Astmabørn flyttes fra ambulatoriet ud i lægepraksi

Sønderjylland er gået i offensiven og har skærpet kontrol af og informationen til børn med astma og astmatisk bronkitis. Fundamentet i projektet er et bredt samarbejde mellem de praktiserende læger, børneambulatoriet på Sønderborg Sygehus og allergisygeplejersker.

Daværende overlæge på børneafdelingen på Sønderborg Sygehus, Susanne Halken, og praksiskonsulent Kirsten Arendt var igangsættere af et børneastmaprojekt helt tilbage i 1999, og det har nu ført til, at en midlertidig ordning er blevet gjort permanent. Resultatet er, at flere funktioner er rykket fra børneambulatoriet og ud i lægepraksis, og der afvikles løbende astmaskoler på sygehuset, hvor forældre og børn kan få grundig information og uddannelse. Endelig indgår efteruddannelse af de praktiserende læger i indsatsen. Men hvad er baggrunden, og hvordan fungerer det i hverdagen?

Måler lungefunktion

To allergisygeplejersker, Tove Duus og Birthe Kristiansen, underviser på astmaskolen og tager ud i 40-50 lægepraksisser med knap 100 praktiserende læger.

»Nogle steder kommer vi hver fjerde uge, nogle steder hver ottende uge, og nogle steder er vi i lægepraksis hvert halve år. Endelig er der steder, hvor vi kommer, når den praktiserende læge sender bud. Vi får et lokale, nogle gange holder lægen fri, så vi kan benytte konsultationen, andre steder er der et ekstra lokale, eller vi får plads i køkkenet. Herefter ser vi på børnene, og det er naturligvis koordineret med lægen. Vi måler lungefunktionen hos børn over 5-6 år, undersøger om medicinen tages rigtigt, og om teknikken er korrekt, når de puster i peakflow-meteret. Hvis det er børn over 5-6 år, snakker vi både med dem og deres forældre om, hvordan det går, om de tager deres medicin, om at føre astmadagbog med peakflow- og symptomregistrering, om vedligeholdelse af peakflow-meter og meget andet praktisk. Vi kan prikteste for at finde ud af, om det handler om allergi over for husstøvmider, husdyr, skimmelsvamp, pollen eller fødevarer. Endelig skriver vi i en vandrejournal, som børnene får med hjem, så de kan læse om udvikling, behandling mv.

Når dagen er gået, snakkes der med lægen om de enkelte børn. Her samles der op, og der bookes eventuelt igen til næste gang. Nogle børn møder kun allergisygeplejersken en enkelt gang, andre et par gange og andre igen løbende. Alle oplysninger opdateres, så børnene kan følges, og så lægerne kan trække på de seneste oplysninger om det enkelte barn«.

Den praktiserende læge: bedre kontrol

»Baggrunden var ikke mindst det faktum, at der var en lang venteliste til specialisterne på børneallergiambulatoriet. Dertil kom, at der ikke var tilstrækkelig med kontrol af børnene, og at vi som praktiserende læger af og til simpelthen ikke har tilstrækkelig med tid til at give den information, der er nødvendig i det daglige«, siger Bent Stolberg, Tandslet Lægehus på Sydals.

»Med ti minutter til et kvarter pr. patient kniber det med den mere grundige vejledning, og det er utilfredsstillende på et så vigtigt område og kan i værste fald betyde fejlbehandling og fejlmedicinering. Det var baggrunden for, at der for nogle år siden blev sat et projekt i gang, som nu er blevet en fast ordning. Den betyder, at vi får hjælp ude i vores praksis, og det giver både større tryghed og højere kvalitet i vort arbejde med børn med astma og astmatisk bronkitis. Det betyder også, at der kan arbejdes mere i dybden: Er der noget i hjemmet, der bør ændres? Ryges der, bør der udskiftes en madras osv. Der kan gives instruks til forældre, dagplejer osv. Indsatsen bliver bredere og mere målrettet, og kontrollen bliver bedre«.

