Skip to main content

Biologisk terror

Professor Peter Skinhøj

31. okt. 2005
4 min.

International terrorisme er desværre blevet et tiltagende fænomen, og bl.a. Danmarks deltagelse i en koalition af krigsførende lande og besættelser af lande i Mellemøsten [1] medfører, at vi også herhjemme kan tænkes at blive udsat for trusler om eller reelle terroristiske angreb. Mest sandsynligt vil være brug af lavteknologiske og omkostningssmå våben som terrorbomber eller udlægning af biologiske agens. Der er således et behov for et øget beredskab og øget beskyttelse mod potentielle biologiske våben.

Konkret har dette blandt andet medført oprettelse af et Center for Biologisk Beredskab ved Statens Serum Institut i december 2001 som tidligere beskrevet i Ugeskriftet [2]. I dette nummer af Ugeskriftet beskrives en række eksempler på centrets arbejde og andre aktiviteter, der er af betydning for vores biologiske beredskab. To artikler omhandler vaccinationsbeskyttelse mod anthrax, der igennem mange år har været søgt våbengjort i flere lande, og som blandt andet blev anvendt til et bioterroristisk anslag i USA i september 2001. Anthrax-vaccination er derfor indført hos de væbnede styrker i flere lande, således også i Danmark hos de styrker, der skulle til Irak.

Effekten af en sådan vaccination er imidlertid ikke sikkert kendt, og som beskrevet af Kristian H. Bork et al og Christian Svane et al ses et betydeligt antal lokale og systemiske bivirkninger ved vaccinationen, dog tilsyneladende især efter første vaccination. Svære bivirkninger er heldigvis ikke registreret. På grund af ringe risiko for smitteudsættelse er forsvaret nu ophørt med vaccinationerne.

Også koppevirus er anset for at være et potentielt bioterroristisk våben, selv om infektionen blev udryddet i 1977, og virus herefter kun er opbevaret i to WHO-centre i USA og Rusland. Vaccination mod kopper ophørte i de fleste lande efter 1980, og da der derfor ikke er nogen immunitet i store dele af befolkningen, vil der være stor risiko for epidemisk spredning ved et eventuelt bioterroristisk angreb med koppevirus. Selv om sandsynligheden herfor er overordentlig lille, er der i Danmark i 2004 af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en ekstensiv »Operationel plan ved trussel om eller forekomst af kopper«. På Statens Serum Institut opretholder man også et lager af materiale til fremstilling af koppevaccine til hele befolkningen. Nye vacciner bliver også fremstillet i store mængder af blandt andet danske firmaer. Fornyet vaccination, som det f.eks. er gennemført i USA, er imidlertid fortsat behæftet med et stort antal alvorlige vaccinationsbivirkninger, hvorfor kun en meget reel trussel bør føre til genoptagelse af vaccination her hjemme [3].

Foruden smitsomme mikroorganismer som Yersinia pestis, Francisella tularensis og Brucella samt de beskrevne anthrax- og koppescenarier omfatter potentielle bioterroristiske angreb også brug af toksiner, især botuliniumtoksin og ricin fra kristpalmer. Disse er overordentlig toksiske i selv små doser. Kliniske aspekter og diagnostiske muligheder beskrives af Niels Henrik Heegaard et al fra Statens Serum Institut. Et vigtigt led i det biologiske beredskab er muligheden for meget tidligt at kunne identificere et øget antal sygdomstilfælde, og i artiklen om monitorering af sygdomsudbrud på basis af akutte medicinske ambulancekørsler beskrives varslingssystemet Bioalarm, hvormed man løbende måler Falck-kørsler for akut medicinsk sygdom. Med dette system synes det muligt, at man inden for få dage kan registrere forekomsten af ophobede sygdomstilfælde i modsætning til med det kendte Sentinel-varslingssystem gældende for influenza, hvor latenstiden kan være l-2 uger. Lige så vigtig er adgangen til hurtig og sikker diagnostik af mistænkelige mikroorganismer i miljøet eller i patienter, så også adgangen molekylærbiologisk diagnostik på Statens Serum Institut er blevet oprustet som led i det biologiske beredskab. Disse principper er for nylig blevet beskrevet i Ugeskriftet [4], men gennemgås her ved nogle eksempler af Jens Jørgen Christensen et al .

Denne artikel såvel som flere af de øvrige illustrerer således det ironiske faktum, at krigstider ofte medfører en teknologisk og videnskabelig oprustning med etablering af ny viden samt nye metoder og materialer, der kan gøre nytte ikke alene i destruktivt øjemed, men også til mere humanistiske formål, herunder patientbehandling.

De beskrevne biologiske trusselsscenarier er heldigvis ikke meget sandsynlige og retfærdiggør ikke noget større dansk beredskab i sig selv, men vi må glæde os over, at de afledte kundskaber og kompetencer også vil kunne finde anvendelse i forbindelse med mange andre af vore eksisterende infektionssygdomme og potentielt kommende epidemier, som f.eks. svært, akut, respiratorisk syndrom (SARS) eller fugleinfluenza.



Korrespondance: Peter Skinhøj, Epidemiklinik M 5132, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail:Skinhoej@rh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Roberts L, Lafta R, Garfield R et al. Mortality before and after the 2003 invasion of Iraq: cluster sample survey. Lancet 2004;364:1857-64.
  2. Hansen J-E S. Biologisk beredskab I Danmark. Ugeskr Læger 2003;165:1270-4.
  3. Baggs J, Chen RT, Damon IK et al. Safety profile of smallpox vaccine: insights from the Laboratory Worker Smallpox Vaccination Program. Clin Infect Dis 2005;40:1133-40.
  4. Kemp M, Andresen K, Sørensen M et al. Ny diagnostik af infektioner: påvisning af bakterielt DNA med polymerasekædereaktion og identifikation ved DNA-sekventering. Ugeskr Læger 2004;166:4351-4.