Gravide læger og sygeplejersker med to eller flere nattevagter på en uge har 30 procent højere risiko for at abortere i den følgende uge end deres kolleger, der ikke har arbejdet om natten.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Det er bekymrende, siger formand for Yngre Læger, Helga Schultz, at der på nogle afdelinger er for få læger til at overholde vagthyppighedsreglerne.
»Vagthyppighedsreglerne bliver nogle steder ikke overholdt, fordi der er normeret for få læger i vagtlaget. En af grundene til, at Yngre Læger går op i det her, er, at forskningen viser, og at man kan mærke på sin krop, at nattevagter ikke er fremmende for sundheden«.
Ifølge vagthyppighedsreglerne må man have nattevagt hvert sjette døgn over en normperiode, der typisk er på 12-14 uger. Men det er et gennemsnit, og i princippet kan man godt have tre nattevagter på en uge.
»Ved en nattevagt møder man typisk ind kl. 15.30 og er på vagt til kl. 8.30 næste morgen. Den dag, du går hjem, kan du ikke møde ind kl. 15.30 igen, men man kan godt møde ind dagen efter kl. 15.30 og på den måde have f.eks. tre nattevagter på en uge«, siger Helga Schultz.
»Men der må også være overvejelser omkring, hvor hårde vagterne er. Om det er selve det at være vågen om natten, der er problemet, eller om det også handler om, hvorvidt man får hvilet og spist. Overenskomsten sætter en begrænsning på belastningen, og Yngre Læger har et krav om, at man skal hvile mindst tre timer imellem kl. 20 og 08. Der er en grund til, at man ikke hviler først på aftenen. Man skal forsøge at bevare sin døgnrytme så vidt muligt«, siger Helga Schultz.
Helga Schultz peger på, at en kulturændring og mere fleksibilitet ville kunne hjælpe flere til at fortælle, hvis de er gravide og har brug for særlige hensyn. Det handler dels om uddannelse og dels om helbred.
»Mange yngre læger er i uddannelsesstillinger, og de fleste gravide vil gerne bidrage med det, de kan, og samtidig have færre nattevagter. Hvis de får at vide, at de må sygemelde sig helt, hvis de ikke kan have nattevagter, kommer de bagud i deres uddannelse. Der mangler nogle steder fleksibilitet. Der vil man hellere have den yngre læge tilbage i fuld funktion, når graviditet, barsel og amning er slut«.
Hun uddyber, at man naturligvis lærer meget, når man har nattevagt og står i f.eks. akutte situationer med vagtbemanding.
»Men ingen er gravide i alle de fem år, de er i hoveduddannelse, så en periode med færre nattevagter gør ingen skade. Der kommer konstant til at være gravide læger på afdelingen, og nogle afdelinger har en god systematisk tilgang. Vi ved, at man kan løse det, men vi hører om skuffende mange, der ikke oplever fleksibilitet, og hvor man ikke går konstruktivt til det”.
Det er ifølge formanden konstruktivt at se på, hvordan man kan få lært de yngre læger det, de skal, i en periode uden nattevagter.
Det andet problem handler om det rent helbredsmæssige under graviditet.
»Vi er en faggruppe, der er dårlige til at blive hjemme, når vi er syge. Det er et svaghedstegn i nogle lægekredse at sige, at man kan mindre på grund af graviditet. Der skal meget til, før vi siger det, og vi er dårlige til at sige fra. Vi skal hjælpe hinanden med at holde fast i, at det ikke er en skam at undgå mange nattevagter i en periode, hvis man er gravid og ikke kan holde til det«.
Jeg vil sige til den gravide, at det er okay at have nattevagter, men at hun og hendes leder skal tænke på, hvordan vagterne er tilrettelagt med fokus på hyppighed og varighed. Jeg kan derfor generelt kun anbefale, at man siger til sin leder så tidligt som muligt, at man er gravid. . Læge og postdoc Luise Mølenberg Begtrup
Læge og postdoc Luise Mølenberg Begtrup har været med til at lave studiet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Occupational & Environmental Medicine.
Luise Mølenberg Begtrup forklarer, at resultaterne af flere studier tidligere har indikeret, at der var en risiko for spontan abort ved fast natarbejde.
»Det nye er, at vi har fundet en sammenhæng mellem at have to nattevagter på en uge og spontan abort efter uge 8. Hvis man har to eller flere nattevagter på en uge, er der en øget risiko på omkring 30 procent for abort ugen efter«, forklarer Luise Mølenberg Begtrup, der er i hoveduddannelse til at blive arbejdsmediciner og er tilknyttet Bispebjerg Hospital.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling rådgiver gravide og arbejdsgivere i forhold til risiko i graviditeten. De har længe anbefalet, at man ikke må have fast natarbejde. Men nu viser det sig altså, at to nattevagter på en uge er nok til at have en negativ effekt.
Hvis en læge har færre end to nattevagter på en uge, er der ikke sammenhæng med aborter.
»I vores data ser det ud som om, der ikke er risiko, hvis man bare har én nattevagt om ugen. Vores fund er i tråd med Arbejdstilsynets generelle anbefalinger om natarbejde. Arbejdstilsynet anbefaler at minimere natarbejde af flere forskellige sundhedsmæssige årsager«.
Hvad kan en nygravid læge gøre, hvis hun kan se frem til nattevagter den kommende tid?
