Arbejdsmarkedsforsker: PLO-konflikt kommer først når regeringen har ro med lærerne

»Man vil nok gerne have overstået den ene konflikt, før man tager den næste.«

Således siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, om den strandede forhandlinger om en ny overenskomst mellem Danske Regioner og de Praktiserende Lægers Organisation.

Han er overbevist om, at grunden til, at der ikke sker noget lige nu, er, at vi står midt i en af de største lockouter i Danmarkshistorien. Ja, den mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.

»Den negative folkestemning kan blive forstærket, hvis man pludselig køre to konflikter på en gang. Og alle danskere har jo et ret sympatisk billede af deres praktiserende læge, det er jo der, man kommer ned og hyggesnakker og taler om sine småskavanker. Og man er vant til ikke at skulle betale, så regeringen kan reelt ikke holde til, at man har sådan to konflikter på to kerneområder samtidig«, siger han.

I påsken indrykkede PLO store annoncer i dagbladene, hvori man opfordrede sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at gribe ind og få sat de sammenbrudte forhandlinger i gang igen.

I omkring fem måneder har Danske Regioner og PLO forhandlet. Uden held. Overenskomsten og et særligt økonomiprotokollat, der skal holde udgifterne i ro, udløb 1. april. Men endnu har Danske Regioner ikke opsagt selve overenskomsten, hvilket vil udløse en konflikt.

I Ugeskriftet har regionernes chefforhandlet Jens Stenbæk (V) for nogle uger siden truet med, at opsigelsen vil komme »så snart som muligt«.

Læger og lærer er kernetropper

Flemming Ibsen kalder læger og lærer for »kernetropper i den danske velfærdsstatsmodel«, som kommuner, regioner og regering lægger sig ud med. På den ene side er det potentielt kernevælgere, på den anden side giver det et billede af en regering, der er »på konfrontationskurs med alt og alle.«

To så store konflikter giver også billedet af en regering, der er i gang med en »stor spare- og effektiviseringsrunde«, hvor den tager det ene efter det andet område og »prøver at lægge ned«, som arbejdsmarkedsforskeren formulerer det.

Ifølge Flemming Ibsen »skal man ikke være spindoktor« for at se det fornuftige i, at en konflikt skal bilægges, før den næste eksploderer:

»Det kan ellers give et billede af, at man er i krig med alt og alle«, siger han.

Men den ene konflikt har kommuner som modpart, den anden regioner. Det her har jo sådan set ikke noget med regeringen at gøre?

»Man ved godt, at regeringen er med bag ved. Det er Astrid Krag, der sidder bag på lægeområdet. Og så har regioner ikke en krone, så det er under alle omstædigheder er det jo Finansministeriet og skatteyderne, der er bag. Finansministeren betaler. Ligesom det er ham, der er i krig med lærerne på det statslige område, hvor han har lockoutet 17.000 skolelærer. Så et eller andet sted er det let at gennemskue.«