Besked til regeringen: kvalitet nu - ellers går vi

Kvaliteten i videreuddannelsen skal i højsædet nu, siger Lægeforeningen i sit høringssvar til de fire udkast til bekendtgørelser, som skal udmønte principperne i aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og Lægeforeningen om videreuddannelsen.

Sker det ikke, kan Lægeforeningen ikke længere bakke op om aftalen.

»Lægeforeningen lægger afgørende vægt på, at samtlige af aftalens forudsætninger opfyldes, hvis ikke det er tilfældet, må aftalen tages op på ny«, står der.

»Vi må holde regeringen fast. Det er essentielt, at alle de indholdsmæssige ting om kvalitet og evaluering gennemføres«, siger Michael Dall, formand for Lægeforeningens forsknings- og uddannelsesudvalg.

»Vi er nødt til at sige, hvad vi mener, er konsekvenserne, hvis man ikke lever op til det aftalte«, siger han.

Smidigere fireårsregel

Det mest opsigtsvækkende - og kritiserede - element i aftalen var fireårsprincippet, som tilsiger, at de kommende speciallæger skal være startet på et hoveduddannelsesforløb senest fire år efter, at de startede i turnus, eller klinisk basisuddannelse, som det nu skal hedde.

Lægeforeningen gik med til fireårsprincippet mod, at aftalen også kom til at indeholde en række kvalitetsforbedrende elementer - bl.a. individuel karriererådgivning og bedre opfølgning af såvel dimensionering som kvaliteten på uddannelsespladserne. Det er disse elementer, som Lægeforeningen nu ønsker udmøntet.

Lægeforeningen ønsker også en smidig administration af fireårsprincippet, som er blevet stærkt kritiseret, ikke mindst fra de lægestuderendes side for bl.a. at være rigidt og indskrænke deres valgmuligheder.

Således ønsker Lægeforeningen i høringssvaret, at introduktionsstillinger - og ikke blot hoveduddannelsesforløb - skal kunne give merit, hvis man skifter til et lignende speciale.

Og Lægeforeningen ser også gerne, at hoveduddannelsesforløbet kun skal være »opnået« og ikke »påbegyndt« fire år efter turnusstart.

Ønsket om en sådan smidighed går igen - f.eks. i det høringssvar, der er kommet fra Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Øst, der bruger eksemplet »hvis introduktionsstilling er afsluttet efter 3 år og 9 måneder, men hoveduddannelse er opslået til påbegyndelse efter 4 år og 1 måned«, som der står.

Flere videreuddannelsesregioner vil desuden gerne vide, hvad der skal ske med læger, der ikke er blevet ansat i et hoveduddannelsesforløb efter fire år. Det skal fremgå af reglerne, mener de.

36 sider med advokat

Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), har været en meget aktiv og synlig modstander af fireårsreglen. Foreningen har sendt et 36 sider langt høringssvar, der er skrevet med advokatbistand.

FADL erklærer sig enig i hensigten med ændringerne i videreuddannelsen, og det er kritik af fireårsreglen, der får mest plads. Foreningen frygter, at reglen vil få flere vidtrækkende - negative - konsekvenser. Især vil det gå ud over kvaliteten, fordi læger ikke frit kan vælge speciale men risikerer at blive tvunget ud i et. Det vil gå ud over motivationen og i sidste instans kvaliteten i patientbehandlingen.

Foreningens intense modstand mod fireårsreglen er intensiveret i høringssvaret, der påberåber overtrædelser af grundloven, menneskerettighedserklæringerne, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention m.v. Det er love, der ifølge høringssvaret omtaler en menneskeretlig forpligtelse til at sikre lige adgang til højere uddannelse, »hvor begrænsninger i adgangen kun kan finde sted ud fra den enkeltes faglige kvalifikationer.«

Også det faktum, at FADL ikke var inddraget i selve processen kritiseres i høringssvaret. Principperne bag ændringerne blev aftalt uden FADL's deltagelse, hvilket også udløser kritik fra de medicinstuderende.

Almen praksis

Videreuddannelsesregionerne er bekymrede over kvaliteten i basisuddannelsen, når den skal skæres ned fra 18 til 12 måneder

»Den kortere kliniske uddannelses-tid vil medføre et lavere klinisk kompetenceniveau ved opnåelse af autorisation til selvstændigt virke som læge«, skriver f.eks. Videreuddannelsesregion Syd.

Dens nordlige søsterorganisation peger i sit høringssvar på, at afkortningen bør medføre øgede krav til vejledning og supervision.

Ifølge bekendtgørelsen om den kliniske basisuddannelse skal flest mulige specialer indgå heri, og samtidig skal en andel foregå i almen praksis - ifølge et følgebrev til bekendtgørelsen, en »meget betydelig« andel.

De to ting hænger meget snævert sammen, konstaterer Videreuddannelsesregion Nord, som mener, at det skal prioriteres højest, at lægerne stifter bekendtskab med flere specialer på hospitalet. De anbefaler derfor, at ikke mere end 50-60 procent af forløbene skal i almen praksis. Repræsentanter fra almen praksis og yngre læger synes dog, at det skal være 80 procent, hedder det.

I Lægeforeningens høringssvar er der også et ønske om, at det bliver præciseret, hvor stor en andel af lægerne, der fremover skal i turnus i almen praksis. Mindst 80 pct. er Lægeforeningens bud.

Pas på it

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet er ene blandt de hørte om at pege på, at det nye elektroniske tilmeldingssystem, som skal etableres for den kliniske basisuddannelse, skal være driftssikkert, når det tages i brug. Utvivlsomt med tanke på England, hvor et teknisk dårligt fungerende elektronisk tilmeldingssystem har udløst nærmest kaotiske tilstande.

Fakultetet advarer om, at det samme kan ske i Danmark, fordi der er meget kort tid til at udvikle systemet. Det skal fungere allerede fra den 1. februar 2008.