På Yngre Lægers konference ”Vi behandler mennesker – ikke kun sygdomme” blev det diskuteret, hvordan man opnår den omorganisering og kulturforandring i sundhedsvæsenet, der kan føre til bedre patientforløb.
Der blev varslet revolution fra morgenstunden, da Yngre Læger holdt konference under titlen ”Vi behandler mennesker – ikke kun sygdomme”. Kvaliteten i dagens patientforløb lider under produktivitetspres, og med konferencen ønskede Yngre Læger at finde konkrete løsninger og skabe en lille revolution, som formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, indledte med at sige.
”Vi har større ambitioner end at køre syge mennesker gennem fabrikken: vi vil det bedste på alle områder. Det lyder en smule ambitiøst, men det skal man være for at rykke. Ellers kommer vi ingen vegne, og så halter tingene bare videre, som de plejer”, indledte Camilla Rathcke konferencen.
Sidst på dagen stod det dog klart, at en revolution måske ikke står og banker på døren, men at der både er enighed om behovet for – og stor vilje til – at arbejde målrettet mod at sætte patienten i centrum.
Fokus på teamstruktur og kommunikation
De store linjer, der blev peget på som reelle løsninger på at skabe patientinddragelse, handlede især om behandlingsansvarlige team – de er både Yngre Lægers og patientforeningernes ønske for fremtiden. Morten Noreng, lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, holdt oplæg om det nordjyske hospitals igangværende omlægning til en teambaseret struktur. Forandringen er blot 15 måneder gammel, og der er endnu ingen resultater at vise frem. Men Morten Noreng påpegede over for deltagerne, at lægerne absolut er velkomne til at komme med gode idéer – det har han bare aldrig oplevet før.
”Jeg er ikke i tvivl om, at team centreret om patienten er vejen frem. Min opgave som leder er at sørge for, at vi er organiseret, så der faktisk er mulighed for at trække patienter og pårørende ind i det, der foregår, for vi er organiseret på en måde, hvor der er nogle strukturelle forhindringer for at sætte patienten i fokus. Men jeg vil understrege, at det at omorganisere patientforløb ikke behøver koste penge, men det koster energi. I har alle sammen muligheden for at bidrage”, sagde Morten Noreng blandt andet til forsamlingen.
Blandt de mindre vidtrækkende initiativer til at sikre bedre patientforløb var et større fokus på kommunikation. Standupkomikeren Geo fortalte på konferencen om sit forløb som kræftpatient, og det var ikke altid, at kommunikationen gik lige glat.
”Lægen sagde til mig, at ,Du har 99% sikkert testiscancer’. ,Hvad skal jeg teste for ikke at få cancer?', spurgte jeg ham, og lægen svarede lidt irriteret: ,Ja, det er jo latin – du har testikelkræft’. ,Jamen undskyld – jeg ikke har læst op på de latinske gloser, inden du fortalte, jeg skal dø'”, sagde komikeren, og bemærkningen vakte genklang. Flere læger pegede således på, at medicinske fagtermer skal fjernes fra kommunikation, der er rettet mod patienterne.
Små forandringer rykker også
En vigtig målsætning for Yngre Læger på dagens konference var, hvad ordstyrer Anne Weber-Carlsen sagde i sin afrunding: Der er grænser for, hvad man kan gøre, men det hele starter med, at man gør noget!
Derfor blev alle deltagerne bedt om at udpege den mindst mulige forandring med potentiale til at forbedre patientforløbene og at gå ud og implementere den forandring allerede dagen efter konferencen. Her var det ikke organisationsomstyrtende – men stadig vigtige – forandringer, der kom i spil.
”Jeg vil fra i morgen prioritere epikriseskrivningen. Det betyder enormt meget, at den kommer hurtigt videre, og konklusionen og planen i epikrisen må ikke gå tabt i sektorovergangen”, sagde Marika Poulsen, afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.
”Jeg vil blive bedre til at ringe til læger fra andre specialer og konferere om patienter. Det gør, at kvaliteten af behandlingen bliver stærkere”, tilføjede Frederik Cold, reservelæge på Bispebjerg Hospital.
