Bliv aldrig syg i weekenden

Undgå at blive syg og indlagt i weekenden. Og er du allerede på hospitalet, så sørg for at blive udskrevet, inden weekendholdet tager over.

Meget tyder nemlig på, at behandlingen er dårligere i weekenden end om hverdagen.

En foreløbig opgørelse af resultater fra Det Nationale Indikator Projekt, NIP, viser, at afdelingerne ikke lever op til standarden i weekenderne.

Opgørelsen dækker de tre akutte lidelser apopleksi, hoftebrud og blødende mavesår. Og for alle tre er der tale om signifikante forskelle på hverdage og weekender. Det fortæller direktør for NIP, cheflæge Paul Bartels, Region Midtjylland. Når det gælder apopleksi, får kun ca. 30 pct. af patienterne den optimale behandling, hvis apopleksien rammer i en weekend. Rammer apopleksien på en hverdag, vil 44 pct. af behandlingsstederne leve op til kvalitetsmålene.

NIP-indikatorerne afspejler den optimale behandling i henhold til de nationale retningslinjer, og den behandling, som størstedelen (90-95 pct.) af patienterne skal have. Hver gang.

»Svagheden ved metoden er, at den ikke medtager alle de faktorer, der ikke kan måles. Nemlig omsorg og empati. F.eks. ved vi, at den ,varme` hånd er afgørende for, at behandling og genoptræning af apopleksipatienter bliver en succes. Indikatorprojektet repræsenterer kun et udsnit af den samlede behandling, men kan give os et fingerpeg om, hvor kapaciteten halter på landets sygehuse,« fortæller Paul Bartels. »Det er især pleje- og rehabiliteringsindsatsen, der er nødlidende i weekenden.«

Overlæge Lars Peter Kammersgaard, Apopleksiafsnittet på Hvidovre Hospital, bekræfter, at risikoen for komplikationer er større, hvis man indlægges med apopleksi i løbet af en weekend eller på en helligdag, end hvis man indlægges på en hverdag. »Også internationalt er der erfaring for, at det er forbundet med øget dødelighed at blive indlagt akut i weekender og på helligdage. Det gælder ikke kun apopleksipatienter, men også personer, der f.eks. rammes af en blodprop i hjertet. Måske skyldes det, at bemandingen blandt plejepersonale, laboranter, radiografer m.fl. er mindre end på hverdage. Alt tager lidt længere tid,« fortæller Lars Peter Kammersgaard.

Men det er ikke hele forklaringen.

Behandlingen af apopleksipatienter varetages i Danmark af særlige apopleksiteam bestående af læger, sygeplejersker, sosu-assistenter samt fysio- og ergoterapeuter. Samspillet mellem de forskellige personalegrupper har afgørende betydning for, hvordan det går patienterne.

»Apopleksiteam forbedrer både overlevelsen og prognosen på længere sigt. Men det er problematisk, hvis nogle af holdspillerne mangler, som tilfældet ofte er i weekenden,« siger Lars Peter Kammersgaard og peger på det uheldige i, at ergoterapeuterne på mange hospitaler ikke arbejder på helligdage. »Patienter, der fejlsynker, risikerer at få væske i luftvejene og måske lungebetændelse i tilgift. En faggruppe som ergoterapeuterne er trænet i at vurdere, om en apopleksiramt er i stand til at drikke selv. Men deres ekspertise må vi altså undvære i weekenden, selvom det betyder øget risiko for patienterne,« siger overlæge Lars Peter Kammersgaard.

Opfordring til ledelserne

»Det er bare ikke godt nok, når der tilsyneladende er så stor forskel på, om man er indlagt en hverdag eller i weekenden. Det er ihvertfald et resultat, der bør mane til eftertanke. Måske skyldes forskellen, at der er færre på vagt i weekenden,« siger en af idemændene bag NIP, ledende overlæge på Ålborg Psykiatriske Sygehus, ph.d. Jan Mainz, som tillige er professor ved Syddansk Universitet. Jan Mainz var i starten projektleder på NIP og er i dag stadig tilknyttet projektet.

»Den målemetode, vi benytter i NIP, er unik for Danmark og kendes ikke andre steder i verden,« fortæller Jan Mainz. Kvaliteten af en given behandling eller undersøgelse måles på sammenlagt 8-12 indikatorer, der hver for sig, siger noget om kvaliteten af de fem sundhedsfaglige kerneydelser. Nemlig diagnostik, pleje, behandling, rehabilitering og forebyggelse inden for udvalgte sygdomsområder.

Før resultaterne bliver offentliggjort, har de læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, der har været med til at behandle og pleje patienterne diskuteret og kommenteret resultaterne med henblik på at kunne forbedre kvaliteten.

Ifølge Jan Mainz må NIP-resultaterne ses som en opfordring til at se nærmere på, hvad det er, der går galt i weekenden. »Der ligger en stor opgave for både afdelings- og sygehusledelser i at finde ud af, hvad det er for ydelser, patienterne ikke får i weekenden.«

Cheflæge Paul Bartels siger, at resultaterne understreger behovet for at samle akutfunktionerne i større enheder: »Vores data kan også bruges til at stille diagnose på hospitalssystemet. De viser med al tydelighed, at en struktur med små akutberedskaber gør det umuligt at opfylde samtlige kvalitetsmål, ikke mindst i weekenden.«

Læs mere om NIP på www.NIP.dk.

Det Nationale Indikatorprojekt offentliggør resultater og rapporter for de udvalgte indikatorer på den fælles offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk.

Det Nationale Indikatorprojekt

Hvad

Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) blev etableret i 1999. NIP er et værktøj, der er sat i verden for at måle og sikre en ensartet kvalitet af kerneydelserne i det danske sundhedsvæsen. Det sker ved hjælp af særlige retningslinjer, som sundhedspersonalet skal følge ved behandling og diagnostik af specifikke sygdomme. Kvaliteten bedømmes ved hjælp af en række målepunkter(indikatorer), som skal være opfyldt, hver gang læger og sygeplejersker m.fl. er i kontakt med patienten.

Hvorfor

NIP skal sikre klinisk kvalitet i behandlingen af udvalgte sygdomsforløb samt skaffe dokumentation for, at behandlingen virker.

Hvordan

Kvaliteten af sundhedsvæsenets kerneydelser bedømmes ud fra en række indikatorer og standarder.

Hvor

NIP dækker aktuelt otte sygdomsområder: akut mave-tarm-kirurgi, apopleksi, diabetes, hjerteinsufficiens, hoftenære frakturer, KOL, lungecancer og skizofreni.