Skip to main content

Børneafdelinger slår alarm over 1813-kaos

Over 100 læger på de tre store børneafdelinger i hovedstadsområdet slår i en række åbne breve og debatindlæg i Berlingske Tidende alarm over forholdene for syge børn i kølvandet på 1813-ordningen.

6. mar. 2014
1 min.

To måneder efter, at Region Hovedstadens nye akutsystem centreret om 1813 akuttelefonen gik i luften, beretter læger i Berlingske Tidende om, hvordan det bl. a. vælter ind med børn midt om natten, hvor de sammen med deres forældre kommer til at sidde og vente i timevis på at blive tilset af en læge, som ofte ender med at udskrive dem igen, fordi de alligevel ikke er særligt syge.

Det er over 100 læger på de tre store børneafdelinger i hovedstadsområdet, der nu i en række åbne breve og debatindlæg i avisen slår alarm over forholdene for syge børn i kølvandet på 1813-ordningen.

»Det er en ringe service for familierne, at de ikke kan få vurderet deres banale lidelser i telefonen, men skal begive sig ind på sygehuset ,« siger f.eks. reservelæge på Hillerød Hospital Christian V. Christoffersen.