Økonomiske midler og faglige ressourcer kan udnyttes bedre ved at udskifte akutbilers læger med paramedicinere, mener Dansk Paramedicinsk Selskab i en henvendelse til de sparende politikere i Region Midtjylland. Ledende overlæge på området afviser både tal og argumenter.
Dansk Paramedicinsk Selskab opfordrer i en henvendelse politikerne i Region Midtjylland til at se på erfaringerne fra Region Sjælland, hvor paramedicinere stort set har erstattet læger i akutbilerne.
I henvendelsen gøres der blandt andet opmærksom på, at en døgndækket akutbil med en paramediciner koster 2,7 millioner kroner på årsbasis, hvor prisen for en lægebemandet bil er cirka 11,5 millioner kroner.
Formand for Paramedicinsk Selskab Morten Kelsen afviser, at man med henvendelsen til politikerne ønsker at fiske i rørt vande:
”Regionen skal spare, men det her handler efter vores mening ikke kun om besparelser, det handler om at bruge ressourcerne bedst muligt. Hvorfor skal man benytte en højtuddannet speciallæge der, hvor en paramediciner kan gøre lige så god gavn? For os er der ikke tale om et enten eller, der er tale om et både og, for paramedicinerne skal jo have back-up af læger. Sådan foregår det også i Region Sjælland, hvor jeg selv kører”, siger Morten Kelsen, der peger på lægehelikopterne som en yderligere mulighed for at få et godt set-up, der både på den ene side giver god tryghed og sikkerhed, og på den anden side sikrer bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.
Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at paramedicinere i 98 pct. af tilfældene kan løse samme opgaver som en læge. Hvis det var tilfældet, burde man vel ansætte paramedicinere på sygehusene. Ledende overlæge for akutlægebiler og akutbiler i Region Midtjylland, Bo Nees Iversen
”Der tales jo i denne tid meget om mangel på speciallæger. Vi mener, at speciallægerne i langt de fleste tilfælde gør mere for patienterne inde på hospitalerne, hvor de har langt flere muligheder, og at man i mange tilfælde med lægebetjente akutbiler skyder spurve med kanoner. Men det er vigtigt for os at sige, at der selvfølgelig skal være læger som bagvagt til at klare de mere specifikke tilfælde", siger Morten Kelsen.
Han mener, at en paramediciner i op mod 98 pct. af tilfældene kan gøre lige så god gavn som en læge, og der er i henvendelsen til politikerne vedlagt diverse evalueringer og rapporter som dokumentation herfor.
Det afvises dog af ledende overlæge for akutlægebiler og akutbiler i Region Midtjylland Bo Nees Iversen:
”Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at paramedicinere i 98 pct. af tilfældene kan løse samme opgaver som en læge. Hvis det var tilfældet, burde man vel ansætte paramedicinere på sygehusene. Lægerne på akutlægebilerne har gennemgået et seksårigt lægestudie og efterfølgende speciallægeuddannelse som narkoselæge. At tro, at man med en redderuddannelse og et fem ugers efteruddannelseskursus kan løse 98 pct. af de opgaver, lægerne løser, er efter min mening udtryk for en manglende forståelse af, hvad lægernes præhospitale opgaver består i”, siger Bo Nees Iversen.
Ifølge ham er der evidens for, at læger i akutbilen redder liv og førlighed:
”Der er i 2015 publiceret fire videnskabelige artikler, der dokumenterer, at akut lægelig behandling inden den kritisk syge eller tilskadekomne patient når sygehuset gør, at flere patienter overlever. Der er desuden en række opgaver, som kun lægen kan og må udføre, og vi kan som læger afslutte den akutte patient i hjemmet, så unødige indlæggelser kan undgås”, siger Bo Nees Iversen, der også er uenig i, at ressourcerne bruges forkert, og at der kan være tale om at skyde spurve med kanoner:
”Når der ringes 112, vurderes det af en sundhedsfaglig, om der er tale om noget livstruende, så der skal sendes læge plus ambulance. Den lægebetjente akutbil sendes således kun, når behovet skønnes at være til det. I nogle tilfælde viser det sig, at man kan undvære lægen, men skal man ”fange” de mest syge patienter, er man nødt til at overtriagere, og udgangspunktet er, at vi hellere vil sende en lægebil en gang for meget end en gang for lidt. Også når der ikke er tale om en livstruende situation, kan lægerne fortsat gøre en forskel. Vi er uddannet til at stille diagnoser, det vil sige finde årsagen til symptomerne og behandle derefter. Hvis for eksempel en patient har vanskeligt ved at trække vejret, skyldes det oftest problemer med lungerne eller hjertet, og lægerne er uddannet i at skelne mellem disse årsager. Derfor kan vi bedre vurdere, hvilken behandling, der skal opstartes, og hvilken afdeling/hospital patienten skal indlægges på. En henvisning til rette afdeling kan spare mange ressourcer”, siger den ledende overlæge.
Han betegner læger og paramedicinere som supplerende faggrupper og ikke alternativer:
”Alle regionens ambulancereddere er kompetente og leverer i samarbejde med lægerne en fantastisk service i Region Midtjyllands Præhospital. Men paramedicinere kan ikke erstatte læger”, siger Bo Nees Iversen, der også afviser de priser, Dansk Paramedicinsk Selskab fremfører:
”I Region Midtjylland koster en akutlægebil knap otte millioner og ikke 11,5 millioner kroner. En paramedicinerbil koster 2,7 millioner kroner, men man kan ikke sammenligne. Paramedicinerbilen er enmandsbetjent, mens lægeakutbilen i realiteten er en rullende intensivafdeling bemandet med en akutlæge og en lægeassistent. En økonomisk sammenligning er derfor som at sammenligne pærer med bananer”.
Læs også: Læger slår alarm over Region Sjællands akutsystem