»Jeg vil sige til den gravide, at det er okay at have nattevagter, men at hun og hendes leder skal tænke på, hvordan vagterne er tilrettelagt med fokus på hyppighed og varighed. Jeg kan derfor generelt kun anbefale, at man siger til sin leder så tidligt som muligt, at man er gravid. Ellers kan lederen ikke tage højde for potentielle risikofaktorer. På vores afdeling ser vi f.eks. gravide, der bliver udsat for kemiske stoffer, hvor man tidligt bør lave en risikovurdering i forhold til graviditeten, men hvis lederen skal have mulighed for at gøre noget, skal man melde det ud tidligt. Der skal være en kultur, hvor man godt kan sige, at man er gravid«.
Der har ikke tidligere været evidens for, hvor meget natarbejde man må have som gravid, og det har derfor været svært at rådgive gravide.
Luise Mølenberg Begtrup er også projektleder på projektet Aktiv Gravidpolitik på Arbejdet. Mere trivsel og mindre fravær, som er et randomiseret studie, hvor ledere undervises i at være proaktive i forhold til deres gravide medarbejdere, så de tidligt sammen kan tilrettelægge den gravides arbejde freamadrettet.
Det har dog knebet med at lokke de ledende overlæger til, siger Luise Mølenberg Begtrup. Projektet foregår på tre hospitaler i Region Hovedstaden og to hospitaler i Region Sjælland, hvor lederne på halvdelen af de involverede afdelinger bliver undervist i at have en aktiv gravidpolitk.
»I Region H var det frivilligt, om ledere ville deltage, og der var det primært afdelingssygeplejersker, der mødte op, ingen ledende overlæger. I Region Sjælland var det ikke frivilligt, og der var enkelte ledende overlæger med, men det var langt overvejende afdelingssygeplejersker, der mødte op«.
Inge Nordgaard-Lassen er ledende overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital. På hendes afdeling tages der hensyn, når læger bliver gravide, og hvis de har et behov eller ønske om det, kan de i en periode være uden nattevagter.
”Vi har en meget åben og god tone, og vi er gode til indbyrdes at passe på hinanden. Lægerne fortæller mig om deres graviditet, næsten så snart testen er positiv. De ved, at det er ufarligt at sige det, for de bliver ikke kørt ud på et sidespor. Det gælder ikke kun graviditet, det gælder alle mulige omstændigheder i livet, hvor der skal tages hensyn. De skal føle sig trygge ved, at de kan fortælle mig om det,” siger Inge Nordgaard-Lassen.
Så det er ikke nødvendigt med en sygemelding, hvis man ikke kan tage nattevagter?
”Det er jo ikke ni måneder, læger er uden nattevagter, så det kan de sagtens. De skal ikke sygemeldes, bare fordi de er blevet gravide. Vi prøver at mingelere, så lægerne stadig får deres kompetencer. Det er ikke antallet af nattevagter, der afgør det, men uddannelsesplanen. Hvis det er enkelte måneder, er de hverken bedre eller dårligere stillet.”
Inge Nordgaard-Lassen siger, at de på afdelingen ikke overtræder vagthyppighedsreglerne, fordi de ikke har ubesatte stillinger.
Hvor andre afdelinger kan være underbemandede, kan de selvfølgelig være nødt til at tilrettelægge vagterne på en anden måde. Derfor er det vigtigt at fortælle om graviditeten tidligt, mener hun.
Er gravide læger beskyttet godt nok?
”Det er ikke en sygdom at være gravid. Det er naturligt og en del af vores alles liv, men nogle har det sværere, så selvfølgelig skal der tages hensyn.”
Inge Nordgaard-Lassen erindrer ikke at have fået en invitation til undervisning i projektet Aktiv Gravidpoltik på Arbejdet, men finder bestemt emnet relevant.
Faktaboks
Forskernes teori er, at selve natarbejdet har en negativ effekt på graviditet. Studier tyder på, at melatonin er vigtig for at opretholde en sund graviditet, forklarer Luise Mølenberg Begtrup.
»Det er særligt mekanismen omkring melatoninproduktion og graviditet, som vi mistænker for at være en af årsagerne til spontane aborter blandt sundhedspersonale med mere end to nattevagter om ugen. Moderkagen producerer melatonin, ud over at man producerer melatonin centralt i hjernen og i perifere organer. Men ud over døgnrytmeforstyrrelse spiller påvirkning af søvn og andre livstilsfaktorer også en rolle ved natarbejde«.
Er det mere risikabelt at have natarbejde på en medicinsk afdeling end på en skadestue?
»Vi kunne ikke skelne imellem afdelinger og mulige arbejdsbelastninger. Vi ser en sammenhæng, men vi kan ikke sige med sikkerhed at den er kausal, fordi det jo er et registerstudie. Vi kan ikke udelukke, at kvinder, der arbejder om natten på anden vis har et hårdere arbejde, end kvinder der arbejder om dagen. Det kan være, at man i nattevagter har mere travlt, går mere eller løfter mere, og at det er årsagen«.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor Luise Mølenberg Begtrup er tilknyttet, har netop fået penge til at etablere en stor national arbejdsmiljø-generationskohorte. Kohorten kommer til at bestå af alle de gravide arbejdende kvinder, der har været i Danmark siden 1970'erne og frem til i dag.
»Vi har på afdelingen allerede en national arbejdsmiljøkohorte (DOC*X), hvor alle arbejdere siden 1970’erne er identificeret med stillingskategorier. I DOC*X kan vi ved hjælp af jobeksponeringsmatricer se på, i hvor høj grad folk har været udsat for f.eks. støj, tunge løft, kemi og psykosociale faktorer, og ved at koble de oplysninger med danske registre se på sammenhænge mellem eksponeringer i arbejdet og sygdomme eller f.eks. fravær. Med den nye generationskohorte kan vi identificere, hvem der har været gravide hvornår, og hvilke job de har haft, hvad har de været udsat for, og om der er en sammenhæng med udfald i graviditet og med børnenes sygdomme efterfølgende«.