Tag det med hjem og del det
Organisations- og kulturforandringer af den størrelse, der skal til, hvis sundhedsvæsenet for alvor skal sætte patienten i centrum, sker ikke fra dag til dag. Yngre Læger arbejder derfor videre med konklusionerne fra konferencen, der skal udmønte sig i konkrete tiltag, som medlemmerne kan bruge i hverdagen.
En vigtig, afsluttende pointe fra salen var, at yngre læger kan tage budskabet om fælles ansvar og patienten i centrum med hjem på afdelingerne og fortælle alle om det. Det tog Camilla Rathcke også op i sin afslutning.
”En kulturforandring er svær, men der er mange små ting, vi kan arbejde på. Og det fælles ansvar for patienten kan vi sagtens blive ved med at italesætte over for vores kolleger”, understregede hun.
Faktaboks
Voxpop
Navn: Panteha Khodadadeh
Arbejdssted/titel: ph.d.-studerende på Rigshospitalet, Børnekirurgisk Klinik
Den største udfordring for bedre patientforløb?
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det resurser, tid og rammer. Er det for eksempel et sygehus, hvor kun den yngste læge er til stede, eller er der flere kompetenceniveauer på afdelingen?
Hvad er løsningen?
Det handler om prioritering. Fordeling af resurser på en anden måde og mere fokus på inddragelse. Som det blev sagt, så er målet afgørende for indsatsen. Vil vi bare have det på papir, eller vil vi virkelig inddrage patienten? Så skal der være mere tid, og det kræver flere læger og flere penge eller anderledes prioritering.
Hvordan skal den sættes i gang?
Det skal igangsættes i kommunikationen mellem sygehusledelserne og de yngre læger og skal formidles videre til regioner og politikere. Det er kun os, yngre læger, der virkelig ved, hvilke udfordringer vi møder på vej mod at sikre gode patientforløb. Der er brug for meget mere dialog, og at der lyttes til de yngre læger.
Navn: Kasper Eibye
Arbejdssted/titel: introlæge, Køge Sygehus
Den største udfordring for bedre patientforløb?
Jeg tror ret meget på fleksibilitet for at få den enkelte patient i fokus – der skal være plads til små ændringer i standarderne for at forbedre forløbet for den enkelte.
Hvad er løsningen?
Det er, at vi får lov til at have lidt frihed, for eksempel i et cancerpakkeforløb, hvor der er nogle firkantede rammer for, hvordan et forløb skal gå. Og lov til at ændre lidt i det.
Hvad skal der til, for at I kan få den frihed?
Som yngre læge må det være, at der er opbakning fra lokal ledelse til at sammensætte det bedste forløb.
Navn: Nina Åslund
Arbejdssted/titel: speciallæge i almen medicin
Den største udfordring for bedre patientforløb?
Tid og resurser. Patienter, der har været indlagt, har nogle gange slet ikke fanget, hvad de har fået af diagnose, og kommer efterfølgende og spørger mig.
Hvad er løsningen?
Bedre kommunikation mellem læger, personale og patienter og mellem primær og sekundær sektor.
Hvordan opnår man det?
Bedre it-systemer er en del af løsningen. Og man må engagere sig i patienterne og være mere lydhør.
Navn: Kasper Stenalt
Arbejdssted/titel: KBU-læge i almen praksis i Roskilde.
Den største udfordring for bedre patientforløb?
Der er diskrepans mellem udbud og efterspørgsel – dét, vi tilbyder, lever ikke op til det, der efterspørges. Patienterne ønsker fleksibilitet i et rigidt system, der fokuserer på produktionskrav. Så det er produktionskrav over for patienternes ønske om at ses som hele mennesker, der er problemet.
Hvad er løsningen?
Man må bestemme sig for, hvad vi kan og vil tilbyde. Som samfund må vi finde ud af, hvad vi ønsker, og om det er realistisk.
Hvordan skal det føres ud i livet?
Det er politikerne, der i samarbejde med patientforeninger skal finde ud af, hvad der kan gøres, og hvad der er muligt.
