Basislæger på jagt efter medicin

Tilbud: Introstilling på Medicinsk Afdeling på X-købing Sygehus.

I ansøgerbunken: kvinde, 25 år, basislæge, KBU-forløb med ortopædkirurgi og psykiatri: - Men hun har jo ikke medicin på sit CV. Har hun overhovedet en chance?

Den kliniske basisuddannelse, KBU, består af to uddannelsesophold på hver seks måneder. Og ifølge bekendtgørelsen for den lægelige videreuddannelse skal alle stilles lige i kampen om introstillinger, uanset hvilket basisforløb de har med sig i bagagen.

Men hvordan ser virkeligheden ud for de yngste læger på vej mod en speciallægeuddannelse?

Selvom det medicinske felt er essentielt for al lægegerning og indgår i hverdagen for stort set alle kliniske specialer, er unge læger i dag ikke garanteret en indføring i medicin.

Det er nemlig et krav, at 80 procent af KBU-forløbene skal indeholde seks måneder i almen praksis og ti procent et ophold i psykiatrien, og det betyder, at rigtig mange uddannelsessøgende læger slet ikke får medicin i deres basisuddannelse.

Yngre Læger er bekendt med, at der verserer rygter om KBU-læger, som direkte har fået besked på, at de ikke fik en medicinsk introstilling, fordi de ikke havde haft medicin i deres basisforløb. De berørte læger er imidlertid ikke interesseret i at stå offentligt frem.

Christian Johnsen, 28 år, yngre læge, er en af dem, der har oplevet, hvor svært det kan være at skifte fra kirurgi til medicin. Han har et KBU-forløb bestående af ortopædkirurgi og almen praksis. »Snakken blandt mine kolleger går på, at det kan være meget svært at få en medicinsk introstilling - specielt hvis man gerne vil have den i hovedstadsområdet, hvor konkurrencen er stor - hvis man ikke har medicin på sit CV«, fortæller Christian Johnsen. Han søgte selv en medicinsk introstilling i København, hvor han havde haft sin KBU. Men efter en håndfuld afslag tog han konsekvensen og flyttede tilbage til Jylland, hvor han kommer fra. Han sidder nu i en uklassificeret stilling på Medicinsk Afdeling på Silkeborg Sygehus, og det er han rigtig glad for.

»Som læge kan du ikke klare dig uden at have snuset til det medicinske speciale. Efterhånden som det går op for de medicinstuderende, at de risikerer at stå uden medicin den dag, de skal søge introstilling, vil mange søge at få medicinsk erfaring allerede under studiet. Jeg tror, de vil prioritere at tage vikariater på medicinske afdelinger og således forlænge deres kandidatuddannelse«, fortæller Christian Johnsen.

Mindre erfaring

Uddannelsesansvarlig overlæge Lene Mortensen, Medicinsk Afdeling M, Regionshospitalet Viborg, indrømmer gerne, at ansøgere med medicin i bagagen er at foretrække, når introstillinger på hendes afdeling skal besættes.

Regionshospitalet Viborg har sammensat et specielt KBU-forløb bestående af en akutdel med både kirurgi og medicin samt et halvt års almen medicin eller karkirurgi.

Så KBU'ere, der ønsker at fortsætte i en introstilling på Medicinsk eller Kirurgisk Afdeling i Viborg, er godt rustede.

»Vi kan tydeligt mærke, at KBU-lægerne kommer med en anden baggrund end turnuslægerne. Det halve år gør en stor forskel. De er ikke nær så erfarne.

Under turnusordningen var alle sikret både medicin og kirurgi. Sådan er det som bekendt ikke i dag. Selvom du måske allerede som basislæge ved, at du vil være kirurg - og er så heldig at få et basisforløb med kirurgi - vil du alligevel komme til at mangle noget i din speciallægeuddannelse, hvis du ikke har haft din gang på en medicinsk afdeling. Som kirurg vil du komme til at stå i en masse medicinske problemstillinger, som du vil have svært ved at håndtere, hvis du ikke har været i berøring med det medicinske håndværk. Det samme gør sig gældende med det kirurgiske speciale. Selvom du vil være mediciner, er det godt med kendskab til basal, kirurgisk undersøgelse og behandling«, fortæller Lene Mortensen.

Hun fortæller videre, at man på afdelingen foreløbig kun har haft ansøgere til introstilling med medicin i KBU'en. »Hvis vi kommer til at stå i en situation, hvor vi skal vælge, vil vi alt andet lige nok vælge ansøgeren med medicin, så vedkommende kan komme videre. Meningen med en introstilling er, at det skal være en introduktion til specialet, og skal man først i gang med at lære de basale ting, kommer man jo bagefter. Der er i alt ni subspecialer under det medicinske speciale, og det er under introforløbet, man har mulighed for at spore sig ind på et subspeciale. Derfor skal man helst have de helt basale medicinske færdigheder på plads, når man begynder i sin medicinske introstilling. De unge læger har jo kun fire år, før de skal være påbegyndt speciallægeuddannelsen, så der er ikke mange muligheder for at overveje karrieresporet. Tiden er knap. Den kompetence, vi har mistet ved at gå fra turnus til KBU, skal indhentes i introduktionsstillingen«, siger overlæge Lene Mortensen.

