Skip to main content

Behandlingsgarantien og ånden fra Brumleby

Jens Winther Jensen

13. nov. 2006
3 min.

For 153 år siden gennemtvang københavnske læger et af de første, største og mest synlige forebyggelsesprojekter nogensinde: Brumleby på Østre Fælled. Det skaffede mange fattige væk fra den overfyldte slum bag voldene. Derved var det også et hug mod den ulighed i sundhed, som stadig i dag er et af de store problemer i sundhedssektoren og i forebyggelsen. Det skete dengang på trods af myndighedernes uvilje. I dag er stemningen vendt. Forebyggelse og tankegangen bag Brumleby står højt på den politiske dagsorden. Derfor er det formenligt helt ufrivilligt, at Lars Løkke Rasmussen har leveret en alvorlig snubletråd for forebyggelsesarbejdet: behandlingsgarantien på én måned.

Forebyggelse var temaet på efterårskonferencen i Foreningen af Speciallæger, der er omtalt nærmere i dette Ugeskrift. Indlæg fra bl.a. netværket af Forebyggende Sygehuse pegede på, hvor ulogiske og utilsigtede konsekvenser en behandlingsgaranti på én måned kan få. Eksempelvis vil en svært overvægtig person, der skal opereres for noget ikkelivstruende, have en betydelig risiko for komplikationer, hvis operationen gennemføres hurtigt. Hvis denne person i stedet kan motiveres til at gå på en slankekur i tre måneder, bliver operationen med stor sandsynlighed mere skånsom. Ved visse lidelser kan den helt undgås, hvis patienten taber sig.

Tilsvarende vil rygere og folk, der har et stort alkoholforbrug, have langt lavere risiko for komplikationer ved fx knæ- og hofteoperationer, hvis de holder op i ugerne op til operationen. Der skal være plads og tid til at motivere og understøtte patienterne i de rigtige valg. Gør ventetid til forberedelsestid, var budskabet. Sæt ind med forebyggelse og spar mange for unødige lidelser og i øvrigt udsigt til et bedre liv bagefter. Giv i stedet garantier der, hvor det virkelig drejer sig om liv og død, eksempelvis ved livstruende kræftlidelser. De skal kunne behandles uden ventetid.

Efterspørgslen på behandling af de store folkesygdomme og kroniske lidelser vil stige kraftigt i de kommende år. Hvis der samtidig er generelle behandlingsgarantier, vil det true borgernes grundlæggende ret til fri og lige adgang til behandling. Uanset, hvor meget man udbygger sundhedssektoren, er der grænser for mængden af personale og andre ressourcer. En konsekvent indsats for forebyggelse og konvertering af ventetid til forberedelsestid kan tage noget af trykket af stigningen i efterspørgslen. Man kan undgå en væsentlig del af de hundredetusinder af indlæggelser, der skyldes livsstilssygdomme.

Vi medgiver gerne, at en garanti på en måned er noget, der er let forståeligt. Men det er uforståeligt, når det risikerer at komme en stor gruppe patienter til skade. Det skulle være til at forklare, at det giver langt bedre mening, hvis ventetid er lægefagligt indiceret, så alvorligt syge kommer til straks, og andre kan få et langt bedre behandlingsforløb, hvis de venter og forbereder sig i nogle måneder. Der er stadig næsten et år til, at den udvidede behandlingsgaranti skal træde i kraft. Der er stadig tid til omtanke.