»Børnefedme bliver stedmoderligt behandlet«

»Praktiserende læger skal bedre forstå, hvor vigtigt problemet med børnefedme er. Det er ikke bare børnenes egen skyld, fordi de spiser lidt slik og ser for meget tv. Det er en kronisk sygdom, der skal tages alvorligt. Og mange læger har ikke taget budskabet godt nok til sig«.

Ledende børnelæge på Enhed for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus, Jens-Christian Holm, lægger ikke fingrene imellem.

Han har dedikeret sit professionelle liv til indsatsen mod børnefedme, og han oplever tendenser til en resignerende holdning fra mange kolleger i almen praksis:

»Sygdommen bliver stedmoderligt behandlet i det danske sundhedsvæsen. Det har aldrig været anskuet som særligt vigtigt. Derfor er det også dobbeltærgerligt, at den nye ydelse til den forebyggende samtale er sløjfet«, siger Jens-Christian Holm.

Holbæk Sygehus er det største behandlingssted i landet med omkring 1.000 indskrevne børn og unge fra hele landet. Derudover er der få steder i landet, der er lægeligt dedikeret til indsatsen mod børnefedme.

Fremtidens største sundhedsproblem

Sundhedsøkonom Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, forventer, at fedme på sigt vil overtage pladsen fra rygning som det største sundhedsproblem i Danmark.

»Vi ser en stigning i fedme blandt alle aldersgrupper, børn som voksne. Tidligere lå vi ellers flot i internationale sammenligninger. Det her bliver dyrt og vil udløse massive sundhedsproblemer. Uden handling får vi diabetesepidemi og gevaldige kardiovaskulære problemer og lav arbejdsproduktivitet«, forudser han.

Ifølge Jes Søgaard er det ikke helt oplagt, hvad man skal gøre, og det politiske system reagerer langsomt:

»Rygningens skadelige effekt blev kendt i 1950'erne, men først for få år siden kom der seriøs rygepolitik til Danmark. Så længe må vi ikke vente med fedmeepidemien. Men det bliver svært. Forbud, restriktioner og afgifter er politisk vanskelige«, siger Jes Søgaard.

Brug BMI-kurver

Hvis det er svært at opnå effektive resultater i kampen mod børnefedme, så er det ikke svært at stille diagnosen: Et kryds på en body mass index (BMI)-kurve.

Ligger barnet over 90-percentilen, er det ifølge Dansk Pædiatrisk Selskab overvægtigt. Over 97-percentilen er det svær overvægt.

I Danmark findes ingen nationale retningslinjer til behandling af børnefedme. Et udvalg under Dansk Pædiatrisk Selskab har netop afholdt sit første møde, og før nytår forventer det at barsle med en national behandlings-guideline til børneafdelingerne.

»Vi har mange års evidens for, hvad der ikke virker. Det er yderst betænkeligt, at de fleste hælder til små skridt: Dels bygger metoden på sparsom evidens, dels er den udviklet, så kommende overvægtige ikke bliver overvægtige. Det er påkrævet, at vi sætter overlæggeren langt højere. Vores resultater her i Holbæk viser, at det kræver en total omlægning af hele familiens livsstil, hvis det skal nytte«, siger Jens-Christian Holm.

De har netop fået publiceret opsigtsvækkende resultater i The International Journal of Pediatric Obesity: 62 procent af de overvægtige børn taber sig over to år med den skræddersyede behandling, som de tilbyder på Holbæk Sygehus. Her står psykologer, socialrådgivere, diætister, sygeplejersker og pædiatere klar til at fortælle familierne og børnene, at det bliver en gigantisk kamp mod kiloene, der kun vindes, hvis de erkender, hvilken modstander de er oppe imod.

Hele familiens livsstil bliver gennemgået i relation til overvægt. Alt fødevareindtag, organiseret og uorganiseret aktivitet og transport drøftes. Alt, der peger mod den overvægt, som det har taget det svært overvægtige barn og dets familie år at opbygge.

»Vi fortæller, hvad familien skal gøre anderledes. Pænt og omsorgsfuldt - men klart«, siger Jens-Christian Holm, der erkender, at den særlige pædagogik i Holbæk til tider er konfronterende.

Forskere savner viden

Reel viden om årsagerne til fedme savner forskerne rundt om i verden fortsat. Flere - bl.a. den anerkendte danske fedmeforsker Thorkild I. A. Sørensen, der leder det danske center for fedmeforskning, DanORC - arbejder intenst på at forstå eksempelvis generne bag fedme.

