Børnesygdomme - nyt årtusinde, nye muligheder, nye udfordringer

»Vi kan mere. Vi gør mere. Og det lykkes bedre end for 20 år siden«.

Så simpelt kan det siges. Overlæge, dr.med. Vibeke E. Hjortdal fra Hjerte-lunge-kirurgisk Afdeling T på Aarhus Universitetshospital er ikke i tvivl.

Indsatsen mod børnesygdomme har i den seneste generation rykket sig markant for alle relevante specialer. Som den gør for hver eneste generation af læger. Ny viden og nye faglige indsigter har flyttet lægevidenskaben. Kampen mod polio for et halvt århundrede siden er vundet.

I 1980'erne overlevede 65 procent af børnene med leukæmi på Rigshospitalet. For tre år siden var det 84 procent. Det, som børn og unge døjede med af sygdomme og sundhedsproblemer for to generationer siden, er nu tæt på ligegyldigheder.

»Indsatsen er blevet mere subspecialiseret og tværfaglig på én gang. Den kombination har haft stor betydning for behandlingen«, siger Niels Qvist, overlæge i børnekirurgi ved Odense Universitetshospital. Netop flere specialers tilgang til samme lidelse har medført en mere nuanceret behandlingstilgang inden for f.eks. de psykiatriske lidelser:

»Behandlingsmæssigt er det er stort fremskridt, at vi bruger mange forskellige metoder. Det er ikke enten medicin eller terapi, og vi holder os ikke til én behandlingsform, men kombinerer efter individuelle behov«, siger Tine Houmann, overlæge på ADHD-klinikken i Glostrup.

På Rigshospitalets neonatalafdeling sidder klinikchef Gorm Greisen. Han har på nærmeste hold set de landvindinger, der er sket for det ufødte og det tidligt fødte barn:

»Dengang var det fantastisk, når det lykkedes - nu synes vi, der er noget galt, når det ikke lykkes. Forventningerne er større, og de stiger nok også fremover«, siger han.

Men de mange nye teknikker og muligheder rejser også for lægerne en række etiske problemstillinger. Skal man - fordi man kan? Grænser flyttes konstant.

Børn har det værre

Spørger man børnene selv, går det langtfra så godt, som lægevidenskabens landvindinger kunne indikere.

Siden 1984 har man med de store danske skolebørnsundersøgelser hvert fjerde år tager temperaturen på danske børn og unges sundhedstilstand.

I 1984 havde 53 procent af de danske 15-årige drenge et »meget godt selvvurderet helbredt«. I 2010 var andelen faldet til 33 procent.

»Målt på både dette overordnede parameter 'selvvurderet helbred' og flere andre går det den forkerte vej. Kun hver fjerde dreng har en høj tilfredshed med sit eget liv«, siger forskningsleder Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter til rapporten. Hun fastslår, at flere har psykiske problemer og presses i skolen, og børn og unge har i dag markant mindre socialt liv med venner end for 10-15 år siden.

Rapporten viser, at flere børn og unge end i 1984 har hovedpine hver uge. Flere har svært ved at falde i søvn. Flere er overvægtige. Og flere har mavepine hver uge.

Hver femte 11-årig dreng oplever dagligt symptomer. Forbruget af medicin, især mod hoved- og mavepine, er ligeledes steget voldsomt. Antallet af 11-årige piger, der hver uge spiser hovedpinepiller er siden 1984 fordoblet. Fra 19 procent til 38 procent. Forskerne bag rapporten er bekymrende over så stor og stigende en andel af de unge, der bruger medicin.

»Medicineringen af børn og unge er eksploderet gennem de seneste 20 år. Lægerne har måske medarbejdet til denne tendens. Det kan ikke udelukkes, at de tidligere holdt lidt mere igen med receptblokken«, siger Pernille Due.

Den gode nyhed fra rapporten er dog, at de unge både ryger og drikker mindre end tidligere. Den moderne verden præger altså børn og unge på krop og sjæl på måder, der tidligere enten ikke eksisterede - eller var uerkendt af både fagfolk og barnet. Livsstilssygdomme og psykiatriske lidelser er områder, der i dag fylder langt mere hos børn og unge end tidligere. Også i behandlingssystemet.

Ugeskrift for Læger vil med dette særtillæg om børn og unges sundhed og sygdom i let overbliksform give læseren et indblik i syv sygdomsområder, der i dag fylder i et lægeligt perspektiv.

Vi har valgt at fokusere på sygdomsområderne: astma/allergi, misdannelser hos det ufødte/nyfødte barn, børnefedme, ADHD, psykiske sygdomme hos småbørn, funktionelle mavesmerter og spiseforstyrrelser.

God fornøjelse.