Bijob betød farvel til offentlig topstilling

Aalborg fik sit første privathospital for et par måneder siden, Artros hedder det. Aviserne skrev om det. Det var lyst og moderne, og de fire læger, der startede det, havde store ambitioner. Med rette, for det er væltet ind med patienter - fritvalgspatienter og forsikringspatienter - og sygehuset har allerede måttet ansætte flere. Godt for business og for de patienter, der har fået deres behandling.

Efterhånden ikke en usædvanlig begivenhed, der ikke desto mindre efterlader det offentlige hospital, som lægerne kommer fra, i en let hændervridende position. Det er ikke nemt at skaffe læger, og pludselig var tre læger fra Aalborg Sygehus involveret i et privatsygehus og måske mere eller mindre ved at sive. Det vil sige, at det var faktisk kun en, der sagde sin stilling på ortopædkirurgisk afdeling op for 100 procent at hellige sig sit private sygehus.

Så var alt alligevel godt, kunne man mene, så kunne de andre to bare tage hen til deres privatsygehus, når arbejdet i det offentlige var slut, ligesom så mange andre gør.

Nej, det kunne ikke gå. For de var faktisk specialeansvarlige overlæger. »Det kunne de ikke fortsætte med at være, for det er uforeneligt med at være medejer af et privatsygehus. Der kan opstå konfliktende økonomiske interesser i forhold til strategisk planlægning på afdelingen og privatsygehuset,« siger sektorchef for ortopædkirurgien på Aalborg Sygehus, Svend Erik Østgaard.

Han tilføjer, at lægerne var helt indstillet på at gå i dialog med sygehuset om deres fremtidige ansættelsesform. Derfor har de ikke kunnet fortsætte som specialeansvarlige overlæger. En har nu sagt op men vil have tilknytning til sygehuset som konsulent. Det er endnu ikke på plads, hvor meget han skal arbejde på sygehuset. »Men jeg vil sige, at det skal være minimum to ud af fem dage, ellers bliver det for sjældent,« siger Svend Erik Østgaard.

Hvad vil det sige at være konsulent?

»Det vil sige, at vi ikke længere er hovedarbejdsstedet. Men vi kan trække på hans ekspertise, indtil vi finder en anden.«

Er det tilfredsstillende?

»Nej. Det er en nødløsning. Jeg så da hellere, at vi havde en fuldtidsansat specialeansvarlig overlæge end en konsulent på nedsat tid.« Hvad den fjerde læge angår, er endnu intet afklaret.

Etiske regler

Aalborg Sygehus har brugt de etiske regler, der findes på området. De blev skrevet og underskrevet af FAS og den daværende Amtsrådsforeningen i 2005. Her står, at læger er forpligtet til at oplyse deres arbejdsgiver om bijob. Endvidere hedder det, at bijob er i orden, »hvis det er foreneligt med hovedbeskæftigelsen, herunder en samvittighedsfuld udøvelse af pligter, der knyttet til stillingen.«

Endelig står der, at »ledende overlæger og specialeansvarlige overlæger ikke bør have bibeskæftigelse hos private hospitaler, klinikker m.v., der behandler patienter efter det udvidede frie sygehusvalg, hvis dette indebærer en interessekonflikt i forhold til hovedbeskæftigelsen.«

Det nordjyske sygehus sætter foden ned, hvis en overlæge har økonomiske interesser i en privat klinik. Der går grænsen. Men for nylig argumenterede overlæge på Århus Sygehus, Frank Farsø Nielsen, for, at man også skulle se på, om det gik ud over overlægens ledelse. »Det, der er galt, er, at de er ledere. Det var dem, som skulle banke afdelingen i vejret, dem, som i kraft af deres engagement skulle gå forrest,« sagde han i Jyllands-Posten.

Svend Erik Østgaard mener ikke, at sygehusene skal håndhæve en anden grænse end den økonomiske for, hvornår der gribes ind over for en læges bijobberi.

»Jeg synes, at det er rigtigt at sætte grænsen ved ejerskab af et privatsygehus. Vi har ikke oplevet tilfælde, hvor bibeskæftigelsen har været af et omfang, så det er gået ud over arbejdet her. Men der er forskel på, hvor meget læger arbejder. Stort set alle arbejder mere end 37 timer, og nogle arbejder meget mere.

I nogle tilfælde er det aftalt betalt merarbejde i forbindelse med sygehusets meraktivitet. Nogle af dem har derudover bijob på privatsygehus. Der er også dem, der her på sygehuset bare arbejder ud over de 37 timer. De har mulighed for at starte en såkaldt merarbejdssag.

Det har vi haft tilfælde af, hvor de så har fået penge for det«, siger han.

Bør ledende overlæger ikke bare arbejde mere, ligesom så mange andre ledere, der får lederløn?

»Ledende overlæger bliver bedømt mere på produktet end timeantallet. Timerne finder de selv ud af. Vi har ikke haft situationer, hvor vi kan sige, at de etiske regler er blevet brudt på den måde, at de ikke kunne udføre deres arbejde samvittighedsfuldt.«

Holder I jer tilbage med at gribe ind af frygt for, at lægen pakker sit tøj og går?

»Nej, hvis jeg stod med en læge, som ikke passede sit arbejde, ville jeg tage det op«, siger Svend Erik Østergaard.

Hjem på græsplænen

Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, tager afstand fra det moralske perspektiv, der har været i debatten, hvor lægerne burde have en særlig pligtfølelse over for det offentlige:

»Det er ikke forkert at bijobbe, forudsat man er opmærksom på eventuelle interessemodsætninger. Der er nogle, der synes, at det er moralsk forkasteligt, at overlægerne ikke bare vil arbejde mere på deres egen arbejdsplads. Men man kan ikke bestemme, at en læge skal gå hjem og lægge sig på græsplænen efter arbejdstid. Regionerne må holde hovedet koldt og fortsætte ad sporet med at etablere garantiklinikker o.l., der indebærer en højere løn til personalet.«

Til gengæld burde læger og sygehusejere skabe nogle rammer, der regulerer området, mener han:

»Man kunne for eksempel lave en regel, der sagde, at de ledende overlæger skulle være til disposition for sygehuset indtil kl. 16.30 eller 17. Ikke at man dermed siger, at de nødvendigvis skal arbejde dertil, men de kunne ikke begynde i deres bijob før da.«

Kjeld Møller Pedersen mener, at en stor del af overlægegruppen burde løsne op i forhold til de 37 timer: »Overlægerne må finde ud af, om de vil have mere ledelsesansvar, og hvad dermed følger af forpligtelser medhensyn til arbejdstiden, eller om de vil være lønslaver og holde fast i de 37 timer.«

Læs interview med Overlægeforeningens formand Erik Kristensen på de næste sider.

Hvad tjener overlægerne?

Der er omkring 4.300 erhvervsaktive overlæger, heraf er de cirka 1.000 ledere, dvs. klinikchefer, ledende overlæger, specialeansvarlige, cheflæger o.l.

De overenskomstansatte overlæger tjener i gennemsnit med vagter uden pension 750.000 kr. om året.

Chefgruppen af overlæger tjener mellem 750.000 og 850.000 kr. om året minus pension.

Tallene er 2005-tal.