Skip to main content

Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag

Kim Fleischer Michaelsen

10. okt. 2011
4 min.

Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når man diskuterer fedme, læring og sundhed. I dette nummer af Ugeskrift for Læger har Jørgensen et al beskrevet, hvordan morgenmadsvaner hos 11-15-årige er påvirket af familiestrukturen [1]. 13% af børnene fik morgenmad højst en af ugens hverdage. Hvis der kun var en forsørger, var risikoen for ikke at få morgenmad mere end 50% større end i traditionelle familier. Problemet var størst blandt pigerne samt i de laveste socialgrupper og mest udtalt hos de 15-årige.

En oplagt forklaring, som også understreges af forfatterne, er, at eneforsørgerne ikke har overskud til at servere morgenmad for børnene, for nogles vedkommende måske fordi de skal på arbejde meget tidligt. Resultaterne underbygger således den stærke tendens, der er påvist i mange studier, til at resursesvage familier giver deres børn en dårligere kost, end mere resursestærke familier gør. Tendensen viser sig allerede kort efter fødslen, hvor mødre med kort uddannelse og fra lave socialgrupper ammer markant kortere end øvrige mødre. En af mange årsager til dette er, at der i disse grupper er betydeligt flere med svær overvægt, og disse mødre har sværere ved at amme, end normalvægtige mødre har [2].

Hvilke problemer giver det at springe morgenmaden over? I en rapport udfærdiget til Fødevarestyrelsen er den videnskabelige litteratur om kostens betydning for børns læring og adfærd gennemgået [3]. Der er mange observationelle studier, hvori man har fundet sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og dårlig adfærd hos børnene, men kausaliteten er usikker, fordi manglende morgenmad er associeret med mange andre livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effekt på børnenes læring, adfærd og sundhed. Man har i flere interventionsstudier fundet, at ingen morgenmad kan have en negativ effekt på kognitive test i løbet af formiddagen. Denne effekt er mest udtalt hos yngre børn. Effekten af morgenmaden kan tænkes at påvirke den kognitive funktion på flere måder. Direkte ved at sikre energi og næringsstoffer til dannelse af neurotransmittere eller indirekte ved en påvirkning af sindsstemning og humør [4]. Hvis man ikke har fået morgenmad, kan der sidst på formiddagen være forhøjet katekolamin- og kortisolniveau samt nedsat insulinniveau, hvilket tyder på stress [5].

I tværsnitsstudier har man også fundet, at der blandt overvægtige børn er mange, der springer morgenmaden over. Igen er kausaliteten usikker, men man har i andre studier fundet, at morgenmad og hyppige måltider er en god strategi i forebyggelsen og behandlingen af overvægt.

Hvad kan man gøre for, at flere børn får morgenmad? Morgenmad er som de andre måltider en vigtig del af familiens liv. Vi skal ikke sigte efter, at alle børn skal spise morgenmad i institutionerne og skolerne, men der bør være et tilbud om morgenmad, specielt i områder med mange resursesvage familier.

Det er vigtigt at forsøge at bremse den stigende sociale polarisering vi ser i kostvaner, fedme og sundhedsadfærd. En effektiv måde er at indføre god og sund kost i vuggestuer, børnehaver og skoler. Der er efterhånden samlet stor erfaring med at lave god mad til børn i institutioner og skoler, bl.a. gennem projekter på Københavns Madhus. Desuden vil der som led i OPUS-projektet i skoleåret 2011/2012 blive gennemført et interventionsstudie i 3.- og 4.-klasserne på ni skoler, hvor man i et overkrydsningsdesign vil undersøge, hvordan tre måneder med sund Ny Nordisk Hverdagsmad, der er tilberedt på skolen sammen med børnene, vil påvirke deres læring, adfærd og en række risikofaktorer for senere sygdom.

Hvis sund, velsmagende og attraktiv kost bliver en integreret del af tilbuddet i daginstitutioner og skoler, hvor børn også deltager i madlavningen, lærer om råvarerne og smager på mange forskellige retter, er det sandsynligt, at det også vil have en positiv effekt på deres madvaner senere i livet - og dermed på deres trivsel og sundhed.



KORRESPONDANCE: Kim Fleischer Michaelsen, Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Rolighedsvej 30, 1958 Frederiksberg C. E-mail: kfm@life.ku.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk


Referencer

  1. Jørgensen A, Pedersen TP, Meilstrup CR et al. Familiestrukturens indflydelse på morgenmadsvaner hos unge. Ugeskr Læger 2011;173:2553.
  2. Baker JL, Michaelsen KF, Sørensen TI et al. High prepregnant body mass index is associated with early termination of full and any breastfeeding in Danish women. Am J Clin Nutr 2007;86:404-11.
  3. Fødevarestyrelsen. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. http://search.fvm.dk/search.aspx?
    pckid=377562223&aid=260336&pt=6018936&addid=
    386643194&sw=kost+og+l%C3%A6ring (7. sept 2011).
  4. Widenhorn-Müller K, Hille K, Klenk J et al. Influence of having breakfast on cognitive performance and mood in 13- to 20-year-old high school students: results of a crossover trial. Pediatrics 2008;122:279-84.
  5. Pollitt E, Cueto S, Jacoby ER. Fasting and cognition in well- and undernourished schoolchildren: a review of three experimental studies. Am J Clin Nutr 1998;67:779S-784S.