Skip to main content

Børneafdelingerne har lært at leve med 1813

Et år efter at 1813 trådte i kraft, har de berørte børneafdelinger i Region Hovedstaden tilpasset sig den nye funktion. Men bekymringerne over spildte speciallægeressourcer og ringere uddannelse består.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox. (Foto: colourbox.com)

Line Emilie Fedders, linefedders@gmail.com

21. jan. 2015
6 min.

Højt specialiserede pædiatere, der så på børn med influenza, en faldende uddannelseskvalitet for yngre læger og et arbejdspres så massivt, at læger gik ned med stress – det var den virkelighed, den nye 1813-ordning medførte på fire børneafdelinger i Region

Hovedstaden, da den trådte i kraft 1/1-2014.

På Rigshospitalet har man fra starten løst 1813-problematikken gennem et samarbejde med Bispebjerg Hospital. Rigshospitalet har ikke nogen akutklinik, mens Bispebjerg ikke har nogen børneafdeling, og derfor har man lavet en frivillig ordning, hvor overlæger, afdelingslæger, hoveduddannelseslæger og ph.d.’er inden for pædiatrien på Rigshospitalet kan tage frivilligt ekstraarbejde på Akutklinikken på Bispebjerg. Løsningen påvirker ikke hverken uddannelse eller arbejdsplanlægning på Rigshospitalets BørneUngeKlinik, fortæller klinikchef Karen Vitting Andersen.

”Vagtordningen og det daglige arbejde på Rigshospitalet er to helt uafhængige ting. Vores læger vælger selv at deltage i ordningen, og de bliver organisatorisk ansat i Akutklinikken på Bispebjerg. Der er selvfølgelig et tæt samarbejde på ledelsesniveau mellem BørneUngeKlinikken og Akutklinikken, og ordningen kører fint,” siger Karen Vitting Andersen.

Løsningsmodellen har betydet, at Rigets børneafdeling ikke blev hårdt ramt af 1813, mens Herlev, Hvidovre og Hillerød blev massivt udfordret.

Spørger du bredt blandt personalet, er der stadig utilfredshed med karakteren af opgaven, både blandt speciallægerne og de yngre læger. Jesper Andersen, ledende overlæge på børne- og ungeafdelingen, Hillerød Hospital

I dag går det dog bedre: Alle tre afdelinger har fået tilført flere ressourcer og har formået at strukturere sig, så opgaven bliver løftet. Der er dog blandet tilfredshed med de forskellige løsningsmodeller, og alle er stadig enige om, at de højtuddannede speciallægers ressourcer kunne bruges bedre på de alvorligt syge børn.

”Vi joker lidt med, at vi sidder og kigger på fodvorter… rent lægefagligt synes vi, det er spild af penge for at sige det, som det er. Men jeg hører også, at det er meget sjovt som afveksling. Vi er jo børnelæger, og vi kan godt lide at se børnene, når de ikke er så syge. Men vi mener bestemt, at de praktiserende læger kan og bør varetage denne opgave,” siger overlæge Pernille Mathiesen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS).

DPS-formanden hører både godt og skidt om, hvordan det står til med uddannelsen af yngre læger på børneafdelingerne.

”Sidder speciallægen på 1813-vagt lige ved siden af den yngre læge, så er der rigtig meget læring at hente – men det er modsat, hvis du sidder mutters alene, eller der er meget travlt. Desuden medfører 1813-vagterne, at speciallægerne er mindre på afdelingen i dagtimerne, og det har uden tvivl ramt uddannelsen,” tilføjer formanden.

Succes på Herlev

På Herlev Hospitals børneafdeling er de kommet godt over de udfordringer, 1813 indledende gav. Det fortæller ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen.

”Lige nu ser det meget roligt ud, og det går alt i alt fint. Vi har lært opgaven at kende og fået midler til at bemande den. Vi har klaret julen, hvilket vidner om, at vi kan håndtere presset i de travleste perioder,” siger Eva Mosfeldt Jeppesen.

Det gode resultat på Herlev Hospital skyldes flere faktorer:

Da 1813-ordningen startede, blev alle akutpatienter til Herlev visiteret på én venteliste, selvom der var to børnespor, to voksenspor og to skadespor. Det betød, at man kunne opleve at blive oversvømmet af syge børn. I maj kom der i stedet tre separate ventelister; én for syge børn, én for syge voksne og én for skader. Således kunne der maksimalt visiteres seks børn pr. børnespor i timen til Herlev.

