Børn via kunstigt befrugtning vil koste op til 30.000 kroner

Et drømmebarn bragt til verden via kunstig befrugtning vil maksimalt kunne koste de vordende forældre 30.000 kroner.

Det fremgår af regeringens omstridte lovforslag til brugerbetaling på kunstig befrugtning, der netop er sendt i høring.

Forudgående undersøgelse, udredning og diagnostik i offentligt sygehusregi vil som hidtil være gratis. Men insemination vil koste 1.271 kroner pr. gang, mens reagensglasbehandling (IVF) vil koste 5.000 kroner pr. forsøg.

Derudover ønsker regeringen og Dansk Folkeparti at fjerne samfundets økonomiske støtte i form af tilskud til fertilitetslægemidler, men samtidig sætte et årligt loft på 15.000 kroner i maksimal egenbetaling.

»Lovforslaget er bedre end frygtet, da patienter i offentlig behandling ikke skal stå med den fulde omkostning selv. Det private tager eksempelvis omkring 18.000 kroner pr. IVF-behandling. Jeg havde dog ikke regnet med, at de ville røre ved medicintilskuddet. Det vil især ramme de ældre kvinder, der skal have større mængder hormoner«, siger overlæge på Fertilitetsklinikken Dronninglund, Aalborg Sygehus, Michael Aasted.

Fremover vil det koste mænd 7.300 kroner at blive steriliseret, mens kvinder skal betale 10.550 kroner. Refertilisering vil koste omkring 6.000 kroner.

Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) gør de faste priser og loftet over medicinudgiften de samlede udgifter gennemsigtige:

»Jeg tvivler på, at ægtepars lyst til at få børn afhænger af, om det koster 10.000 eller 30.000 kroner. Det tvivler jeg på. For hvis det er afgørende, skulle de slet ikke få børn, for det er jo pebernødder i forhold til, hvad det koster at have børn«, siger han.

Ifølge Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse vil prisen for kunstig befrugtning fortsat »være vanvittigt store beløb for nogen«.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen er også fortsat fortørnet over, at samfundet vil kræve penge fra de barnløse:

»Det er vist kun tandlægerne i det danske sundhedsvæsen, der kan komme med lignende priser for at behandle sygdomme i vores offentlige sundhedsvæsen. Det her vil betyde færre børn i de kommende år - og det vil skævvride vores adgang til sundhedsvæsenet yderligere«, skriver hun på sin Facebookprofil.

I 2009 blev omkring 1.750 kvinder insemineret, mens omkring 4.000 fik reagensglasbehandling i offentlig sygehusregi.