Skip to main content

»Arbejdsløse har større risiko for kroniske smerter«

Søren Frandsen, sfr@redaktionen.dk

28. jan. 2013
2 min.

Hvad forsker du i?

»Akut piskesmæld er en forstuvning af nakken, der ofte opstår ved biluheld. I de fleste tilfælde forsvinder smerterne efter et par uger, men en mindre del af patienterne har vedvarende smerter et år efter ulykken. Min ph.d.-afhandling er en del af et større projekt, hvor vi undersøger, hvorfor nogle mennesker udvikler kroniske skader efter piskesmæld, mens andre slipper uden men. I min afhandling har jeg kigget på de psykologiske risikofaktorer fra før uheldet«.

Hvorfor er det interessant?

»Vi havde en hypotese om, at en række faktorer spiller ind på patienternes sygdomsforløb - at patienterne allerede før uheldet havde ting i bagagen, der bestemte, hvor godt de ville klare sig efter uheldet. Kort fortalt er det interessant, fordi det ikke tidligere er blevet beskrevet i forskningen«.

Hvad er du kommet frem til?

»Hvis en patient har haft en kronisk smertetilstand - det kan være alt fra brækket ben til hovedpine - inden for en periode på fem år inden uheldet, så klarer vedkommende sig dårligere efter uheldet end patienten uden kroniske smerter.

Vi fandt samtidig frem til, at psykiske problemer som depression, angst og kropslige reaktioner ikke spiller ind på rekreationen enkeltvis. Men hvis de psykologiske risikofaktorer akkumulerer sig, har de negativ indflydelse på patienternes bedring efter et piskesmæld.

I samme boldgade viste det sig, at patienter, der enten har været uden job, på kontanthjælp eller på sygedagpenge i en længere periode inden for fem år før uheldet, har større risiko for at udvikle kroniske gener efter piskesmældsulykker. Patienter i denne risikogruppe er allerede pressede, når uheldet finder sted, og derfor har de måske sværere ved at klare en akut smertetilstand, og det kan være en af grundene til, at det udvikler sig til kroniske smerter. I forbindelse med piskesmæld er det første gang, at den sammenhæng bliver påvist«.

Hvad kan forskningsresultaterne bruges til?

»Vi kan identificere grupper, der har større risiko for at have svært ved at komme sig over piskesmældsskader. Når vi kan sige, at for eksempel arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere har større risiko for at udvikle gener, kan sundhedsvæsenet med fordel målrette støtten efter et uheld til netop de grupper. Derudover er det vigtigt, at vi øger fokus på, at kroniske symptomer efter piskesmæld skyldes et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer, deriblandt patientens fortid og uheldet. Der kunne være tale om, at uheldet så at sige aktiverer bagagen«.



Fakta

Navn: Tina Birgitte Wisbech Carstensen

Stilling:Psykolog ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital

Ph.d.-afhandling: »The influence of psychosocial factors on recovery following acute whiplash trauma«

Medforfattere: Helene Andrea Sinclair Ingels, Alice Løvendahl Sørensen og Lotte Lambertsen.

Afhandlingen har været publiceret i decemberudgaven af Danish Medical Journal.