»Bogen giver et godt grundlag for forståelse af sorg«

Sorg – som i tabet af den signifikante anden – er et hyppigt emne i tiden. Der skrives, digtes, filmes og synges om sorg. Der udgives artikler og videnskabelige bøger om resultaterne af sorgforskning, der oprettes centre (Det Nationale Sorgcenter/Børn, Unge & Sorg), udbydes uddannelser for sorggruppeledere og samtalegruppeledere samt oprettes diagnoser – den syge sorg!

Er det nu et udtryk for, at »modesælgeren« har været forbi, eller er det et udtryk for det nye sort – at det frigjorte senmoderne individ har fået øje på, at sorg er en grundlæggende følelse på lige fod med angst, skyld og skam?

Hvis det sidste er tilfældet, er denne bog vigtig.

Bogen er en allegori. Altså en samling af tekster omkring det samme emne. Femten videnskabelige tekster, som kan læses enkeltvis, og med mange referencer, der kan opsøges. Redaktørerne har fint samlet artiklerne under fire temaer:

Der udfoldes således et samfundsvidenskabeligt, psykologisk, humanvidenskabelig og diagnostisk perspektiv inden for disse temaer. Sorg er en individuel proces og derfor vanskelig at definere. Med denne bog får man et fastere grundlag, når man skal anskue sorgens mange facetter:

Sorg er en eksistentiel følelse. Sorg er kærligheden, når den definitivt er brudt. Ingen kommer gennem tilværelsen uden sorg. Døden er de levendes problem (Norbert Elias).

Sorgen udspiller sig forskelligt ikke bare over tid, men også geografisk. Processen (rammerne) er derfor kulturelt bestemte. Den måde, sorgen udleves på, siger således noget om tiden og det samfund, den udleves i.

I sidste ende bæres sorgen dog af den enkelte efterladte, som i tidligere tider nok har haft fastere rammer for at håndtere sorgen (praksis og relationer). Sorgen kan håndteres forskelligt; måden at være ramt er forskellig, og tiden man sørger, er forskellig, derfor forslaget om en diagnose og en mulig behandling – alt, som vi kender det fra den fagprofessionelle dueslagssortering – arven efter Aristoteles.

Diagnoser er sproglige konstruktioner. En arbejdshypotese for læger, en forståelse for patienter, en nødvendighed for behandlingssystemets allokering af ressourcer og for samfundets normalitetsafgrænsning.

Det stiller store krav til diagnosen. Den skal være præcis – når du lander i »dueslaget«, så skal der udløses en »standardiseret behandlingsplan«, som både skal være rigtig, give en sikker behandling og være omkostningseffektiv.

Bogen giver et godt grundlag for forståelse af sorg. Den giver ikke svaret på, hvad der er normal sorg, og hvad der er unormal sorg. Den har ikke en standardiseret behandlingsplan. Den kvalificerer derimod diskussionen om sorg – også som diagnose.

Bogen henvender sig til studerende, undervisere, forskere, praktikere, fagpersoner, journalister og sørgende – altså os alle sammen.

Der er ingen grund til at vente – kom bare i gang og god læselyst.

Læs også:

Sjælesorg i bevægelse

»Se filmen for dens nænsomme udforskning af sorgens og mindernes væsen«