender naturligvis, at en arbejdsgiver skal kunne varetage sine interesser i en sag med en langtidssygemeldt medarbejde. Men det bør ske inden for rammer, der sikrer, at patienters helbredsoplysninger ikke senere kan videregives til patientens arbejdsgiver.
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan det må opleves, at skulle vende tilbage til en arbejdsplads med den viden, at arbejdsgiveren f.eks. ved præcist, hvilket lægemiddel man er i behandling med, og hvilken psykisk sygdom der har gjort livet svært. Grænseoverskridende er i denne sammenhæng et mildt udtryk. Det er nærliggende at forestille sig, at nogle patienter hos lægen vil være tilbageholdende med helbredsoplysninger, som de under ingen omstændigheder ønsker viderebragt til en arbejdsgiver. Det øger risikoen for, at lægen ikke får et fuldstændigt dækkende billede af sygdommen. Så kan det blive svært at give den rigtige behandling, og sygdommen kan trække ud.
Det er klart, at den konkrete sag også har givet anledning til overvejelser hos os som læger, der udskriver de statusattester, kommunen bruger i sin sagsbehandling. Vi er forpligtede til at være både uhildede og omhyggelige i udfyldelsen af alle attester. Der må ikke kunne sås tvivl om dette. Men vi skal have et skarpt øje for, hvad der er relevant i forhold til patientens sygemelding, og hvad der ikke er relevant.
Præcist hvor mange sager, der ligner den fra Aalborg, vides ikke med sikkerhed, men de er hver for sig alvorlige. Lægeforeningen ønsker derfor, at de relevante ministerier finder en løsning, der sikrer patienternes krav på fortrolighed, og vi deltager naturligvis meget gerne i dette arbejde.
