Begrundet bekymring

Forskning i hormonforstyrrende stoffer er i sagens natur en kompliceret affære. Af indlysende grunde kan man ikke lave »forsøg« på gravide kvinder for at fastslå, hvor meget kunstige hormoner påvirker kommende drengebørns sædkvalitet. Indsamling af sædcelleprøver hos voksne mænd er mere vanskeligt og følsomt end simple blodprøver, og ikke mindst er vi alle - i et eller andet omfang - påvirket af et ukendt antal stoffer, som kan skubbe til hormonbalancen.

På Rigshospitalet arbejder et tværfagligt team på Afdeling for Vækst og Reproduktion med forskning i blandt andet testikeludvikling, mandlig infertilitet og hormonforstyrrende stoffer.

Ingen omfattende befolkningsstudier har entydigt påvist, i hvor stort omfang hormonforstyrrende stoffer spiller ind, når årsagen til dårlig sædkvalitet, nedsat fertilitet, udvalgte kræftformer og fejludviklede kønsorganer skal klarlægges. Men en række studier og erfaringer indtil nu viser, at hormonforstyrrende påvirkninger formentlig indgår sammen med andre faktorer som eksempelvis arvelige forhold og livsstilsændringer, konkluderer teamet.

Efter ti års debat om hormonhypotesen gør klinikchef, professor Niels Erik Skakkebæk status således:

»Der er ikke noget underligt i, at man ikke har bevist så mange effekter af hormonforstyrrende stoffer hos mennesker, for man har ikke ledt. Tidligere var det miljøfolk, som interesserede sig for emnet, men der er behov for langt større deltagelse af klinikere. Hele lægestanden som sådan har været for langsom til at opfange, at der kunne være problemer med de allestedsværende miljøstoffer - selv læger, der behandler med hormoner og derfor kunne tænkes at være særligt opmærksomme, har i mange år overset eller overhørt det. Først i de seneste år er det kommet på programmet«, forklarer han.

At danske familier i betydelig grad har reproduktionsproblemer viser tallene over antallet af børn, der kommer til verden ved hjælp af den ene eller anden type kunstige befrugtning. Det gjaldt for 6,5 procent af de fødte børn i 2002.

»Det er et tankevækkende stort tal, som man burde være meget interesseret i. Samtidig ser vi, at fødselstallet er meget lavt, uden at vi har en egentlig forklaring på hvorfor. Der er ingen tvivl om, at livsstil spiller ind - dét, at kvinder prioriterer karrieren og vælger at få børn senere. Men sandheden er, at vi ikke ved i hvor høj grad nedsat eller lav frugtbarhed også har betydning. Og dét, at man ikke har bevist nogle sammenhænge, er ikke bevis for, at de ikke eksisterer«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Selv har Skakkebæk og hans team som et af de nyere forskningsfremskridt påvist, at der eksisterer et underliggende mønster og sammenhæng mellem lavt sædtal, reproduktionsproblemer, fejludvikling af de mandlige kønsorganer og testikelkræft. Det er det såkaldte »testikulær dysgenesesyndrom«, også kaldet TDS.

Fra dyrestudier ved man, at dyr, der i fostertilværelsen udsættes for østrogenlignende stoffer og stoffer med antiandrogen virkning, risikerer at udvikle eksempelvis misdannede kønsorganer, tvekøn eller lavt sædtal. Det samme har forskere observeret i naturen: Tvekønnede frøer i vandløb, »feminiserede« pantere og krokodiller med reproduktionsproblemer efter forurening med DDT.

Flere får testikelkræft

Laboratoriestudier viser, at mekanismerne og erfaringerne fra dyreforsøg er relevante for mennesker:

»Der er publiceret data fra dyreforsøg, der viser, at udsættelse for høje doser phtalater i fostertilværelsen kan føre til dårlig sædkvalitet, små peniser eller testikler, der ikke er gået på plads. Det er de samme problemer, vi ser i stigende grad i befolkningen, uden at vi dog kender årsagen«, forklarer Niels Erik Skakkebæk.

