Skip to main content

Børnebedøvelser skal centraliseres kraftigt

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

5. dec. 2008
5 min.

300 per år. Så mange bedøvelser på børn skal en anæstesiolog foretage for at en sygehusafdeling må bedøve børn på et specialiseret niveau. Desuden skal der være en pædiatrisk afdeling på samme matrikel.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens krav til regionsfunktioner i den nye specialvejledning. Også på det mere basale niveau, i hovedfunktionerne, bør man have samme rutine og samme nærhed til pædiatri. Men her kan Sundhedsstyrelsen ikke kræve, kun anbefale.

I dag foregår der bedøvelser af børn på 29 afdelinger rundt om i landet.

Efterleves de nye krav og anbefalinger i Sundhedsstyrel-sens specialevejledning, vil der ske en kraftig reduktion i antallet af steder, hvor der bedøves børn, i forhold til i dag.

For eksempel i Nordjylland. Her siger ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling på Aalborg Sygehus, Per Thorgaard:

»Der kommer til at ske en samling i Nordjylland. Vi har ikke mange afdelinger, der kan leve op til kravene om 300 børneanæstesier per læge og en pædiatrisk afdeling i samme bygning.

For eksempel foregår der i dag børnebedøvelser på Thisted, og det er en opgave, de ikke kan blive ved med at løfte i henhold til den nye specialeudmelding«.

Ganske vist er det på hovedfunktionsniveau, Thisted Sygehus behandler, hvor Sundhedsstyrelsen kun kan komme med anbefalinger, men det får alligevel konsekvenser, mener Per Thorgaard:

»Vi vil forsøge at leve op til anbefalingerne. Derfor må børnebedøvelserne på Thisted Sygehus og måske også andre steder stoppe og funktionerne flyttes. Heldigvis er der efterhånden en almindelig opfattelse af, at det er ok at transportere et barn med eksempelvis en brækket arm et stykke vej for at blive behandlet«.

Per Thorgaard mener ikke, at der i Nordjylland vil blive bevaret børnebedøvelser på regionsfunktionsniveau. De vil alle blive lagt ind til Aalborgs Sygehus, hvor de højt specialiserede afdelinger er.

»Vi vil nok samle det hele et sted for at nå det krævede antal bedøvelser per læge. Også for at kunne servicere traumecentret, som er højt specialiseret og hvor de også skal have den nødvendige rutine. Til gengæld kan jeg sagtens forestille mig, at vi sender højt specialiserede anæstesiologer ud, sådan så patienter kan blive behandlet lokalt, hvis forudsætningen i øvrigt er der«.

Knaster

Børneanæstesien har været den mest diskuterede i processen op til de godt 30 specialeudmeldinger, lyder vurderingen fra regionens planlægningschef Mikkel Grimmeshave, som har siddet i Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplan-lægning. Der var i udgangspunktet langt imellem regionernes og fagfolkenes ønsker.

Det faglige selskab ønskede en langt kraftigere centralisering af børneanæstesi end det er endt med. Egentlig i form af børnehospitaler, men det har ingen gang på jord p.t., vurderer formanden for børneudvalget i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Torsten Lauritsen:

»Vi har indtryk af, at ordet børnehospital er et fyord i Danmark. De politiske repræsentanter trak sig i hvert fald tilbage, når de hørte ordet. Men det vigtige er, at området centraliseres mest muligt. Vi har et efterslæb i Danmark. Mange steder bliver børn bedøvet af læger, der gør det under en gang om ugen. Børneanæstesi skal være så få steder som muligt og vi meldte ud fra start, at børneanæstesi på sygehuse kun skulle finde sted på regionsniveau og det højt specialiserede niveau«.

Men der mangler dokumentation for at samle så meget, mener Mikkel Grimmeshave.

»Vi synes, rapporten fra specialearbejdsgruppen lagde op til mere centralisering, end vi kan se, der er dokumentation for. For det første er der ikke påvist noget kvalitetsproblem i den organisering, vi har i dag, der kan begrunde den meget omfattende centralisering, som blev foreslået. For det andet kunne vi ikke se beviser for en kvalitetsgevinst ved den store omstrukturering, som flertallet i specialearbejdsgruppen ønskede«.

Pointen fra selskabets side er, at der skal være en rutine og organisation omkring børneanæstesien:

»Der er ikke noget problem i at bedøve større børn som sådan. Det er ikke vores budskab. Det kan foregå, bare man har tilstrækkeligt volumen, og bare man er en organisation, som er gearet til det. Børn er ikke små voksne, hvor man bare kan dividere deres alder i forhold til det, man plejer at gøre og så tro, at det nok går. Der er noget særligt, man skal kunne, fordi der er fysiologiske, psykologiske og praktiske forhold, som er anderledes for børn«, siger Torsten Lauritsen.

Han vurderer den endelige vejledning sådan:

»Det er et kompromis. Man kan stadig bedøve børn på hovedfunktionsniveau. Til gengæld er forudsætningerne blevet skarpere i form af kravet om, at den enkelte læge skal have mindst 300 børnebedøvelser om året og der skal være en pædiatrisk afdeling. Vi havde ønsket at al bedøvelse af små børn under 2 år var højt specialiseret. Det foregår i dag 29 steder og 18 steder på børn under en måned. Ønsket blev ikke efterkommet, men det er nok blevet skarpere defineret, at større kirurgi på børn under 2 år, der i forvejen er syge, er højt specialiseret. Også på intensivområdet er der kommet skarpere definitioner. Min fornemmelse er, at regionerne frygter de logistiske udfordringer ved centralisering af området, mere end de ønsker at stræbe efter det behandlingsmæssige kvalitetsløft, det ville medføre«.

Omdiskuteret volumenkrav

Børneanæstesien er et af de få områder, hvor Sundhedsstyrel-sen sætter konkrete tal på, hvor mange gange en anæstesilæge årligt skal bedøve børn for at lægen har den fornødne rutine.

»Når vi har angivet 300 børneanæstesier per læge - et tal, som selskabet i øvrigt er kommet med - er det for at sikre, at man får skabt den ønskede centralisering på området«, siger Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard.

Fagfolk ville gerne have haft et tilsvarende volumenkrav til den enkelte enhed, men det er ikke kommet med:

»Vi synes, der skal være 2000 anæstesier per enhed, men det er ikke kommet med. Grunden er, at hvis man har en afdeling, der skal være i stand til at varetage kompliceret anæstesi, så skal der også være et stort volumen af den almindelige anæstesi, netop for at vi kan få rutinen«, siger Torsten Lauritsen.

Regione synes ikke, der er dokumentation for de 300 bedøvelser og har uden held forsøgt at få kravet fjernet. Heller ikke fagfolkene er begejstret for at der er antal på.

»Sundhedsstyrelsen har forlangt, at vi skulle angive volumen. Men vi aner jo ikke, om det bør være 300 eller 800 per læge. Vi kan blive angrebet for de 300 til evig tid. Vi ønskede centralisering, men volumenkravet blev det, man kredser om. Det har rykket lidt ved fokus i diskussionen. Men jeg kan godt leve med det som et middel til at nå målet«, siger Torsten Lauritsen.