Bleer i treholdsskift

Månen lyser haven op, og fra sin faste plads i vindueskarmen ser Peter Plys og hans venner en mår løbe over græsplænen. Når Grislingen ved daggry fortæller om sine natlige oplevelser, lyder det som en forvrænget udgave af professor i retsmedicin, Jørgen Lange Thomsen. Det er fireårige Snefrid dog aldeles ligeglad med, for det faste morgenritual mellem far og datter er i bogstaveligste forstand en eventyrlig start på dagen - for dem begge.

»Snefrid er min lille pige. Det er mig, der står op, når hun er syg, og det er mig, hun putter sig ind til om natten. Børn er et privilegium - en dejlig forpligtelse«, lyder det fra Grislingens alter ego.

Og han ved, hvad han taler om, den 62-årige institutleder på Syddansk Universitet. Otte børn i alderen 4-35 år er det blevet til. Syv af dem bærer hans gener, et enkelt er sammenbragt, og i dag består husstanden foruden Snefrid og hendes lægemor også af to teenagepiger på 13 og 15 år.

Biologi og status

»Børn er det største, der er sket i mit liv«, konstaterer han uden tøven.

Og nej, det er ikke jobbet som retsmediciner, der har fået ham til at sætte så meget liv i verden, for det specielle erhverv kalder han »dødsangstforjagende«.

»Jeg har fået børn af rent biologiske årsager. Kald det en irrationel nødvendighed og en måde at overleve på, når man dør. Reproduktion er at se sig selv - både de gode og de dårlige egenskaber. Og så er det altså skønt, når far er den eneste i verden«, siger han med et grin.

At Jørgen Lange Thomsen langtfra er den eneste læge med flere end to børneværelser, handler i høj grad om status og overskud, mener fremtidsforsker og innovatør, Liselotte Lyngsø. Som tidligere forskningschef på Institut for Fremtidsforskning har hun bl.a. beskæftiget sig med læger og med fremtidens familier.

»Tidligere var det de fattige, der fik mange børn, men i dag er det de rige. Det giver status at have børn, fordi det signalerer overskud, hvad angår sundhed, økonomi og tid. Og her har læger en række fordele: De tjener generelt godt, og de skæve arbejdstider giver mulighed for at være sammen med familien på andre tidspunkter end aftener og weekender«, forklarer hun.

Familiekabalen

Jørgen Lange Thomsen medgiver, at høj hyre og gode muligheder for biindtægter er vigtige faktorer, når familien skal forøges. De skiftende vagter har dog også sine ulemper, for når begge forældre er læger, kan det være sin sag at få vagtplankabalen til at gå op. Og det bliver ikke lettere af, at der med kort varsel kan være bud efter retsmedicineren.

»Vi kendte ikke nogen i byen og havde heller ingen bedsteforældre i nærheden, da vi flyttede til Odense for 14 år siden, og så kan det godt være svært. Det er da sket, at jeg er blevet kaldt ud til et gerningssted midt om natten, mens min kone har været på vagt, men vi har altid fundet ud af det,« siger han, der i dag er heldigere stillet, fordi de to teenagepiger beredvilligt stiller op som barnepassere.

For Eske Martens Poulsen spillede arbejdstiden netop en vigtig rolle, da han efter endt studium i 1999 valgte at blive praktiserende læge. På sidste semester blev han far for første gang, kort efter kom datter nummer to til verden, og den yngste fylder snart et år.

»Livet kan deles op i før og efter børn. Der er en række ting, der forandrer sig, og man er ikke længere kun f.eks. mand og kæreste. Rollen som far fylder meget, og det kommer gunstige arbejdstider også til,« siger han, der kalder det en god kombination for familielivet, at han er gift med en skolelærer.

Stud.far

Eske Martens Poulsen fik børn tidligt i forhold til andre omkring ham, men i dag er den 36-årige læge i Frederiks-værk indhentet. En hurtig opremsning af de højtuddannede venners karrierevalg og antal børn bekræfter hans egen oplevelse af, at indtægten har indflydelse på, hvor mange institutionspladser en familie vælger at få brug for.

Ud over råd og tid har læger ifølge Liselotte Lyngsø også andre fordele: »Deres uddannelsesforløb er et langt og meget overskueligt flow, der gør det lettere at planlægge børn end på andre videregående uddannelser. Og et skud fra hoften kunne også være, at læger måske er mere sundhedsbevidste og godt ved, at kroppen er indrettet til at få børnene tidligt«, siger hun.

Jørgen Lange Thomsen var 27 og nyuddannet, da han blev far for første gang. Det var meget planlagt, fortæller han, der uden at vide det selv repræsenterer endnu en mulig forklaring.

»Skilsmisseraten blandt læger er stor, og det betyder, at mange læger når at få flere partnere, som de så også får børn med«, siger fremtidsforskeren.

Retsmedicineren har børn med fire forskellige kvinder - heraf to læger. Familiekabalen har aldrig været en stopklods for hans karriere, selv om han tidligt var parat til at sætte arbejdslivet på standby.

»Mit første barn var meget ked af at starte i børnehave. Det var for hjerteskærende for mig, og derfor tilbød jeg at gå hjemme med ham. Af andre årsager endte det med, at min kone blev hjemme med ham, men jeg er stolt af, at jeg tilbød det«, siger han.

Gevinst på hele pladen

I dag føler Jørgen Lange Thomsen ikke, at han er gået glip af noget - hverken professionelt eller privat. Tværtimod har den store børneflok beriget hans liv, og han undrer sig over, at flere jævnaldrende kolleger tilsyneladende først opdager glæden ved børn, når de selv bliver bedsteforældre.

»For mig er det hvile at komme hjem. Og når der er rigtig travlt på arbejde, er det faktisk ren rekonvalescens at være sammen med mine børn«, siger han, der hver morgen cykler Snefrid i børnehave og oftest også henter hende igen. Hjemme bliver der også tid til far-datter-hygge, og til gengæld kan han sagtens finde på at tage tilbage til kontoret, når datteren er puttet.

I Frederiksværk siger Eske Martens Poulsen, at han har fået de tre tøser, som han skal have. Helt så skråsikkert tør retsmedicineren i Odense ikke udelukke endnu en omgang bleskift - trods de tre sønner og fem døtre.

»Det har aldrig været et problem at finde på navne, og min kone er kun 41, så ... jeg ville da blive glad«, griner den erfarne lægefar.