Antallet af TDS-tilfælde er i vækst herhjemme, og selv om det vurderes, at årsagerne er en blanding af genetiske og miljømæssige faktorer, er det påfaldende, at der kun kan påvises genetiske eller kromosom-defekter hos en lille brøkdel af de drengebørn, som fødes med misdannede kønsorganer. Sammenholdt med erfaringerne fra laboratoriestudier, fra dyreforsøg og viden fra eksponerede dyr i naturen konkluderer klinikkens forskergruppe derfor, at hormonforstyrrelser kan spille en stigende rolle.

»Vi ser langt bredere på det end bare lav sædkvalitet. Det er indiskutabelt, at vi ser en stigning i testikelkræft, og det overordnede billede er, at der er en stigning i de hormonrelaterede reproduktionssygdomme og brystkræft. Vi mener, at der er forskellige årsager, og at hormonforstyrrende stoffer kan være en af dem«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Næsten en procent af danske mænd behandles for testikelkræft, 5-6 procent af drenge i skolealderen har testikler, der ikke er faldet ned i pungen, næsten en procent af nyfødte drengebørn har anormale peniser, og op mod 20-40 procent af de unge mænd har anormalt lavt sædtal.

Mennesker har - i modsætning til de fleste dyr - ikke bare en længere graviditet. De er også længere tid om at blive kønsmodne, og derfor er den »sårbare« periode, hvori eventuelle miljøgifte kan lave ravage på reproduktionssystemet, meget længere end hos de dyr, man normalt bruger i dyreforsøg.

Som en anden af afdelingens forskere, biolog Henrik Leffers, forklarer det:

»En rotte har to dages barndom - en kanin har to uger, før den går i puberteten. Med forholdsvis store doser, 20 til 25 gange dét, mennesker er eksponeret for, kan man udrette store skader på den korte tid. Hos mennesket er den følsomme periode 12 år«.

Barndommen og fostertilværelsen er det afgørende, når man taler skader på reproduktionssystemet.

Hvor lidt, der skal til, før et foster eller et lille barn tager skade af påvirkning af hormonforstyrrende stoffer, er umuligt at sige. Men ud over, at den følsomme og udsatte periode er meget længere end hos dyrene, er der indikationer på, at børn påvirkes af særdeles små doser hormoner.

Børns eget niveau af kønshormoner er så lavt, at det ikke kan måles på almindelig vis. Og forskerteamet har erfaret fra behandling af børn med udviklingsproblemer, at hvis man giver et barn et naturligt hormon i så lav en dosis, at det samlede niveau fortsat er under det målbare niveau, sker der noget med barnets vækst. Sammenhængen er relevant, når man diskuterer, hvor små doser af phtalater og andre hormonforstyrrende stoffer, mennesker uden betydende risiko kan udsætte sig selv for.

En meget avanceret målemetode tillader i dag lægerne at klarlægge ekstremt lave hormonniveauer, og ifølge Niels Erik Skakkebæk er der indikatorer på, at pigers æggestokke producerer en smule ekstra hormoner. Det kan forklare, hvorfor piger går i pubertet to år tidligere end drenge.

»Men stadig er hormonerne på et niveau, der kun kan måles med særlige følsomme metoder, som ikke anvendes i almindelig praksis. Det siger lidt om, hvor kompliceret det er«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Mange faktorer spiller ind

Andre forskere har gennemført tvillingestudier med den konklusion, at et forøget niveau af naturlige hormoner i moderens krop under graviditeten ikke fører til lavere sædkvalitet og reproduktionsproblemer hos drenge.

Men teamet mener, at man skal være varsom med at drage konklusioner på den baggrund om miljøstoffer med østrogenvirkning. Dels er der forskel på, hvordan kunstige og naturlige hormoner binder sig og udskilles i menneskekroppen. Kunstige hormoner menes at være virksomme selv ved mindre doser. Dels kan man slet ikke sætte lighedstegn mellem den gravide moders naturlige østrogenniveau og fostrets, forklarer Anna-Maria Andersson, leder af teamets hormonlaboratorium:

»At moderen har et dobbelt niveau af østrogener, er ikke det samme som, at fostret også udsættes for dobbelt dosis«, siger hun.