Bent Stolberg var med i den gruppe, der satte det hele på skinner. I dag er den ekstraordinære indsats altså gjort permanent og omfatter i skrivende stund samarbejde med næsten 100 praktiserende læger i Sønderjylland. Men flere kommer stadig til.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at kolleger har opfattet det som en kritik af den indsats, de i forvejen gør for denne patientgruppe. Tværtimod er det en erkendelse af, at vi ikke har hverken tilstrækkelig med tid eller specialviden til at kunne hjælpe disse patienter optimalt i alle tilfælde. Det vigtige er, at vi med større information og bedre kontrol kan gøre noget for at forhindre sygdommen i at udvikle sig til nedsat lungefunktion resten af livet«, siger Bent Stolberg.

Større tryghed for patienten

Kirsten Arendt har været praktiserende læge i Tinglev og er nu børne-unge-læge samt arbejder i børneambulatoriet på Sønderborg Sygehus med børn med allergi. Hun har arbejdet aktivt i arbejdsgruppen og været med til at finde den form, den særlige indsats skulle have. Hun har selv som mor til et barn med astma oplevet i ambulatoriet at få stor viden om astma, bl.a. om medicinsk behandling, peakflow-registrering samt miljøsanering. Det var denne erfaring samt den lange ventetid på en ambulant vurdering i børneambulatoriet, der opfostrede ideen om at få en allergisygeplejerske ud i praksis.

»I dag er ventetiden til ambulatoriet blevet kortere, simpelthen fordi nogle af funktionerne er rykket ud i lægens praksis, og der varetages af allergisygeplejersker. At behovet var erkendt af lægerne, viste sig på den måde, at halvdelen af de praktiserende læger i Sønderjylland ønskede at være med, da projektet skulle sættes på skinner. Det synes jeg er ret flot. Lægerne kan ikke have specialviden på alle områder, men der ligger en portion uddannelse i dette her. Både direkte og indirekte gennem de konferencer, der holdes om det enkelte barn. Det gør lægen bedre i stand til at hjælpe barnet i det daglige og til at holde øje med, at det nu går, som det skal.

»For patienterne er der flere fordele. Der er større tryghed, når det kan foregå hos egen læge og ikke på ambulatoriet, og de slipper ofte for at skulle rejse langt. Men der er også noget, som allergisygeplejerskerne simpelthen er bedre til. Vi læger er måske tilbøjelige til at tænke, at når vi har givet en besked, f.eks. om korrekt indtagelse af medicin, så gør barnet og familien, som vi har sagt. Sygeplejersker er bedre til at gentage det igen og igen samt undersøge, om barnet indtager medicinen korrekt. Desuden er kvaliteten i indsatsen over for disse børn blevet større, fordi vi får alle facetter med og kan tage hele barnets hverdag, familiens ressourcer osv. i betragtning«.

»Lægen kender jo familien«

Ifølge Tove Duus er det ikke kun en fordel for patient og praktiserende læge, når funktioner rykker fra ambulatoriet på sygehuset og ud i den enkelte praksis. Det er også en fordel for ambulatoriets personale:

»Vi kan udføre vort arbejde bedre, for når vi er ude hos den praktiserende læge, får vi jo nogle informationer, vi ellers ikke har på ambulatori et. Det betyder, at vi sammen med lægen kan sikre, at det er den bedst mulige indsats, der gøres i forhold til den enkelte patient. Vi kan gøre det individuelt. Det hjælper jo ikke noget at sige, at en hund skal væk, hvis faren er ivrig jæger og under ingen omstændigheder kan undvære sin jagthund. Lægen kender familien, og dermed kan vi sammen finde frem til, hvad der er godt at gøre i relation til netop den familie«, siger Tove Duus.

Astmaskolen giver grundlæggende viden

Astmaskolen er en del af indsatsen, og den afvikles på Sønderborg Sygehus og Haderslev Sygehus. Allergisygeplejerskerne underviser på disse astmaskoler småbørnsforældre i, hvad astma og astmatisk bronkitis er, samt i symptomer, forebyggelse, behandling, virkning og bivirkning ved medicin, hvordan medicinen gives, allergi i forhold til astma og astmatisk bronkitis samt indeklimaets og udeklimaets betydning.

Der tilbydes desuden astmaskole for børn i aldersgrupperne 7-9 år, 10-12 år og 13-17 år, og her deltager også en fysioterapeut og en læge. Der er undervisning både eftermiddag, aften og på lørdage med et par timer ad gangen fire gange.