Skip to main content

Behandlingsret som forhindringsløb

Journalist Annette Hagerup, annette@hagerup.info

15. apr. 2011
5 min.

Selvom godt 1.000 psykisk syge voksne har ventet så længe, at de er berettiget til et privat behandlingstilbud, har kun omkring 10 pct. benyttet sig af det.

Den seneste opgørelse fra Region Hovedstaden viser, at 124 borgere i 2010 har benyttet sig af et privat behandlingstilbud i regionen. Hovedparten af behandlingerne drejede sig om spiseforstyrrelser. En opgørelse for de første tre kvartaler af 2010, som Danske Regioner har gennemført, viser, at i alt 86 psykisk syge har benyttet sig af deres ret til at få privat behandling, fordi de ikke kunne få et relevant behandlingstilbud i det offentlige inden for en tomånedersfrist. I alt 85 af tilfældene vedrørte borgere i Region Hovedstaden. Den sidste af de 86 var en enkelt patient, der var henvist fra Region Midtjylland.

Psykisk syge voksne fra hele landet er i øjeblikket nødt til at rejse til hovedstadsområdet, hvis de vil benytte sig af deres ret til behandling i privat regi. Det er nemlig her hovedparten af de private tilbud, som Danske Regioner har indgået aftale med, befinder sig.

Ifølge Danske Regioner stod 3.752 psykisk syge pr. 1. oktober 2010 på venteliste til psykiatrisk behandling. De 942 havde ventet i mere end to måneder og var således berettiget til et privat tilbud.

Behandlingsret

Behandlingsretten i voksenpsykiatrien blev indført med virkning fra den 1. januar 2010. Behandlingsretten dækker alene patienter, der er over 19 år og henvist til sygehusbehandling/udredning på et offentligt sygehus, og den gælder i princippet alle, der er henvist med en psykiatrisk diagnose. I praksis vil mennesker med psykotiske tilstande dog blive indlagt akut eller hurtigt komme i behandling i distriktspsykiatrien.

Hvis man i bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling på en af regionens afdelinger inden for to måneder, kan borgeren vælge et privat behandlingstilbud.

På nuværende tidspunkt er der truffet aftaler om privatbehandling af bl.a. ikkepsykotiske lidelser som angst, depression, obsessiv-kompulsiv tilstand, socialfobi og spiseforstyrrelser.

Tilbuddet gælder dog kun, hvis ventetiden på de private behandlingstilbud er kortere end ventetiden på de psykiatriske afdelinger i regionen.

Patientvejleder i Region Syddanmarks psykiatri, Henriette Markman Helberg, har endnu ikke haft en henvendelse fra en borger, der ønskede behandling i en anden region. »Vi har i forvejen ikke så store ventetidsproblemer i voksenpsykiatrien her i regionen. Men det er min erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, at borgerne generelt er tilbageholdende med at rejse til andre landsdele for at få psykiatrisk behandling. Dels er psykisk syge typisk ikke så resursestærke, at de ønsker at rejse, dels skal de selv betale transportomkostningerne«, fortæller Henriette Markman Helberg.

Hun oplyser, at garantien kun omfatter de moderat til svære psykiske lidelser, som i forvejen behandles i hospitalsregi. »Behandlingen af lette til moderate psykiske lidelser skal fortsat varetages af de alment praktiserende læger eller privatpraktiserende psykologer og psykiatere«, siger Henriette Markman Helberg.

Giv markedet frit

Det er de praktiserende læger, der henviser patienterne til henholdsvis et psykiatrisk hospital eller en privatpraktiserende psykiater. »Det kan i nogle tilfælde være en fordel at blive henvist til et hospital, fordi ventetiden der er kortere end hos de private speciallæger. Man er heller ikke omfattet af behandlingsretten, hvis man er blevet henvist til en psykiater med privat praksis«, siger Henriette Markman Helberg.

Den sondring mellem offentlige hospitaler og private psykiatere undrer professor og ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitet, Poul Videbech: »Klientellet hos de privatpraktiserende psykiatere er stedse blevet tungere i takt med, at der nu igennem mange år er nedlagt sengepladser i psykiatrien. Alle psykiatere har i dag erfaring med at behandle hele spektret af psykiatriske lidelser«.

Danske Regioner har foreløbig lavet aftaler med psykiatriske privathospitaler/klinikker i Nykøbing Sjælland, Odense, Roskilde og Nivå samt fem steder i hovedstadsområdet.

Poul Videbech tvivler på, at vi vil se ret mange nye behandlingstilbud i psykiatrien.

»Der skal mod til, hvis du som psykiater skal opsige dit hospitalsjob for at etablere et privat behandlingstilbud og lave en overenskomst med Danske Regioner. For det første skal du investere mange penge i en klinik og for det andet, ved du ikke, hvor mange patienter du kan tiltrække. Det er alt for usikkert. Hvis Danske Regioner mener for alvor, at de vil ventelisterne i psykiatrien til livs, må de berede vejen for de danske psykiatere«, siger Poul Videbech.

Han foreslår, at markedet gøres frit:

»Hvorfor ikke lade hospitalsansatte psykiatere drive klinik på hospitalerne efter arbejdstid? Så ville man for alvor gøre indhug i ventelisterne. Det ekstra resurseforbrug ville være minimalt ved en sådan ordning, der er ingen remedier, sygeplejersketimer eller lignende«.

Umuligt for jyder

Ifølge formanden for Danske Regioners social- og psykiatriudvalg, Flemming Stenild (F), skyldes ventelisten til privat behandling af ikkepsykotiske, psykiske lidelser, at tilbuddene er koncentreret i hovedstadsområdet og på Sjælland. »Hvis man bor i Jylland er det praktisk taget umuligt at organisere sit privatliv, så det kan lade sig gøre at rejse frem og tilbage til behandlingen. Samtidig er ordningen stadig forholdsvis ny og er endnu ikke tilstrækkelig indarbejdet. Endelig er det ikke sikkert, at behandlingsstedernes profil passer til de behandlingsbehov, patienterne på ventelisten har«, siger Flemming Stenild. Han fortsætter: »Regionernes primære opgave er at levere et dækkende offentligt behandlingstilbud. Når det gælder etablering af private psykiatriske behandlingstilbud må vi melde pas, men folk, der er interesserede i at etablere et sådant er velkomne til at henvende sig og søge om godkendelse«.

Flemming Stenild siger, at det gælder om at tænke kreativt og udnytte alle muligheder i en situation med stor mangel på psykiatere. »Etableringen af såkaldte friklinikker er bestemt en mulighed, men det er i givet fald op til de enkelte regioner. Det kræver dels, at hospitalspsykiaterne er villige til at arbejde mere, dels at der er økonomi til at finansiere overarbejdet«.

Venteliste

Så mange voksne danskere ventede i 2010 på psykiatrisk hospitalsbehandling:

1. april ventede 3.506

1. oktober ventede 3.752

Så mange voksne danskere havde i 2010 ventet i mere end to måneder:

1. april: 980

1. oktober: 942

Kilde: Danske Regioner

Fakta

Formanden for Landsforeningen SIND, Knud Christensen, kan kun finde én forklaring på, at behandlingsretten for voksne ikkepsykotiske, psykisk syge ikke fungerer efter hensigten: »Mit gæt er, at sygehusene ikke informerer godt nok om, at patienterne har en anden mulighed, hvis de ikke kan behandles inden for tomånedersfristen. Når man er psykisk syg, har ma n typisk ikke så meget overskud, så måske skal informationen til denne målgruppe gives på en anden måde«.