Rygning fremhæves med jævne mellemrum i debatten som en faktor, der kan give problemer med forplantningsevnen.

Epidemiolog Tina Kold Jensen fra forskerteamet, der netop har undersøgt sammenhængen mellem rygning og sædkvalitet i flere lande, slår da også fast, at moderens rygning under graviditeten påviseligt nedsætter drengebørns sædtal mærkbart, når de er voksne. Men dog ikke så meget, at rygning kan forklare, hvorfor danske mænd i forhold til eksempelvis finske har en dårligere sædkvalitet.

Niels Erik Skakkebæk understreger ligeledes, at finske mænd heller ikke i samme grad som danske har testikelkræft. Og det er påvist, at rygning kan udrette nok så mange skader - men det er næppe årsag til testikelkræft.

»Så der er ikke basis for at sige, at det bare er livsstil«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Teamet på Rigshospitalet samarbejder i øjeblikket med den amerikanske forsker John W. Brock, der har arbejdet for den amerikanske regerings center for sygdomskontrol og -forebyggelse i Atlanta. John W. Brock er ekspert i phtalater og var blandt de første forskere, som påviste phtalater i mennesker.

»De studier, vi har lavet i USA, tillader os at stille de rigtige spørgsmål. Nu kan vi begynde at forstå, om disse stoffer skader mennesker eller ej, og vi ved, at de forårsager skader i dyr«, siger John W. Brock.

Hvert år kommer et hav af nye kemikalier på verdensmarkedet, og hvad phtalaterne angår, ved forskerne, at de er i et utal af produkter, almindelige mennesker omgiver sig med: Sæbe, shampoo, hårbalsam, deodoranter, fugtighedscreme, produkter til bilrengøring, plastikposer osv.

»Vi bør være meget fokuserede på, hvilke kemikalier vi tillader i vores liv - og hvorfor. Vi ved ikke, om vi har truffet de rigtige beslutninger, men bedre teknologi og forskning kan hjælpe os med at træffe beslutningerne«, siger John W. Brock, der selv forventer, at fremtidens forskning kommer til at fokusere meget på, hvorfor kemikalierne tilsyneladende gør stor skade på nogle dyr og mennesker - mens andre går fri. Det kan være en kombination af arvelige egenskaber og eksponering.

I Danmark har detailhandelen - efter politisk pres - netop besluttet at fjerne legetøj med phtalater fra butikshylderne, når det gælder legetøj som snorkler, plastikmad eller andet, børn foranlediges til at putte i munden.

Selv om doserne af phtalater er små, har forskerne klarlagt, at påvirkning af forskellige stoffer med samme lave effekt skaber en samvirkning. En virkning, som der ikke er taget højde for ved fastsættelsen af grænseværdierne for de forskellige phtalater, der jo kan optræde i forskellige produkter som hudcreme eller sæbe.

»Og der er jo ingen kvinde, som nøjes med at bruge ét produkt om morgenen«, som Anna-Maria Andersson udtrykker det.

Men bliver bekymringen for de hormonforstyrrende stoffer taget for alvorligt i offentligheden? Skal gravide have dårlig samvittighed over at have brugt fugtighedscreme?

»Hvis vi ser på hele området, er der da grund til bekymring«, siger Niels Erik Skakkebæk:

»Et betænkeligt stort antal børn fødes efter kunstig befrugtning. Hver tiende danske kvinde får brystkræft. Det er da et stort problem, at vi ikke ved, hvorfor vores koner, kærester og mødre skal have fjernet deres bryster, og hvorfor vores børn ikke kan få børn. Det synes jeg egentlig ikke, at der er særlig meget fokus på. Når der sker så kraftige stigninger over så kort tid, kan det ikke skyldes genetiske årsager og så må forklaringerne jo være miljø- og livsstilsbetingede«.