Biotek er investorernes favorit

For et par år siden var investorerne parate til at give millioner af kroner for drømme. Nu er det svært at få penge til selv hæderlige projekter.

Den danske biotekbranche er i økonomisk krise, og har været det i to år. Den første store, længerevarende krise. Men det er alligevel svært at finde dommedagspessimister, når man taler med både investorer og biotekfolket.

De nævner blandt andet følgende grunde til, at branchen viser sig at være overlevelsesdygtig:

De danske biotekvirksomheder er grundlæggende basereret på højkvalitetsforskning
Fokus på at udvikle lægemidler er stærk
Evnen til at lave netværk er udviklet
Det bureaukratiske og politiske system er smidigt

For at undgå at »enkeltstående ventureselskabers udsagn og stemningsudtryk« skal tegne billedet af, hvordan det går udviklingen på venturemarkedet, har Vækstfonden og Danish Venture Capital Association valgt for første gang at lave en kvartalsvis analyse over investeringer og forventninger.

Den nylige rapport over det første kvartal i år indikerer, at den økonomiske situationen for de danske biotekvirksomheder ikke længere er så kulsort som den har været i de seneste to år.

Faktisk er biotek det område i rapporten, som i højeste grad har venturemarkedets bevågenhed - uden at der p.t. kan spores nogen konkret investeringslyst af afgørende betydning.

Kvartalsanalysen, som bygger på svar fra 30 procent af de danske ventureaktører, hvilket svarer til godt 33 procent af den samlede kapital under forvaltning i Danmark, viser, at deltagerne i undersøgelsen har investeret for 175 mio. kroner, og det samlede beløb for venturemarkedet skønnes derfor til at ligge mellem 450 og 500 mio. kroner.

Alt i alt vurderer rapporten fra Vækstfonden og Danish Venture Capital Association at årets samlede investeringsaktivitet bliver »væsentligt lavere« end i 2001, hvor der i alt blev investeret for 3,4 mia. venturekroner i Danmark. At venturemarkedet er trængt ses også ved, at hele 83 procent af samtlige investeringer i første kvartal er indgået med deltagelse af mere end én investor, hvor- ved risikoen for tab - og gevinst - deles.

Biotek har været målet for investeringerne i 22 procent (ca. 120 mio. kroner) af de samlede investeringer i i første kvartal. Software trækker på andenpladsen 17 procent af venturekapitalen, kommunikation 15 procent og medikoområdet er også søgt med 11 procent af investeringerne.

Biotek skiller sig ud

På trods af en historisk lav investeringsaktivitet er markedets forventninger til fremtiden dog relativt positive. Ventureselskabernes svagt positive forventninger til konjunkturerne afspejler sig i selskabernes forventninger til investeringsaktiviteten i næste kvartal. Mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de vil investere mere kapital i andet kvartal af 2003 sammenlignet med det første.

Her skiller biotek sig markant ud fra alle andre brancher. Således mener knap halvdelen af deltagerne i kvartalsanalysen, at bioteknologi bliver en af de mest interessante brancher inden for det næste år.

Halvdelen af de indgåede investeringer i første kvartal 2003 er nye investeringer, hvilket er overraskende højt. Forholdet mellem nye og followup-investeringer, som allerede er i ventureselskabets portefølje, afhænger meget af markedssituationen. I et svagt marked som det nuværende vil investorerne ofte være tilbøjelige til at koncentrere sig om at forsvare eksisterende investeringer og dermed lave færre nyinvesteringer. I den sammenhæng er det opmuntrende, at halvdelen af investeringerne i første kvartal var nyinvesteringer.

En sund krise

I forhold til 1998 er der i Danmark kommet 53 flere biotekselskaber. Men der er - desværre - en lighed: Venturekapitalen er den samme, vurderer Niels Gerner Larsen, projektleder, Medicon Valley Academy, en organisation som arbejder på at fremme vilkårene for biotek- og medikoindustrien i Øresundsregionen.

