Skip to main content

Børnelæger: Snot for sig og skæg for sig

Dansk Pædiatrisk Selskab går nu i brechen for, at speciallæger i pædiatri skal se alvorligt syge børn, mens lægevagtsbørn bør ses af speciallæger i almen medicin. Også i Region Hovedstaden, hvor det lige nu er omvendt.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. jan. 2014
3 min.

Det er ikke fornuftig udnyttelse af resurser, når speciallæger i pædiatri tilser snottede lægevagtsbørn, mener Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS).

Dryppende næser og feberhede pander er netop det, pædiaterne beskæftiger sig med i vagttiden i Region Hovedstadens såkaldte børnespor på hospitalerne. De blev indført i kølvandet på, at regionen overtog lægevagten fra de praktiserende læger, som hidtil havde drevet den.

”Vi har som børnelæger brugt mange år på at uddanne os til speciallæger i pædiatri og efterfølgende subspecialisere os inden for forskellige fagområder. De almenmedicinske speciallæger har også brugt år på deres uddannelse. Nu indfører man så en ordning, hvor vi sidder og laver almenmedicinsk arbejde”, siger formand for DPS, Mia Bjerager, som selv arbejder på en børneafdeling i Region Hovedstaden.

”Det er ikke, fordi vi er dårlige til det, og vi er heller ikke for fine til at se på halsbetændelser, men det er en dårlig udnyttelse af resurserne i sundhedsvæsenet og en dårlig brug af vores kompetencer”, siger hun.

Vi er heller ikke for fine til at se på halsbetændelser, men det er en dårlig udnyttelse af resurserne i sundhedsvæsenet og en dårlig brug af vores kompetencer. Mia Bjerager, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

I stedet burde regionen overlade opgaven til almenmedicinerne – igen. Uanset om det så bliver i de nyoprettede børnespor, en traditionel lægevagt eller noget helt tredje.

”Driften kan for vores skyld sagtens ligge i sygehusregi. Jeg ser det som en gevinst at lave adskilte børnespor, hvor børne- og voksenpatienter ikke sammenblandes i et venteværelse”, siger hun.

Det er bemandingen, der bør ses på.

”Vi har i pædiatrien stor tradition for at uddanne almenmedicinere i pædiatri og netop sørge for, at de får gode kompetencer inden for vurdering af akut syge børn. Vi har masser af læger i almen-blokstillinger igennem vores afdelinger. Det er dygtige og kompetente folk. Derfor giver det heller ingen mening at sige, at de ikke skal se og behandle lægevagtsbørn”.

Læs også: ”Der gik sådan lidt Congo i det”.

Dræner naboregionen

Mia Bjerager peger også på en problemstilling, som rækker ud over Region Hovedstaden selv – nemlig det dræn på børnelægerne, som regionens rekruttering til børnesporene indebærer.

”Der er ikke et uanet antal speciallæger i pædiatri. Region Hovedstaden har jo opnormeret børneafdelingerne til at tage det almenmedicinske, og de børnelæger rekrutteres primært fra Region Sjælland, som derfor får færre speciallæger til at varetage opgaverne. Der er mange steder i udlandet, hvor lægevagtsbørn ses af pædiatere, men der har man uddannet nok folk til det”, siger hun.

Men den frygt, som nogle har for, at børnelæger i lægevagtsfunktion også dræner resurser væk fra de andre børn på hospitalerne, deler hun ikke.

”Nej, vi er jo blevet opnormeret til denne opgave. De indlagte børn ligger ikke rundt omkring i børneafdelingerne uden kompetente læger til behandlingen”, siger hun.

Hvordan synes du, Region Hovedstadens nye akutordning bør justeres?

”Jeg tænker, at man vel skal have nogle spor, hvor man har nogle generalister – nogle almenmedicinere – til at se og sortere lægevagtsbørnene. Jeg synes, det er en rigtig god ide at have børnesporene. Jeg synes bare ikke, at de bør bemandes med højtspecialiserede børnelæger. Man kunne også tænke børnesporene ind i uddannelsen. Der skal selvfølgelig være supervision, men det behøver ikke være ved en højtspecialiseret overlæge. Det kan jo være en speciallæge, og gerne en speciallæge i almen medicin”.

Regionen har jo sagt, at den gerne vil ansætte almenmedicinere i de nye lægevagtsfunktioner?

”Jeg ville være glimrende tilfreds med at have almenmedicinere ansat. Der er mange kompetente folk. Men problemet er nok, at ingen søger”.

Læs også: 1813 giver syge børn længere ventetid.