Positiv særbehandling

Ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Næstved Sygehus, Arne Cyron, går ind for positiv særbehandling af yngre læger, der ikke har haft medicin i deres KBU.

Han mener, at indførelsen af den etårige kliniske basisuddannelse er en klar forringelse af lægeuddannelsen.

»De yngre læger, vi tidligere har ansat i introstillinger, har alle haft et halvt års medicin plus yderligere et års erfaring. De tidligere turnuskandidater kunne gå lige ind i mellemvagten. Og det gjorde det noget lettere at være vagtplanlægger.

En helt ny KBU-læge uden medicinsk erfaring kan derimod ikke gå direkte ind og starte som mellemvagt på internmedicinsk afdeling«, siger Arne Cyron, som finder det dybt uretfærdigt, hvis nogen overlæger går uden om KBU-læger, der ikke har været så »heldige« at få medicin i deres KBU-tid. »Det vil jo i yderste konsekvens betyde, at denne gruppe unge læger på forhånd er udelukket fra at blive kardiologer, endokrinologer, lungemedicinere etc.«, siger Arne Cyron, som ikke vil udelukke nogen ansøgere til introstillinger på sin egen afdeling. Unge læger uden medicin på CV'et får i stedet lov at starte som forvagter og blive i forvagtslaget i minimum tre måneder.

»Jeg mener, vi har en forpligtelse til at give alle unge læger de samme muligheder for videreuddannelse og vil gerne opfordre samtlige ledere på medicinske afdelinger til også at gøre plads til dem, der ikke har medicin i forvejen. Jeg vil håbe, at Lægeforeningen vil tage problemet op. Det skylder foreningen de yngre læger!

Det internmedicinske aspekt indgår i al lægelig behandling. Det handler om at få uddannet dygtige speciallæger med en vis bred klinisk ballast, frem for specialister med faglige skyklapper«.

På lige fod

Stine Suhr Skovgård, 28 år, havde aldrig arbejdet på en medicinsk afdeling før, da hun den 1. marts i år startede i en medicinsk introstilling på Medicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus. Alligevel røg hun lige ind i mellemvagtslaget. »Det var da en stor mundfuld i starten, men nu synes jeg, at det går fint. Man må jo spørge, hvis man er usikker«, siger Stine, som havde et KBU-forløb med dels seks måneder på Mave-tarm-kirurgisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, dels seks måneder i almen praksis på Vesterbro.

Stine bor i København og ville gerne være blevet i byen, da hun skulle søge introstilling. Men efter tre måneders jobjagt opgav hun. På det tidspunkt havde hun sendt mellem 25 og 30 ansøgninger på medicinske introstillinger og uklassificerede stillinger på sygehuse i Københavnsområdet. Og indkasseret lige så mange afslag. »I mange af afslagene kunne jeg fornemme, at afslaget skyldtes mine manglende medicinske kompetencer. Mange skrev ligeud, at de havde ansat en mere erfaren og bedre kvalificeret medarbejder.

I Slagelse så de det heldigvis ikke som et problem, at jeg manglede medicin på mit CV. Jeg følger helt det samme introforløb, som de andre introlæger her på Medicinsk Afdeling, og jeg er blevet rigtig glad for mit job i Slagelse«.

En »rigtig« læge

Unge læger, der har papir på, at de har bestået deres KBU, har de kompetencer, der skal til for at besætte enhver introstilling. Det fastslår medlem af Lægeforeningens bestyrelse, 1. reservelæge på thoraxkirurgisk center på Odense Universitetshospital, Lars Peter Riber.

»Tanken med det kliniske basisforløb er ikke, at man skal tilegne sig specielle medicinske kompetencer. Det primære formål er at styrke overgangen fra at være universitetsstuderende til at være »rigtig« læge. KBU'en indeholder 15 specifikke mål, som alle basislæger skal tilegne sig.

Hvis nogle KBU-læger eller ansættende myndighed føler, at KBU-læger mangler kompetencer, skyldes det formentlig, at de sammenligner dem med de tidligere turnuskandidater. Det skal de ikke, for det er to vidt forskellige uddannelser«, siger Lars Peter Riber og fortsætter: »De individuelle uddannelsesplaner er jo netop skabt for at sikre, at alle yngre læger får mulighed for at få et godt lægeliv, og er således et vigtigt redskab for både den yngre læge og for arbejdsgiveren«.

På jagt efter kompetencer

Berit Sørensen, 35 år, har valgt at tage skeen i egen hånd for at få indhentet de medicinske kompetencer, hun set i bakspejlet føler, hun er gået glip af på en akutafdeling under opbygning.

