Børns højde og drøjde

Rasmussen et al (1) viser i dette nummer af Ugeskrift for Læger, at danske skolebørn er blevet højere over de seneste 20-30 år. Ændringerne er betydelige, da gennemsnitshøjden i visse aldersgrupper er steget med 5-6 cm. Da de største ændringer ses omkring puberteten og i hvert fald for drenges vedkommende er større end stigningen i værnepligtiges højde over samme periode, tyder det på, at puberteten kommer tidligere. I en analyse af værnepligtiges højde i Europa var mønstret, at de i Danmark, Norge, Sverige og Holland midt i 1980'erne nåede en gennemsnitshøjde på 179 til 181 cm, hvorefter der ikke var yderligere stigning, mens stigningen fortsatte i de øvrige lande (2). Selv om årsagerne til ændringerne i sluthøjde over tid (the secular trend ) ikke kendes fuldt ud, tyder det på, at optimale vilkår de første leveår, specielt bedre ernæring og færre infektionssygdomme, har en betydning (2). Det ser således ud til, at vi er ved at nå en stabil situation, hvor vi mht. højden har opnået vores genetiske potentiale. At gennemsnitshøjden ikke længere påvirkes af negative faktorer understreges af, at højden ikke var påvirket af socioøkonomiske og geografiske forskelle i den nævnte undersøgelse (1).

Vækstkurver er et af de bedste redskaber, vi har til at vurdere børns sundhed og trivsel. Else Andersens vækstkurver har i flere årtier været et værdifuldt redskab, men der er nu et stort behov for nye opdaterede vækstkurver. Artiklen i dette nummer af Ugeskrift for Læger har vist behovet for nye kurver for børn i skolealderen, og vi har tidligere vist, at vækstmønstret i det første leveår adskiller sig betydeligt fra vækstmønstret i Else Andersens kurver fra 1970'erne, sandsynligvis fordi flere børn ammes, og ammede børn har et andet vækstmønster (3). Udgifterne til det studie, der er nødvendigt for at lave nye vækstkurver, er overkommelige, når det tages i betragtning, at det er et vigtigt arbejdsredskab, der bruges dagligt af sundhedsplejersker, praktiserende læger, på børneafdelinger og i skoler.

Danske børn er også blevet tykkere over de seneste 20-30 år, som artiklen af Petersen et al (4) dokumenterer. Hyppigheden af overvægt og fedme hos de store børn er tredoblet, således at der nu er ca. 15 % overvægtige og 2,3 % fede. Udviklingen er den samme i de lande, vi sammenligner os med, men vi har manglet pålidelige danske tal. Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der er forklaringen på fedmeepidemien, men en vigtig faktor er, at vi lever i et samfund, hvor der er rigelig adgang til mad døgnet rundt, og hvor det er nemt at undgå fysisk aktivitet. De, der er disponeret, er derfor i stor risiko for at komme i positiv energibalance og udvikle fedme.

For at kunne vurdere hyppigheden af fedme over tid er det nødvendigt at bruge den samme reference. Hvis man til dette formål regelmæssigt opdaterer sine vægt-højde- eller BMI-kurver, vil man hver gang nulstille hyppigheden, da man typisk baserer vurderingen på bestemte percentiler. Til vurdering af fedme er der derfor behov for BMI-kurver fra en tid, hvor fedme ikke var så hyppig. Baseret på Else Andersens data fra begyndelsen af 1970'erne er der nu konstrueret BMI-kurver og referenceværdier, der i mange år frem i tiden vil være et godt udgangspunkt for at vurdere fedmeepidemiens udvikling hos børn (5).

Petersen et al's undersøgelse (4) viser klart, at vi har et stigende, alvorligt problem med overvægt og fedme hos danske børn, og at problemet er størst hos de socialt dårligt stillede. Det er nødvendigt at sætte massivt ind med både forebyggelse og behandling for at standse udviklingen og undgå, at store dele af befolkningen kommer til at lide af fedmens følgevirkninger som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Forebyggelsen skal rettes mod alle børn. Den skal tilskynde til rigelig fysisk aktivitet og sunde kostvaner uden for meget fedt og sukker. Forebyggelsen skal ikke rettes specifikt mod de børn, der er lettere overvægtige og buttede. Mange taber de overflødige kilo senere, og de skal ikke stigmatiseres. Opgaven kræver, at både forældrene, institutionerne, skolerne og regeringen påtager sig et ansvar. Fødevareministeren har lovet, at Børnekostpuljen vil blive afløst af et nyt initiativ, der skal fremme sunde tilbud i skolerne og institutionerne. Desuden sætter Danmark fedme på dagsordenen under EU-formandskabet og bliver derfor nødt til at foregå med gode eksempler.

Børn med fedme, dvs. med et BMI der ligger over den alderskorrigerede værdi, der svarer til et BMI på 30 hos unge voksne, skal tilbydes behandling. Resultaterne fra Julemærkehjemmene viser, at så godt som alle børn kan tabe sig, hvis de bliver flyttet til et miljø, hvor de får rigelig motion og en fornuftig kost. Resultaterne af behandling, hvor børnene forbliver i deres eget miljø, er generelt dårlige. Der ligger en stor udfordring i at udvikle effektive behandlingstilbud til disse børn. Sådanne tilbud skal ud over motion og kost også omfatte psykologiske og familieterapeutiske aspekter, der skal hjælpe barnet og familien med at ændre livsstil. Medikamentel behandling har ingen plads i behandling af børnefedme.