»Den manglende venturekapital stiller enorme krav til biotekselskaberne, hvor der er større konkurrence end nogensinde før om venturemidlerne. Enkelte biotekfirmaer er lukket, og der er sket fyringer. Men dog er det sket forholdsvis udramatisk«, mener han.

Trods den økonomiske afmatning er der alligevel kommet ni nye biotekvirksomheder i Medicon Valleys område, og en stigning på 13 procent i antallet af ansatte, hvilket bestyrker visionen om, at Medicon Valley skal være den mest attraktive bioregion i Europa.

Ifølge Niels Gerner Larsen har krisen betydet, at biotekselskaberne har været nødt til at effektivisere og fusionere, og at »det nok har været meget sundt«, og han nævner fusionen for nylig mellem Curion og Pantheco som et godt eksempel.

»Normalt har de fortrinsvis set på udgifterne, nu har de også måttet se på indtægterne og fokuseret på patenterede opfindelser og licensaftaler, men det har utvivlsomt hevet energi ud af kerneområdet. Der er enkelte sørgelige eksempler på, at en virksomhed er blevet offer for et sygt marked, hvor der ikke har været tale om et dårligt produkt eller en dårlig ledelse. Her ligger nu potentielt store værdier og sygner hen«, nævner han.

For små investorer

Generelt laver ventureaktørerne færre investeringer og går ind senere i udviklingsfasen for at mindske risikoprofilen, vurderer Niels Gerner Larsen. Han mener, at det ikke kun er hos biotekselskaberne man skal effektivisere og omorga- nisere i krisetider. Også ventureaktørerne bør konsolidere sig i større enheder.

»Der er for mange investorer, og de er for små. De burde lægge sig sammen, hvorved både kompetencerne til at vurdere de mange biotekprojekter bliver bedre og kapitalmængden bliver af en størrelse, så investorerne igen tør løbe en større risiko i de tidlige projekter«, siger han.

»Jeg ved ikke om 2003 bliver lige så dårlig økonomisk som 2002, men det er som om vi har været helt ned på bunden. Og det er jo på det tidspunkt, man som investor kan gå ind og lave de gode forretninger for få penge«, nævner Niels Gerner Larsen.

Administrerende direktør for biotekselskabet 7TM Pharma A/S og medlem af bestyrelsen for Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Mette Kirstine Agger, nævner, at den økonomiske nedgangsperiode har varet længere end nogen anden for branchen, men at det er »the name of the game«.

»I USA, hvor der i mange år har eksisteret en stor biotekindustri, har der også være nedture, og branchen er kommet helskindet ud af dem. Det vil også ske for branchen herhjemme. Vi er p.t. igennem en sund modningsproces, hvor vi trimmer organisationen og bliver bedre til at fokusere. Det er en modningsproces, som også de danske investorer burde tage ved lære af, for de har heller aldrig prøvet en nedgangsperiode af den her karakter og burde have det lange perspektiv foran sig. Op- og nedture vil forekomme, for det tager utroligt lang tid at u dvikle lægemidler«, nævner Mette Kirstine Agger.

Etikken trækker

Kjeld R. Ryttig, administrerende direktør i to netop fusionerede biotekselskaber, Meddoc og Remedium, nu Remedium, forklarer, at sammenlægningen både er en dyd og en nødvendighed.

Remedium, som blandt andet bistår medicinalbranchen, biotekselskaber og de medikotekniske virksomheder med kvalitetskontrol, dataindsamling, protokolskrivning og klinisk afprøvning, er efter Kjeld R. Ryttigs mening først nu blevet store nok til at »de store firmaer vil entrere med os«.

Krisen presser de små aktører ud i den yderste periferi af branchen, mener han. De små må afgive forholdsvis mange patentrettigheder til investorerne for overhovedet at lokke investeringer til, vurderer han.