Berit Sørensen har haft sit KBU-forløb dels på akutafdelingen på Regionshospitalet i Holstebro, dels i en almen praksis i Sunds, hvor hun var godt tilfreds med at være. Lige nu er hun i en introstilling på Neurologisk Afdeling på Sygehus Viborg. Ved siden af jobbet her tager hun ekstraarbejde som medicinsk mellemvagt både i Holstebro og i Viborg.

»På papiret er du efter basisforløbet klar til at virke selvstændigt som læge, men i praksis er det ikke sikkert, du føler dig rustet til det. Personligt synes jeg ikke, jeg lærte det, jeg burde og kunne have lært af et halvt års ophold på en akutafdeling med både medicinske og kirurgiske problemstillinger«, fortæller Berit Sørensen.

Modsat de tidligere turnuslæger må dagens basislæger ikke gå alene i vagt, men skal have umiddelbar adgang til supervision.

»Som KBU'er var min hovedopgave at indlægge de akutte patienter i Holstebro, og jeg skulle så kunne trække på mellemvagt og bagvagt for supervision. På hverdage indtil kl. 15.00 var der heldigvis også en mere erfaren læge på akutafdelingen, og derfor kunne man få god supervision der. Men fra kl. 15.00 var der kun mellemvagt og bagvagt til at supervisere. Der stod jeg alt for ofte alene med patienterne, fordi mellemvagten og bagvagten også skulle dække resten af huset«, fortæller Berit Sørensen. »Det er lidt nemmere at stille de »dumme« spørgsmål, hvis de erfarne kolleger er i nærheden af dig på afdelingen. Man tænker sig altid om en ekstra gang, før man ringer og forstyrrer en mellemvagt eller en bagvagt. Noget andet er, at telefonisk supervision ikke kan hamle op med bedside-supervision, hvor man ser på en problemstilling sammen - inde hos patienten«.

Berit Sørensen har fuld forståelse for, at den akutafdeling, hun var på, befandt sig i en opstartsfase. »Men jeg er nødt til at kunne noget mere medicin«, siger hun. Efter den gamle studieordning ville hun have haft tid til at tage et halvt års vikariat i medicin efter sit neurologiske introforløb i Viborg. Men i den nye studieordning skal hun have påbegyndt sin speciallægeuddannelse senest fire år efter, hun er startet på sin KBU. Så Berit har kun to år at løbe på. »Fire år er lige kort tid nok. Der er slet ikke tid til at snuse til forskellige specialer og finde ud af, om det er noget for dig. Man stresser folk igennem forløbet, og det får man ikke gode læger ud af. Man får måske nok speciallæger ud af det, bare ikke de bedste!«

Cheflæge Per Østergaard Jensen, Akutafdelingen, Regionshospitalet Holstebro, medgiver, at akutafdelingen i starten var præget af organisatoriske problemer. »Der skal ikke herske tvivl om, at opstarten var kaotisk, og at det var svært for de unge læger, bl.a. fordi vi ikke havde tilstrækkeligt med læger ansat direkte i afdelingen. Vi måtte trække på mellem - og bagvagter fra andre afdelinger, og derfor var supervisionen mindre god end den burde have været. Vi har siden ansat seks akutmedicinere direkte i afdelingen, og der er kommet struktur på supervisionen. I dag står basislægerne ikke alene,« siger Per Østergaard Jensen.

Fireårskravet stresser

Maja Hellfritzsch Simonsen, ung læge på 27 år, vil være mediciner og allerhelst nefrolog.

I øjeblikket er hun i gang med anden del af sit KBU-forløb i almen medicin hos en praktiserende læge i Slagelse. Første del tilbragte hun på Medicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus.

Selvom hun er glad for at arbejde i praksis, er hendes tanker allerede rettet mod hendes introforløb, som hun af private årsager skal søge i Århusområdet.

»Jeg tænker meget på at være fokuseret på mit kommende speciale og blive rigtig god til det. Samtidig er jeg bekymret for at komme til at mangle kvalifikationer inden for de øvrige lægelige specialer, fordi den kliniske basisuddannelse mangler bredde.

Der kommer jo ikke udelukkende medicinske patienter på medicinsk afdeling. Der kommer også kirurgiske og psykiatriske patienter, og hvis du ikke er god nok til at vurdere dem, kan du risikere at begå fejl.

Hvis jeg havde mere tid, kunne jeg f.eks. tænke mig at tage vikariater i de specialer, jeg ikke kommer til at arbejde med som færdiguddannet speciallæge. Men dels er jeg bange for, at jeg ikke vil kunne nå det inden for fireårsfristen, dels er jeg bange for at virke ufokuseret i forhold til fremtidige arbejdsgivere. Det handler meget om at være fokuseret i dag«, fortæller Maja Hellfritzsch Simonsen.