Skip to main content

Benedicte Dahlerup: Retssystemet for læger halter og skal laves om

Overlæge Benedicte Dahlerup føler sig dømt på et forkert grundlag i sagen om DR-dokumentaren "Pigen, der ikke ville dø" og vil nu have ændret retssystemet for læger. Det fungerer allerede godt, siger Lægeforeningen.

Overlæge Benedicte Dahlerup blev landskendt gennem DR-dokumentaren "Pigen, der ikke ville dø" fra oktober 2012. Nu har hun skrevet en bog med hendes version af sagen. Foto: Ulla Voigt
Overlæge Benedicte Dahlerup blev landskendt gennem DR-dokumentaren "Pigen, der ikke ville dø" fra oktober 2012. Nu har hun skrevet en bog med hendes version af sagen. Foto: Ulla Voigt

Anders Heissel, ah@dadl.dk

29. maj 2017
5 min.

Når der bliver klaget over lægers behandlinger, skal det ikke være jurister, men i langt højere grad læger, der vurderer klagen.

Det mener Benedicte Dahlerup, der i en ny bog om hele sagsforløbet omkring DR-dokumentaren ”Pigen, der ikke ville dø”, slår fast, at hverken hun eller de andre læger på afdelingen har lavet et fejlskøn eller fejlvurderinger, og at hun derfor er dømt på et forkert grundlag.

”Jeg har skrevet bogen, fordi jeg gerne med min sag vil sætte fokus på et problem for alle læger, nemlig at arbejdsgangen i Styrelsen for Patientsikkerhed bør ændres. I min sag blev klagen vurderet af jurister, der ikke forstod journaloplysningerne, og derefter blev sagen siden vurderet på et forkert grundlag. Klagen, som blev taget for pålydende, og journalen bør læses igennem af en læge, der forstår sproget. Det her handler om lægers retssikkerhed, og konsekvensen for mig har været, at jeg er beskyldt og dømt for noget, jeg ikke har sagt eller gjort”, siger Benedicte Dahlerup og er desuden utilfreds med den manglende mulighed for at anke en sag.

Hendes nye bog med titlen ”Konsekvenser” kan downloades af alle og er hendes version af sagen, der udsprang af "Pigen, der ikke ville dø", der blev sendt i oktober 2012. Især én scene har været genstand for debat. Her stiller faren til pigen spørgsmålet til Benedicte Dahlerup, efter at hun har fortalt, at pigen formentlig ikke ville overleve, om der ikke kunne ske mirakler.

Men det afviste Benedicte Dahlerup. I dag siger hun:

”En diskussion om mirakler syntes jeg ikke hørte hjemme i en samtale om organdonation, men havde DR ikke været til stede, havde jeg taget diskussionen om mirakler op”.

Faktaboks

Fakta

Usandheder blev til sandheder

Siden indklagede familiens advokat Benedicte Dahlerup til det daværende Patientombuddet – nu Styrelsen for Patientsikkerhed – og herefter fik Benedicte Dahlerup kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, bl.a. baseret på en udtalelse fra Retslægerådet, der også var kritisk over for Benedicte Dahlerup.

”Men spørgsmålene til Retslægerådet var stillet på forkert grundlag, og derfor blev usandheder til sandheder. Det skyldes, at det er jurister og ikke læger, der laver sagsoplæggene. Det går ud over retssikkerheden for læger”, siger Benedicte Dahlerup og angriber også det faktum, at kun to ud af de fem medlemmer fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som vurderede oplægget fra Styrelsen for Patientsikkerhed, var læger og ikke inden for klagens speciale.

”Det er efter min mening forkasteligt, at der i højtspecialiserede sager som denne ikke er en overvægt af læger med til vurderingen. Samtidig burde disse læger udpeges inden for det relevante sagsområde, her neurokirurgien”, siger hun.

Desuden kommer hun med et eksempel på den fejltolkning, der efter hendes mening har fordrejet sagen.

”Beskyldningen fra Patientombuddet – nu Styrelsen for Patientsikkerhed – var, at jeg mistolkede skanningen og vurderede tegn på begyndende hjernedød og derfor spurgte ind til organdonation. Det er ikke tilfældet. Og det står i journalen, men det blev opfattet forkert. Jeg er blevet dømt på et forkert grundlag, og jeg føler mig dybt uretfærdigt behandlet”, siger hun.

Derfor opfordrer hun Lægeforeningen til at tage sagen op og få ændret proceduren, så flere læger indgår i behandlingen af klager over andre læger.

Jeg er blevet dømt på et forkert grundlag, og jeg føler mig dybt uretfærdigt behandlet. Benedicte Dahlerup, tidl. overlæge på Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

 

Klagesystemet er o.k.

Ole Nørskov, formand for Lægeforeningens lægeansvarsudvalg, har tillid til, at systemet håndterer klager over lægerne på den bedst mulige måde.

”Ja, det er rigtigt, at det er jurister, der vurderer og indsamler materialet i klagen og afgrænser, hvem der er de ansvarlige personer. Men derefter bliver klagen sendt videre til en lægelig sagkyndig inden for det pågældende speciale – i dette tilfælde af en neurokirurg – der vurderer sagen fagligt. Det meget afgørende arbejde i indledningen af en sag bliver altså gjort med inddragelse af en sagkyndig inden for ens eget felt. Herefter går sagen til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som består af fem personer, herunder to læger, der ikke nødvendigvis er inden for det pågældende speciale. Men sagen har jo været vurderet af en sagkyndig læge med forstand på specialet. Som det er nu, har Lægeforeningen derfor ikke noget generelt at udsætte på klagesystemet for læger i forhold til Disciplinærnævnets sammensætning”, siger Ole Nørskov.

Han hæfter sig desuden ved den læring, der er i klagesystemet.

”Vi er glade for muligheden for en dialog mellem lægen og patienten inden en eventuel klagesag. Desuden er der en mulighed for at vælge at klage over en hel afdeling og ikke en specifik læge. Begge ting mindsker risikoen for, at en enkelt læge bliver udsat for uforholdsmæssig stor fokus”, siger Ole Nørskov og understreger samtidig, at reglerne er klare, når det kommer til, hvilken læge der er ansvarlig.

”Noget af læringen i denne sag er, at når der til en lægekonference bliver taget stilling til behandlingen af en patient, skal alle læger gøre sig klart, at der er en enkelt ansvarlig læge, selv om der er 20 speciallæger, der er enige. Der kan altså kun være en ansvarlig læge. Der er reglerne meget klare, og det er måske ikke alle læger, der er opmærksomme på det”, siger han.

 

Nye neurokirurger lærer af sagen

De sagkyndige, der vurderer sagerne og også vurderede Benedicte Dahlerups sag, er aftalt med de videnskabelige selskaber – i dette tilfælde Dansk Neurokirurgisk Selskab – og her vil formand Jens Christian Hedemann Sørensen også gerne fokusere på, hvad sagen har lært lægerne.

”Uanset om Benedicte Dahlerup lavede et fejlskøn eller ej i den konkrete sag, har sagen lært os, at man som læge skal være meget forsigtig i kommunikationen i de situationer. Derfor betød sagen også, at vi efterfølgende indførte en helt ny retningslinje for beslutningen om ophør af udsigtsløs behandling, der ikke har ændret vores måde at behandle patienter på, men som har ændret vores måde at kommunikere på. Den betød, at vi skal være endnu mere omhyggelige end tidligere, og vi bruger også sagen i uddannelsen af neurokirurger som et eksempel på, hvor svær kommunikation kan være”, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.