Skip to main content

Borgernes tryghed er på dagsordenen

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

26. mar. 2010
5 min.

Sygehusplanerne er ved at få luft under vingerne, og om få år vil specialer og akutmodtagelser være samlet på omkring 18 store sygehuse. Nu skal det andet ben i sygehusplanen, som fhv. sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, kaldte det, på plads.

Hvordan skal sundhedsvæsenet arrangeres, så borgerne er trygge, selvom der bliver længere til sygehuset? Det spørgsmål sætter fokus på det præhospitale beredskab.

Dansk Medicinsk Selskab grubler for tiden over, hvordan brikkerne set med lægefaglige øjne bør lægges, og vil spille ind med en rapport før sommer. PLO er på vej med et politisk udspil, der skal sætte rammer for vagtlæger og praktiserende lægers deltagelse i det akutte arbejde. Danske Regioner spillede kort før jul ud med en række forslag til, hvordan de synes, det skal organiseres.

Det vil alt sammen være indspark til Det Præhospitale Udvalg, som regeringen nedsatte sidste sommer. Det skal samle alle tråde og interesser, skære igennem og komme med anbefalinger efter sommerferien, måske først til efteråret.

Det præhospitale beredskab handler om ambulancer, lægebiler, telemedicin, helikoptere, paramedicinere, reddere, akutlæger, akutsygeplejersker og måske: nærskadestuer og skadeklinikker.

Formålet er at flytte fokus væk fra sygehusene, når man snakker diagnostik og behandling i forbindelse med 112-opkald. Sygehusene er et senere led i kæden, der allerede begynder på skadestedet og fortsætter på landevejen på vej til akutmodtagelsen. Med telemedicinsk udstyr er sygehuset opdateret om patientens tilstand, når ambulancen ankommer, og et operationshold kan i princippet stå klar.

Landspolitik

Regionerne har til opgave at udarbejde detaljerede planer for alt dette, og planlægningen er i fuld gang. Men der er gået landspolitik i den, og på nogle områder må regionerne afvente regeringens præhospitale udvalgs anbefalinger og retningslinjer. Det gælder planerne for udkantsområderne, som Dansk Folkeparti ved den seneste finanslovsaftale begunstigede med 250 mio. kr. oven i i de 250 mio. der allerede var lovet til området. Region Midtjylland fik en klar besked fra Dansk Folkeparti om inden sommerferien 2010 at stille med en plan for et præhospitalt tilbud til borgere i Thyborøn-området, der vil få omkring 80 km til det nærmeste akuthospital. Hvis ikke der ligger en model klar, forbliver milliarderne fra Kvalitetsfonden, som skal bruges til at bygge det nye Gødstrup Hospital, i kassen, lød beskeden.

Det Præhospitale Udvalg skal tackle kontante modstridende interesser i sit arbejde. De 15 minutters responstid, som regeringen udmeldte som mål for første gang i 2007 og netop har gentaget i sit seneste politiske udspil, møder kritik blandt fagfolk.

»Jeg mener, det er et urealistisk mål, som der heller ikke er nogen faglig begrundelse for,« siger overlæge Erika Frischknecht Christensen, der er leder af Præhospitalet i Region Midtjylland. Hun peger på, at det fagligt er mere relevant at skelne mellem behovene.

»For det, vi kalder a-opgaver, som er de allermest akutte kørsler, kan man ønske, det var sådan. Men taler du hjertestop, så skal hjælpen helst være der, før der gået ti minutter, forudsat at der bliver givet basal genoplivning først«.

Region Midtjylland har i dag servicemål, der siger, at 75 procent af udrykningerne skal være der inden for ti minutter. 600-700 venter mere end 20 minutter.

»Nogle regioner er geografisk meget store. Derfor kan den sidste borger være så dyr at sikre en kort responstid, at du måske skulle ud og lukke flere sygehuse for at få råd til det.«

Regionernes formand, der også er formand for Region Midtjylland, Bent Hansen, siger:

»15 minutter er da et flot mål. Men før vi udbygger, vil vi vide, om tanken er, at regionerne skal leve 100 procent op til det, eller om der kan være undtagelser. Der står i teksten, at hjælpen ,normalt` skal være fremme, og det ord er det mest interessante. Det vil vi appellere til Det Præhospitale Udvalg om at definere.«

Bent Hansen oplyser, at han gerne ser et finansieringsforslag fra udvalget.

Måske ikke helt utænkeligt, i hvert fald er der også en repræsentant fra Finansministeriet med i gruppen. Udvalgets formand, afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Vagn Nielsen, løfter ikke sløret for meget, men der vil komme en definition af de 15 minutters responstid, siger han.

Ægte tryghed

Den præhospitale betjening af yderområderne forventes også at blive en knast. Skal regionerne for at få den lovede del af milliarderne fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri etablere fremskudte enheder, der er ressourcekrævende og kun giver falsk tryghed, som det fra lægeligt hold er antydet?

Eller vil en styrkelse af akutlægebiler - og med tiden en helikopterordning - snarere være løsningen. Det anbefales fra fagligt hold.

Kun på 112-området synes Det Præhospitale Udvalg at få mindre storme hen over forhandlingsbordet. For det er stort set handlet af. Rigspolitiet og Danske Regioner er blevet enige om en model, der betyder, at politiet beholder alarmcentralerne, men at en sundhedsfaglig person bliver koblet direkte på i det øjeblik, det står klart at, opkaldet drejer sig om noget sundhedsfagligt.

Danske Regioner og PLO står til gengæld langt fra hinanden i spørgsmålet om vagtlægens rolle i det præhospitale beredskab. Danske Regioner foreslår i sit udspil, at lægevagten integreres med de fælles akutmodtagelser, som de fysisk skal flytte ind hos. PLO protesterer voldsomt og vil beholde vagtlægen under almen praksis. Også spørgsmålet, om der skal sygeplejersker ind i visitationen hos vagtlæger, vil blive aktuelt.

Her hjælper en nylig rapport desværre ikke; Det er ikke muligt at dokumentere fordele eller ulemper ud fra udenlandske erfaringer.

Det Præhospitale Udvalg regner ifølge formand Vagn Nielsen med at sende en statusredegørelse om regionernes planer og den nye 112-model før sommer. Resten følger i løbet af efteråret.

Konflikterne

Vagtlæger og akutberedskabet

Danske Regioner vil have vagtlægen lagt ind under de nye fælles akutmodtagelser. PLO vil fastholde vagtlæger i almen praksis.

Udkantsområder

Lægelige fagfolk frygter lokale nødløsninger, der går på kompromis med fagligheden og blot vil fungere som forsinkende mellemstationer, når en akut patient er på vej til specialafdelingen. Men regionerne er forpligtet til at finde løsninger for at få penge fra Kvalitetsfonden.

Responstid på 15 minutter

Politisk begrundet mål. Fagfolk peger på en graduering i stedet for. Regionerne vil have klare definitioner