Kjeld R. Ryttig er sikker på, at biotekbranchen nok skal komme op og stå stærkt igen, men han så gerne et afgørende medicinsk-teknologisk gennembrud snart og nævner, at det kunne være insulin til inhalation.

Han fremhæver det etisk høje niveau ved den danske biotekbranche som et væsentligt argument for tiltroen på vækst. Han siger, at der ikke er korruption i Lægemiddelstyrelsen, og forskergrupperne er til at indgå ordentlige aftaler med. Desuden er sagsbehandlingen i Lægemiddelstyrelsen og de videnskabsetiske råd billig, hurtig og smidig. Alt i alt giver det en høj legitimitet til forskningsresultaterne, og det er med til at trække forskere, selskaber og investorer til området, mener en forhåbningsfuld Kjeld R. Ryttig.

Yderligere information

Vækstfonden: www. vaekstfonden.dk

Medicon Valley Academy: www.mva.org

Fakta

Biotek er svært at definere. Måske derfor findes der ingen officielle opgørelser over størrelsen af branchen. Managementselskabet Ernst & Young anslår i deres ny rapport om området, at der er 75 i Danmark. Størrelsen er fra få medarbejdere til flere hundrede.

Almindeligvis dækker biotek over en integration af natur- og tekniske videnskaber for at udvikle og producere organismer og celler med henblik på at bekæmpe sygdom, forbedre miljøet, fødevarerne og energien.

Ofte er biotek-begrebet knyttet til den revolutionerende udvikling inden for forskningen i gener og molekylærbiologi.

Venture står for højrisikovillig kapital, som typisk bliver investeret i tidlige udviklingsforløb i forbindelse med ikke børsnoterede virksomheder.

Fakta - Europæisk biotek i økonomisk krise

Efter ti år med en 30-40 procent årlig stigning i omsætningen og 20 procent flere ansatte fra år til år, gik den europæiske biotekbranche i stå i 2002. Omsætningen faldt med to procent, og der blev seks procent færre ansatte.

Samlet har de europæiske biotekselskaber tabt mellem 50 og 60 procent i værdi. Sidste år var de børsnoterede virksomheder inden for biotekbranchen kun i stand til at rejse 123 mio. euro mod 5,5 mia. euro blot to år tidligere.

Det konstaterer den globale managementvirksomhed Ernst & Young i deres 10. og nyligt offentliggjorte årlige rapport (http://www.ey.com) om bioteksektoren.

Investorerne er blevet meget mere påpasselige med deres penge og har valgt nye strategier for investeringer. Nu hører det til sjældenhederne, at investorer er villige til at vente op til 10 år for at få afkast af investeringen. Det betyder, at støtten til start-ups er drastisk reduceret. I 2000 gik omkring 70 procent af alle venturemidler til start-ups. I slutningen af 2002 var det 35 procent.

Situationen for den europæiske biotekbranche er så skidt, det kun kan blive godt igen. Det spår rapporten. Efter krisen vil man se en stærkere biotekindustri, fordi den ligesom de USA-baserede biotekvirksomheder, som har været igennem lignede perioder med styrtdyk i værdierne, har taget ved lære af de økonomiske problemer og er blevet mere effektiv. Venturemarkedet har ikke glemt interessen for branchen, for i 2002 gik 26 procent af alle de europæiske venturemidler til biotekområdet.

Rapporten konstaterer også, at flere og flere biotekvirksomheder tjener penge, og det gennemsnitlige tab er halveret på fire år.

Derfor kan hovedforfatteren bag rapporten, Glen Crocker, lettere lys i sindet konkludere:

»Størrelsen på den europæiske biotekindustri er omtrent den samme som i USA i 1995, hvor sektoren var i den down-periode. Siden er biotekindustrien i USA blevet mere end tre gange så stor. Det er den samme potentielle fremtid, som den europæiske industri kan se frem til, når det økonomiske stormvejr er stilnet af«.