Klagesystemet er o.k.
Ole Nørskov, formand for Lægeforeningens lægeansvarsudvalg, har tillid til, at systemet håndterer klager over lægerne på den bedst mulige måde.
”Ja, det er rigtigt, at det er jurister, der vurderer og indsamler materialet i klagen og afgrænser, hvem der er de ansvarlige personer. Men derefter bliver klagen sendt videre til en lægelig sagkyndig inden for det pågældende speciale – i dette tilfælde af en neurokirurg – der vurderer sagen fagligt. Det meget afgørende arbejde i indledningen af en sag bliver altså gjort med inddragelse af en sagkyndig inden for ens eget felt. Herefter går sagen til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som består af fem personer, herunder to læger, der ikke nødvendigvis er inden for det pågældende speciale. Men sagen har jo været vurderet af en sagkyndig læge med forstand på specialet. Som det er nu, har Lægeforeningen derfor ikke noget generelt at udsætte på klagesystemet for læger i forhold til Disciplinærnævnets sammensætning”, siger Ole Nørskov.
Han hæfter sig desuden ved den læring, der er i klagesystemet.
”Vi er glade for muligheden for en dialog mellem lægen og patienten inden en eventuel klagesag. Desuden er der en mulighed for at vælge at klage over en hel afdeling og ikke en specifik læge. Begge ting mindsker risikoen for, at en enkelt læge bliver udsat for uforholdsmæssig stor fokus”, siger Ole Nørskov og understreger samtidig, at reglerne er klare, når det kommer til, hvilken læge der er ansvarlig.
”Noget af læringen i denne sag er, at når der til en lægekonference bliver taget stilling til behandlingen af en patient, skal alle læger gøre sig klart, at der er en enkelt ansvarlig læge, selv om der er 20 speciallæger, der er enige. Der kan altså kun være en ansvarlig læge. Der er reglerne meget klare, og det er måske ikke alle læger, der er opmærksomme på det”, siger han.
Nye neurokirurger lærer af sagen
De sagkyndige, der vurderer sagerne og også vurderede Benedicte Dahlerups sag, er aftalt med de videnskabelige selskaber – i dette tilfælde Dansk Neurokirurgisk Selskab – og her vil formand Jens Christian Hedemann Sørensen også gerne fokusere på, hvad sagen har lært lægerne.
”Uanset om Benedicte Dahlerup lavede et fejlskøn eller ej i den konkrete sag, har sagen lært os, at man som læge skal være meget forsigtig i kommunikationen i de situationer. Derfor betød sagen også, at vi efterfølgende indførte en helt ny retningslinje for beslutningen om ophør af udsigtsløs behandling, der ikke har ændret vores måde at behandle patienter på, men som har ændret vores måde at kommunikere på. Den betød, at vi skal være endnu mere omhyggelige end tidligere, og vi bruger også sagen i uddannelsen af neurokirurger som et eksempel på, hvor svær kommunikation kan være”, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.