Skip to main content

Betal selv for dyr medicin

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
3 min.

»Hvis en patient insisterer på at få det dyreste synonympræparat, må patienten selv påtage sig merudgiften, så den ikke påvirker samfundsøkonomien, fordi det som tingene er i dag automatisk udløser et tilskud«, mener Ole Eckhardt Poulsen, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg.

Han mener, at der er hundreder af millioner af kroner at spare for samfundet og patienterne, hvis systemet for medicintilskud blev lagt om.

For de synonyme præparater burde tilskuddet kun følge det billigste. For de analoge præparater bør man også vælge det billigste, men kun efter retningslinjer udstukket af Institut for Rationel Farmakoterapi.

Hvis læge eller patient alligevel vælger det dyre præparat, er der efter Ole Eckhardt Poulsen to muligheder for patienten: Enten selv at betale den ekstra udgift eller få lægen til at søge individuelt tilskud.

Han er dog på det rene med, at der findes enkelte tilfælde, hvor det af behandlingsmæssige årsager er nødvendigt for patienten at få et dyrt præparat, og dér skal muligheden for at søge individuelle tilskud selvfølgelig være til stede.

I stedet for automatisk at give tilskud til stort set al medicin, bør systemet med at søge indviduelle tilskud fremmes - det vil spare samfund og patienter mange penge, mener Ole Eckhardt Poulsen.

Som eksempel på et præparat, som i dag automatisk får tilskud, men kun burde få det i kraft af indviduelle tilskud, nævner han de meget populære COX-II-hæmmere, som primært anvendes til gigtpatienter.

»Der er ingen grund til, at COX-II-hæmmere skal have automatisk tilskud, for der findes lignende og billigere midler inden for de analoge grupper. Samme problem kan findes inden for hjerte-kar-sygdommene. Der kan være særlige grunde til at ordinere COX-II-hæmmere, men det er ikke ret hyppigt, og i sådanne tilfælde kan patienten ved hjælp fra lægen søge en enkelttilskudsordning. som vil gå igennem, hvis begrundelsen er på plads. COX-II-hæmmere skal ikke bruges til kortvarige rygsmerter, idrætsskader og en lang række andre tilstande, som man ser i dag. Der er almindelig ibuprofen bedre og billigere«, mener formanden for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg.

Han forstår i øvrigt ikke, at Sygeforsikringen »danmark« også bevidstløs betaler for deres kunders dyre medicin - på samme tilskudsmåde som staten.

»Sygeforsikringen kunne også spille en sundhedspolitisk rolle ved kun at give tilskud svarende til det billigste ligeværdige lægemiddel i gruppen. Men ,danmark` er en privat forening, så de må jo gøre, hvad de vil, men det er med til at skubbe til processen i en uheldig retning«, mener Ole Eckhardt Poulsen.

»Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg helt klart se på de her ting. Især fordi vi er i en situation, hvor sundhedsvæsenet er lidende økonomisk, og derfor må vi sørge for, at flest mulige syge mennesker må behandles bedst muligt for de penge, som er til rådighed«, nævner han.

Problemet bør undersøges

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti, mener, at Ole Eckhardt Poulsens tanke kun at give tilskud til det billigste sammenlignelige præparat bør forfølges, hvis der virkeligt er mange penge at hente.

»Apotekerforeningen har tidligere været fremme med et forslag eller ønske af denne her karakter, og såfremt det vil spare samfundet, men også kunderne for millioner af kroner, mener jeg, at sagen skal undersøges nærmere. Da vi ved, at medicinudgifterne koster det danske samfund millioner af kroner, og at udgifterne gennem årene har været støt stigende, bør vi se nærmere på tilskudsproblemet, dog uden at patienternes behandlingsmæssige muligheder bliver forringet«, udtaler Birthe Skaarup.

Fuldmægtig i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Henrik Vestergaard, oplyser, at det danske prisniveau ligger på linje med de andre europæiske landes, og at der inden for de seneste år er foretaget en række initiativer for at begrænse tilskuddet til medicin, men han erkender, at der ikke kun gives tilskud til det billigste præparat, selv om det af behandlingsmæssige årsager burde være sådan.

Henrik Vestergaard oplyser, at der p.t. ikke er forslag på vej om ændring i tilskudsreglerne.