Registreringsarbejdet er blevet optimeret internt, så lægen diagnosticerer og skriver et notat, hvorefter sekretæren færdigregistrerer patienten.

En ny tilbygning har rent fysisk gjort Herlev bedre rustet til at huse 1813-børnene, så børnemodtagelsen nu er udvidet med et venteområde og to konsultationer til børnesporene.

”Ved den sidste evaluering fra de yngre læger på afdelingen var der tilfredshed med den uddannelse, de får her. Speciallægerne føler stadig, at deres højt specialiserede viden bruges forkert, når de sidder i børnesporene og vurderer børn med lettere sygdomme fremfor at passe arbejdet i afdelingen med de kronisk og akutsyge børn, hvor ventetiderne til stadighed er en udfordring. Den prioritering kan man diskutere. Men på nuværende tidspunkt er det lykkedes os at løse opgaven, så den fungerer tilfredsstillende,” siger Eva Mosfeldt Jeppesen.

Fremskridt, men nye udfordringer

På Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital - Hillerød er det ifølge de ledende overlæger også gået støt fremad.

”Vi fik tilført ressourcer til at dække børnelægevagten fra 1. januar 2014, og siden sommeren har vi været fint med. Til gengæld har den nye visitation i 1813 givet et stort pres på vores børnemodtagelse. Mellem uge 1 og 18 i 2014 havde vi 40% flere indlæggelser end i samme periode i 2012 og 2013. Det væltede os fuldstændigt. Det blev besluttet at tilføre yderligere ressourcer i maj, og siden september - efter ansættelser og oplæring - har børnemodtagelsen kunnet følge med. For året som helhed endte vi på 25% flere indlæggelser end gennemsnittet af 2012 og 2013,” fortæller afsnitsleder og overlæge i børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital Juri Pedersen og tilføjer:

“Jeg tror, at de mange indlæggelser hænger sammen med utryghed i befolkningen efter den mediestorm, som 1813 medførte. Den øgede mængde indlæggelser kom nemlig også fra de praktiserende læger, og når familierne kræver garantier, så har vi læger en tendens til at skrue en tand op for undersøgelserne – det tror jeg har givet flere indlagte børn både her og på andre akuthospitaler i regionen”.

På Nordsjællands Hospital - Hillerød er Jesper Andersen ledende overlæge på børne- og ungeafdelingen, og også her er tingene blevet bedre. Men den rigtige løsningsmodel er formentlig ikke fundet endnu, og især er der stadig udfordringer med de børn, der bliver henvist sen aften eller nat.

”Det går vel sådan set udmærket. Vi har fået flere ressourcer til at løfte opgaven, og vi har klaret julen fint. Men spørger du bredt blandt personalet, er der stadig utilfredshed med karakteren af opgaven, både blandt speciallægerne og de yngre læger. Men den skal jo løses, og vi fornemmer, at patienterne er tilfredse. Vi arbejder løbende på, om organiseringen af 1813-funktionen skal være anderledes og på at få den så velintegreret som muligt ind i det akutte patientflow i vores børne- og ungemodtagelse,” fortæller Jesper Andersen.

”Svar afhænger af, hvem man spørger”

Kirsten Holm er formand for det pædiatriske Uddannelsesråd i Region Øst, hvor alle Region Hovedstaden og Region Sjællands børneafdelinger er repræsenteret med uddannelsesansvarlige overlæger samt læger under uddannelse. I maj sidste år skrev uddannelsesrådet et bekymringsbrev til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Uddannelsesregion Øst om forholdene på børneafdelingerne.

”Siden da har tingene selvfølgelig ændret sig, og udviklingen har været meget forskellig på de fire børneafdelinger. Jeg tror dog, at de ledende overlæger giver et anderledes billede af forholdene, end man ville få, hvis man spurgte lægerne under uddannelse, og uddannelsesrådet i pædiatri har stadig meget fokus på, hvad 1813 betyder for uddannelsen,” understreger Kirsten Holm.

Bekymringsbrevet til det regionale råd blev taget op på et møde 27/11-14, og man besluttede her at udarbejde en orientering til Region Hovedstaden.

”Det er vores job sammen med afdelingerne at sikre, at kommende speciallæger i pædiatri, der har deltaget i 1813-arbejdet er fuldt ud lige så gode som dem, der er uddannet andet steder, og når den postgraduate kliniske lektor og specialet er bekymret, skal vi selvfølgelig orientere regionen,” fortæller formand for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Uddannelsesregion Øst Preben Cramon. Orienteringen til regionen bliver sendt i uge 3.