Bevar din åndelige spændstighed

Hvor tæt kan en læge gå på patienterne? Hvor godt tager den modne læge vare på og hjælper den yngre? Hvordan undgår en læge at sætte den respekt, han nyder, over styr?

Blot for at nævne nogle af de spørgsmål, som de studerende på fireugerskurset »Den gode læge« i henholdsvis foråret 2009 og foråret 2010 reflekterede over, da de læste romaner som for eksempel »Doktor Glas« af Hjalmar Söderberg, »Æblemostreglementet« af John Irving og »Kærlighed i koleraens tid« af Gabriel Garcia Márquez.

»Den gode læge« er et valgfrit element på kandidatdelen på lægeuddannelsen på Aarhus Universitet og går ud på at indføre de studerende i lægegerningens humanistiske kompetencer via litteratur og filosofi. »Den gode læge« udbydes igen i foråret 2011.

Men kan man lære sig humanistiske kompetencer og blive en god læge af at læse nogle af verdenslitteraturens store romaner med læger i centrale roller?

»Nok ikke lære, men gennem refleksioner over nogle af de problemstillinger og moralske dilemmaer, som lægefigurerne i verdenslitteraturen møder, får de studerende mulighed for at udvikle en forståelse af lægerollen og blive mere bevidste om udfordringerne i 'det virkelige' lægeliv efter embedseksamen«, siger professor Per Vestergaard, ledende overlæge på De Psykiatriske Specialklinikker, Aarhus Universitet.

Kurset »Den gode læge« er hans hjertebarn. Allerede for ti år siden gjorde han opmærksom på behovet for humanistisk medicin, som er på programmet på de fleste andre vestlige universiteter.

»Det har været svært at etablere herhjemme. Humanistisk medicin bliver ikke anset for at være lige så nyttig som de naturvidenskabelige discipliner. Men for et par år siden blev det et krav med tilvalgskurser på kandidatdelen, og så blev det muligt at oprette Den gode læge'«, siger Per Vestergaard, der oplever en stor interesse fra de studerende, og kurset er blevet positivt evalueret.

Hold fast i sunde interesser

På kurset underviser to læger, to filosoffer og fagfolk inden for det litterære område.

»De giver bl.a. en indføring i litteraturteori, fortæller hvordan romanerne er konstrueret, og hvordan man læser bøger og får udbytte af dem. Ikke bare kognitivt, men også emotionelt«, siger Per Vestergaard.

Han er ikke i tvivl om, at kurset er nyttigt og har langtidseffekt.

»Man får et begrebsapparat, som giver mulighed for at udvikle kompetencer til at håndtere lægelivet - både det professionelle og det private - så man ikke brænder ud«, siger han.

Og pas på med ikke at blive hjernevaskede, advarer han de studerende.

»Der er så meget fokus på viden inden for selve faget, at de glemmer alt om at dyrke idræt og spille violin, eller andre interesser de har været glade for i deres barndom og ungdom. De risikerer at komme ud fra lægestudiet skrællet for sunde interesser. De skal sørge for at være sunde og ikke kun være rationelle«. Og Per Vestergaard håber, at de studerende bliver ved med at læse bøger og vedligeholde en »åndelig spændstighed«.