Børn får bedre behandling på Et børnehospital

I Stockholm, Göteborg, Helsinki, Amsterdam, Rotterdam og London har de børnehospitaler, og det har løftet det faglige niveau.

København bør også rumme et børnehospital.

Det mener en gruppe af pædiatere, som i tre år har arbejdet på deres vision for pædiatrien i den kommende Region Hovedstaden. Med et børnehospital vil de radikalt forny organiseringen af pædiatrien i københavnsområdet og skabe et kraftcenter for behandling, forskning, uddannelse og udvikling.

I korthed handler visionen om at samle al pædiatrisk behandling i Region Hovedstaden på et nybygget hospital i tilknytning til et universitetshospital. Fødslerne samles på selve børnehospitalet og, af geografiske grunde, på to satelitter. Alle tre steder er der neonatalafsnit. Børnehospital og de to satelitter får samme ledelse og personale.

Får danske børn får en ringere behandling end fx børn i Sverige, hvor der findes børnehospitaler?

»Det kan ikke med sikkerhed dokumenteres, men det er da en af de tanker, vi har gjort os. Det er i hvert fald dokumenteret, at der er mere udvikling og forskning på de store børnecentre rundt omkring i Europa og i USA. Selvfølgelig tager man også ny behandling til sig også i Danmark. Men man vil alt andet lige bedre kende sygdomme i almindelighed og sjældne sygdomme i særdeleshed ved at samle dem. Det kan være svært for forældre til børn med sjældne sygdomme at finde læger med særlig ekspertise«, svarer arbejdsgruppens talsmand, ledende overlæge Birgit Peitersen, H:S Hvidovre Hospital.

De øvrige nøglepersoner bag visionen er ledende overlæge Ole Andersen, Hillerød, klinikchef Karen Vitting Andersen, Rigshospitalet, og administrerende overlæge Karsten Hjelt, Glostrup.

Bedre patientsikkerhed

Lider danske børn unødvendigt, fordi den pædiatriske behandling ikke er god nok?

»Det kan man i hvert fald ikke udelukke. Jeg kan ikke pege på konkrete tilfælde, men der er i hvert fald børn, som psykisk og patientforløbsmæssigt får en dårligere behandling end fx i Stockholm og Göteborg, hvor der er børnehospitaler«, udtaler Birgit Peitersen og giver følgende eksempel på den uhensigtsmæssige organisatoriske struktur i dag:

Et barn bliver indlagt på Hvidovre med en hævelse på halsen, som viser sig at være en kirtel, der er hævet. Der skal skæres hul på den, men det kan i København kun ske på Rigshospitalets øreafdeling. Men når barnet bagefter skal have penicillin og dropbehandling, foregår det på Hvidovre. Det barn får flere køreture gennem byen. Den slags forekommer ofte, og det vil man kunne mindske ganske betydeligt med et børnehospital, pointerer Birgit Peitersen.

»Vi har de samme behandlingsmåder som i Sverige. Problemet består i kontinuiteten i patientforløbet, og med de mange skift mellem behandlingssteder er der en øget risiko for fejl. Patientsikkerheden vil blive bedre med et børnehospital«, vurderer Birgit Peitersen.

Arbejdsgruppen bag børnehospitalet regner med, at nybyggeriet vil koste mellem en halv til en hel mia. kroner. Rationaliseringsgevinsten ved stordriften skønnes til at være på fem procent af det nuværende budget.

Kraftcenter med bivirkninger

Birgit Peitersen er ikke blind for, at en så markant fornyelse og koncentration af behandlingen og forskningen kan skævvride landet og, ikke mindst, nærmest sætte pædiatrien i Region Sjælland skakmat.

»Der er en frygt for, at dette kan blive et kraftcenter, som kan trække resurser og personale til sig fra hele landet. Det bliver særligt et problem for Region Sjælland, men børnehospitalet vil indgå i et tæt samarbejde med Region Sjælland og inddrage dem i forskningssamarbejdet. Men én ting vil jeg slå fast: Samlet vil børnehospitalet komme hele pædiatrien i Danmark til gode«, mener Birgit Peitersen.

Arbejdsgruppen gør meget ud af, at der skal bygges nyt. De ydre forhold er på ingen af de eksisterende afdelinger i nærheden af det optimale, med fx aldersopdelte faciliteter samt opholdssteder og overnatningspladser til forældre.

»Lyse omgivelser med glade farver og møbler og udstyr i børnestørrelse betyder alt andet lige gladere børn. Børn, der er glade, har en bedre appetit og fokuserer mindre på deres smerter og sygdom. Gode omgivelser giver en bedre helbredelse«, siger Birgit Peitersen.

Hvis hendes håb går i opfyldelse, står børnehospitalet klart om fem til ti år.

Men nu skal Birgit Peitersen og de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen i gang med den måske største opgave: At overbevise politikerne om, at de københavnske pædiatere har fået en ide, der ikke er til at komme udenom.

Politisk skepsis

Mona Heiberg, formand for Hovedstadens Sygehusfællesskab, mener, at ideen er god, men timingen af planen halter.

Hun fortæller, at politikerne med fuld fart på vej ind i den nye region først og fremmest har blik for den overordnede planlægning, og der vil først ske noget for alvor til næste år, når politikerne til den nye region er valgt.

Mona Heiberg er også skeptisk over for økonomien bag projektet, som hun ikke mener, at der er gjort tilstrækkeligt rede for.