August Krogh Prisen 2002

Dansk Medicinsk Selskab har siden 1969 med enkelte undtagelser én gang årligt hædret en fremragende dansk biomedicinsk forsker med det opdrag at holde en August Krogh Forelæsning. I forbindelse hermed har Selskabet med støtte fra Novo Nordisk Fonden kunnet tildele forelæseren en pris.

August Kogh Prisen er således siden tildelt 25 videnskabsmænd senest i forbindelse med afsløringen sidste sommer af en mindeplade for Krogh på huset, hvor han udførte det arbejdede, som senere gav ham Nobelprisen. August Krogh Prisen 2001 gik til professor Bengt Saltin.

Med hensyn til prisen for i år, 2002, vil der ske tre ændringer i forhold til tidligere:

For det første har NovoNordisk Fonden udvidet det økonomiske grundlag for prisen, således at vi i år kan uddele 100.000 kr. For det andet er den automatiske kobling til en forelæsning af praktiske grunde opgivet (dog har årets prismodtager lovet at forelæse, hvis en passende lejlighed gives), og for det tredje gives August Krogh Prisen for første gang til en kvinde.

Dansk Medicinsk Selskabs bestyrelse har besluttet, at årets August Krogh Pris-modtager er Ulla Margrethe Wewer (Fig. 1).

Selv om det traditionelt ikke er pænt at tale om en kvindes alder, finder jeg det rimeligt at røbe, at Ulla Wewer er 47 år gammel. Herved adskiller hun sig i høj grad fra de tidligere prismodtagere, idet hun er væsentlig yngre end de 60 år, der var gennemsnitsalderen for de tidligere prismodtagere ved tildelingen. Faktisk har kun én været yngre, nemlig Simon Rune, som modtog August Krogh Prisen i 1980 som den syvende i rækken af de i alt nu 26.

Ulla Wewer blev lægevidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet i 1980 og forsvarede fem år senere, kun 32 år gammel, sin disputats på basis af studier af basalmembrankomponenten laminin. Efter embedseksamen var hun i sammenlagt to år beskæftiget med klinisk medicin, formentlig netop det der skal til for at opnå jus practicandi. Men allerede et år efter eksamen havde hun sin første forskeransættelse. Det var på La Jolla Cancer Research Foundation i USA, og herefter er de følgende 15 år gået med fuldtids medicinsk forskning.

Ulla Wewer har således, efter et års kandidatstipendium på Københavns Universitets Patologisk Anatomisk Institut, i fire år arbejdet på National Cancer Institute under National Institutes of Health i Bethesda, USA, før hun i 1985 tiltrådte en stilling som adjunkt og fem år senere som lektor ved Københavns Universitets Institut for Molekylær Patologi. Fra 1999 til 2001 var hun forskningsrådsprofessor samme sted sponsoreret af Neye-fonden, indtil hun sidste år udnævntes til professor i eksperimentel patologi ved Københavns Universitet, det universitet, hvor hun nu også er nylig valgt prodekan.

Ulla Wewers videnskabelige arbejde har siden embedseksamen været koncentreret om undersøgelse af opbygning, struktur og funktion af den ekstracellulære matrix, interaktioner mellem denne og celler og celleadhæsionsproteiner med særligt fokus på disse områders relevans for cancersygdomme og muskelsvind.

Hendes disputats omhandlede undersøgelser af basalmembrankomponenten laminin. Dette var starten på en efterfølgende kontinuert interesse for den molekylære og biokemiske aktivitet af proteiner med betydning for celleadhæsion og -differentiering.

Hun har således vist, at en mutation i genet, som koder for laminin, er en væsentlig faktor i patogenesen til muskeldystrofi.

Celleadhæsionsreceptorer og deres ligander i den ekstracellulære matrix synes at spille en afgørende rolle for cancercellers evne til at metastasere. Ulla Wewer har studeret dette i karcinomceller og fundet, at mangel på adhæsionsreceptoren integrin øger cellernes evne til spredning.

Bindingen mellem adhæsionsreceptorer og deres ligander modificeres af en række proteiner. Et sådant, der er blevet indificeret og karakteriseret af Ulla Wewer et al, har fået navnet ADAM 12. Dette protein er et af en række, der har betydning for celle-matrix-interaktioner, og udforskningen af betydningen heraf i cancerpatologi er fortsat en central del af arbejdet i gruppen.

I arbejdet med at karakterisere de molekylære mekanismer i interaktionerne mellem celler og den omgivende matrix har gruppen fundet evidens for, at stoffet tetranectin i matrix har en rolle i cancerpatogenesen og sygdomme i det muskuloskeletale system.

Ulla Wewers forskning til belysning af molekylære mekanismer for adhæsion mellem celler og den intercelulære matrix og forstyrrelser heraf er af central betydning ikke mindst i udforskning i cancerpatogenesen. Den har hidtil givet betydelige resultater og lover med sine visioner meget i fremtiden.

Hun har indtil nu været medforfatter ved 72 artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Hun har modtaget flere store danske og internationale hæderspriser.

Dertil kommer, at Ulla Wewer er medlem af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi, ligesom hun sidste år som en af 143 danske naturvidenskabspersoner og en af meget få læger blev optaget som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Dansk Medicinsk Selskabs bestyrelse er således ikke i tvivl om, at Ulla Wewer i videnskabelig henseende er en sværvægter og en på alle måder værdig modtager af August Krogh Prisen 2002.