Men der er stadig utrolig lang vej. I øjeblikket har forskerne særligt fokus på omkring 20 gener, som man mener spiller en afgørende rolle for fedme. Men det er blot en flig i det store genhav.

Forskerne ved fortsat ikke, hvor barnet får sine fedtdannende gener fra. Er det noget, som bliver født ind i barnet, arvet fra forældre eller bedsteforældre? Og genforskningen i samspillet mellem arv og miljø er kun i sin vorden.

Forskningsmiljøer undersøger i disse år utallige aspekter af fedme: Forskellige næringsstoffer fra fødevarer, olier og fedtsyrers indvirkning bliver studeret i sammenhæng med overvægt.

Fremtiden vil formentlig bidrage med en langt mere nuanceret og avanceret forståelse for mekanikken bag fedme - både de genetiske komponenter, miljøets påvirkning og ernæringens betydning.

Kroppen gør alt for at bevare sine kilo

Ifølge Jens-Christian Holm er kampen mod de overflødige kilo en af de sværeste kampe med kroppen, et menneske kan tage, da vi alle har en yderst effektiv neuroendokrinologisk regulering, der styrer vores energibalance. Kroppen gør alt for at undgå at miste kilo, så den kan klare fremtidige fysiske udfordringer.

»Når man prøver at tabe sig i vægt, udfordrer man dette apparat, der bl.a. omhandler insulin og leptin [et vægtregulerende hormon, der dannes i fedtvæv, red.]. Det er meget komplekst og griber ind i de fleste kendte hormonsystemer og metaboliske processer, således at kroppen samlet set kan spare på energien«, siger Jens-Christian Holm.

Derfor er det helt naturligt for ham, hvorfor de fleste videnskabelige studier viser, at vægttab hurtigt efterfølges af vægtøgning, og at de færreste slankekure derfor i realiteten virker:

»Leptinkoncentrationen falder ved vægttab. Man bliver bl.a. mere sulten og mere inaktiv. Det tyder på, at der er en konstant modregulering fra kroppen over uger og måneder, som medfører, at kroppen med al magt forsøger at genetablere sine energiresurser. Derfor er totale livsstilsændringer så vigtige, så man over tid overvinder kroppens modregulation og angiveligt derved får nye setpoint« siger Jens-Christian Holm.

Her kan du hente BMI-kurver til børn

Drenge: www.paediatri.dk/vejledninger/vaekstkurver/drengebodymass.pdf

Piger: www.paediatri.dk/vejledninger/vaekstkurver/pigerbodymass.pdf

Børnefedme - så slemt står det til

200.000 børn og unge eller hvert femte barn er overvægtige i Danmark - svarende til, at de ligger over 90-percentilen på en BMI-graf.

60.000 af disse er svært overvægtige - svarende til 4-5 procent af en årgang.

Størstedelen har ikke noget behandlingstilbud - hverken for deres psykosociale eller medicinske komplikationer.

De svært overvægtige har en negativt påvirket psykosocial udvikling og trivsel.

Op mod halvdelen af de ekstremt overvægtige er klinisk depressive, og livskvaliteten er meget dårlig.

Svært overvægtige oplever dårlig livskvalitet, social isolation, ensomhed og utilfredshed med deres krop. De 15-19-årige svært overvægtige er mere emotionelt og psykosocialt belastet af deres overvægt end yngre svært overvægtige børn.

Omkring halvdelen af de overvægtige børn har præhypertension - grad 1- eller grad 2-hypertension.

10-15 procent af de svært overvægtige børn er insulinresistente og har tegn på prædiabetes.

Op til 45 procent af de svært overvægtige har fedtlever - altså mere end fem procent fedt i leveren

De svært overvægtige har så mange risikofaktorer, at de i voksenalderen har en betydelig risiko for både hjerte-kar- og kræftsygdomme, der reducerer levelængden og øger sygeligheden.

Kilde: Ph.d. og ledende børnelæge Jens-Christian Holm, Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Holbæk Sygehus.

Læs mere

Holm J-C, Gramborg M, Bille DS et al. Chronic care treatment of obese children and adolescents. Int J Ped Obes 2011; early online:1-9.

Grønbæk HN, Holm J-C. Psykologiske konsekvenser af svær overvægt hos teenagere.

Ugeskr Læger 2011, April 18 (epub ahead of print).